Dagbog
Nytårsaften

Min barndoms nytårsaften....

Nytårsaften blev med årene også et af højdepunkterne i min barndom.

Min by var nådesløs i at drille hinanden, især nytårsaften.

En af de første nytårsaftner jeg husker, var vi hjemme hos os og mine bedsteforældres venner  Helene og Kristian Justesen, kom på besøg.

Vi fik noget godt at spise og hyggede os rigtig, de voksne pjattede med os børn.

Hen ad aftenen blev der en infernalsk larm udefor. Der blev skudt masser af nytårsskyts af.
Bedstefar og Christian sprang op og løb ud til døren, mens Helene og mormor løb til viduerne for at se om de kunne lokalisere synderne.

Bedstefar og Kristian kunne ikke komme ud, døren var låst eller stængt på en eller anden måde, de prøvede den anden dør, det var ligeså, så blev der rådslagning, og de besluttede at kravle ud af badeværelsesvinduet, så kom de ud og så at dørene var bundet med kæder fra kalvenes tøjrepæle, mændene fik dørene  åbnet og så gik den vilde jagt for at finde dem der havde lavet balladen, det viste sig at være Christian og Helees svigersøn Kresten og nogle af  hans venner, de hyggede sig.


Senere da jeg blev ældre husker jeg at jeg var hos naboens og lege med Birgit og Bjarne, vi skulle ud på nytårsløjer og var udstyret med kinesere og flamingo til at gnide på vinduere med, masser af små stykker avispapir til at smide ind til folk så der var masser at rydde op på, det syntes vi var forfærdeligt spændende, vi traskede af sted ned gennem Bette Rold, nok ikke særligt kry nogen af os, men det vil vi da ikke vise for nogen, af sted vil vi, vi fik smidt avisere ind et par steder og vi fik ridset på vinduerne hos andre og løb som besatte, når der var nogen der råbte efter os, sidste sted vi kom var hos Ingemanns, der fyrede vi nogle kinesere af pludselig kom Ingemann ud og smed en spand vand i hovedet på os, så vi var drivende våde fra top til tå, så var vi færdig med at lave ballade da, sikke bange vi var, vi løb hjem til Signe og Gunnar, som var ved at trille om af grin, over vores debut som ballademagere.

Et år var jeg udstyret med små kinesere som vi skulle skyde af på vores togt gennem Bette Rold, jeg ville lige skyde en af hos Signe og Gunnar inden vi gik, tændte kineseren åbnede døren og ville smide den ud, men for sent, den sprang af i min hånd, hold da op hvor gjorde det ondt, men jeg sagde ikke noget, stak den blødende hånd i lommen og traskede sammen med Birgit og Bjarne ud på nytårssjov, jeg gik sammen med dem et par timer, så gik jeg stortudende hjem, min hånd var vokset til dobbelt størrelse og der var mange sår og flænger i min hånd. Min bedstemor gav mig en god forplejning, med rensning af hånden og forbinding samt noget smertestillende, jeg lå med hånden opad hele natten og lukkede ikke et øje for smerter, siden den tid har jeg ikke skudt nytårsskyts af, men kun nydt synet af det andre skød af...

Senere da vi blev større og mere modige  kom vi rundt over det hele i vores lille flække, der blev lavet mange sjove ting,
Cykler og juletræer blev hejst til tops i flagstænger.
Vi slæbte rundt med tunge landbrugsmaskiner og vogne, som vi parkerede et helt andet sted i byen.
Vi sneg os ind i køkkenerne og løb med kaffekanden, men det var nu nær gået galt en gang, for Anders som ejeren hed, kom ud og  opdagede os og råbte højt og truede os med et skud salt i haglgeværet, så fik vi benene på nakken og holdt os derfra, det var alligevel for "farligt".

Vi mødtes altid oppe i byen, så gik vi i samlet flok rundt, smed nytårsskyts forskellige steder.

Man gik ind og besøgte folk nytårsaften, alle steder, fik en drinks. En sjat sodavand til børene og øl eller snaps til de voksne og så gik vi videre.

Det var altid en sjov og hyggelig aften
kl 24 mødtes vi hos en eller anden og skålede i champagne, så var folk ude og skyde nytåret ind, der var altid en infernalsk larm og helt lyst af raketter. 
Bagefter fik man suppe eller smørrebrød.
Hvorefter der rigtig skulle fyres af og de sidste løse ting folk havde glemt at sætte ind skulle slæbes hen i den anden ende af byen eller langt væk på landet.

Vi kom aldrig hjem før den lyse morgen, godt trætte af det arbejde der var gjort med omrokering af folks ting, vi sov så det meste af 1. nytårsdag.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE