Nytårsaften blev med årene også et af højdepunkterne i min barndom.
Min by var nådesløs i at drille hinanden, især nytårsaften.
En af de første nytårsaftner jeg husker, var vi hjemme hos os og mine bedsteforældres venner Helene og Kristian Justesen, kom på besøg.
Vi fik noget godt at spise og hyggede os rigtig, de voksne pjattede med os børn.
Hen ad aftenen blev der en infernalsk larm udefor. Der blev skudt masser af nytårsskyts af.
Bedstefar og Christian sprang op og løb ud til døren, mens Helene og mormor løb til viduerne for at se om de kunne lokalisere synderne.
Bedstefar og Kristian kunne ikke komme ud, døren var låst eller stængt på en eller anden måde, de prøvede den anden dør, det var ligeså, så blev der rådslagning, og de besluttede at kravle ud af badeværelsesvinduet, så kom de ud og så at dørene var bundet med kæder fra kalvenes tøjrepæle, mændene fik dørene åbnet og så gik den vilde jagt for at finde dem der havde lavet balladen, det viste sig at være Christian og Helees svigersøn Kresten og nogle af hans venner, de hyggede sig.
Senere da jeg blev ældre husker jeg at jeg var hos naboens og lege med Birgit og Bjarne, vi skulle ud på nytårsløjer og var udstyret med kinesere og flamingo til at gnide på vinduere med, masser af små stykker avispapir til at smide ind til folk så der var masser at rydde op på, det syntes vi var forfærdeligt spændende, vi traskede af sted ned gennem Bette Rold, nok ikke særligt kry nogen af os, men det vil vi da ikke vise for nogen, af sted vil vi, vi fik smidt avisere ind et par steder og vi fik ridset på vinduerne hos andre og løb som besatte, når der var nogen der råbte efter os, sidste sted vi kom var hos Ingemanns, der fyrede vi nogle kinesere af pludselig kom Ingemann ud og smed en spand vand i hovedet på os, så vi var drivende våde fra top til tå, så var vi færdig med at lave ballade da, sikke bange vi var, vi løb hjem til Signe og Gunnar, som var ved at trille om af grin, over vores debut som ballademagere.
Senere da vi blev større og mere modige kom vi rundt over det hele i vores lille flække, der blev lavet mange sjove ting,
Cykler og juletræer blev hejst til tops i flagstænger.
Vi slæbte rundt med tunge landbrugsmaskiner og vogne, som vi parkerede et helt andet sted i byen.
Vi sneg os ind i køkkenerne og løb med kaffekanden, men det var nu nær gået galt en gang, for Anders som ejeren hed, kom ud og opdagede os og råbte højt og truede os med et skud salt i haglgeværet, så fik vi benene på nakken og holdt os derfra, det var alligevel for "farligt".
Vi mødtes altid oppe i byen, så gik vi i samlet flok rundt, smed nytårsskyts forskellige steder.
Man gik ind og besøgte folk nytårsaften, alle steder, fik en drinks. En sjat sodavand til børene og øl eller snaps til de voksne og så gik vi videre.
Det var altid en sjov og hyggelig aften
kl 24 mødtes vi hos en eller anden og skålede i champagne, så var folk ude og skyde nytåret ind, der var altid en infernalsk larm og helt lyst af raketter.
Bagefter fik man suppe eller smørrebrød.
Hvorefter der rigtig skulle fyres af og de sidste løse ting folk havde glemt at sætte ind skulle slæbes hen i den anden ende af byen eller langt væk på landet.
Vi kom aldrig hjem før den lyse morgen, godt trætte af det arbejde der var gjort med omrokering af folks ting, vi sov så det meste af 1. nytårsdag.