Dagbog

Efter skolen fik jeg arbejde på Rold Gl. Kro, det var midlertidigt indtil jeg kunne komme på Solgården hvor jeg havde en plads pr. 1. nov 1967.

Jeg var fast besluttet på at flytte hjemmefra med det samme og fik værelse på kroen, min løn var 375 kr om måneden. Jeg havde fri hver onsdag og hver 3. weekend.

Jeg arbejdede i køkkenet, gjorde værelser rene, dengang var der ingen opvaskemaskine så det foregik med håndkraft. Vi skrællede hver dag et bjerg af kartofler, det foregik i vaskehuset, hvor vi skrællede i et trækar.
Vaskertøjet blev vasket i en grukedel i vaskehuset og tørret ude.

Maden blev lavet ved et gammeldags kæmpe stort komfur, komfuret skulle renses hver dag og sværtes så det altid var rent og pænt.
Krokonen var en dygtig og slidsom kone som forlangte tingene skulle være i orden, var de det, havde man det rigtig godt hos hende, hun var aldrig bange for at rose og give påskønnelser, det var noget der gjorde godt, hos en ung nybegynder på arbejdsmarkedet.
Lisbeth var også god til at lære fra sig, så da jeg til november skulle videre til Solgården, havde jeg megen god lærdom i bagagen fra Rold Kro, både hvad rengøring og smørrebrød angik.

På Solgården var der mere fritid, jeg havde fri hver anden weekend, plus fri en dag om ugen. lønnen var 550 kr om måneden
Vi havde dagvagter, aftenvagter og  hver 3 uge en nattevagt.
Jeg havde ansvarret for en gang med 9 beboere, oppe på øverste etage.

Havde vi aftenvagt skulle vi sørge for maden om aftenen til de gamle, nogle skulle have maden serveret på værelserne andre spiste i spisestuen.

Havde vi nattevagt, skulle vi hjælpe dem der havde behov med at komme i seng, uddele medicin, drikkevarer og nogle skulle have  skiftet ble. Var der tid snakkede vi med dem som havde lyst til en sludder.

Vi piger (vi var 14 ansatte) havde værelser i kælderen, her var der sommetider hygge hos en, hvor vi diskuterede det meste af natten, tit fik vi gæster udefra hvor der blev serveret kaffe og hyggesnakket.
I weekenderne var vi ofte i byen, så skulle der virkelig ske noget, på et tidspunkt gik vi i byen Tirsdag hvor der var popbal i Astrup, torsdag i Moskov i pavillonen hvor der også var popbal, der var altid mange mennesker.
Fredag var vi i Haverslev til popbal og så sluttede vi af i Rostrup eller Vebbestrup lørdag, så nogle dage var vi enormt klatøjede.
Nogle dage var det ret svært at få sig væltet ud af sengen op komme op på arbejdet.
Det var en herlig tid, men vores festen og gåen i byen tog overhånd.

Vi var humørspredere og hyggede meget om de gamle, sad og sang højskole sange sammen med dem om aftenen, var nogen syge eller døende sad vi hos dem og snakkede og holdt i hånd.

Vores chef var utrolig, hun sad mange nætter hos døende, de skulle under ingen omstændigheder være alene når livet sluttede, så hos os var der altid en hånd at knuge og en at betro sig til, ingen var alene.
Der lærte vi meget om livet og dets afslutning, at det for det meste var en fredelig og smuk oplevelse.

Efter Solgården kom jeg i huset i Hasseris hos den Hollanske Konsul, det var noget helt andet end de to forrige job, men godt at prøve noget andet og mere roligt, her passede jeg 3 børn og huset i dagligdagen. Jeg havde fri hver weekend og fik 780 kr om måneden
Der var meget selskabelighed og fester.

Mens jeg boede i Ålborg blev jeg 18 år og jeg tog kørekort til prs bil.

Jeg mødte Kristian, en weekend mens jeg var hjemme på besøg, jeg passede puddelhunden Figaro for familien jeg arbejdede hos. Mens jeg var ude at lufte hunden kom Kristian kørende i lastbilen i Arden, han skulle tanke på shell, vi faldt i snak, så meget at han kørte mig til Ålborg om aftenen, da jeg skulle tilbage på job.  
Vi blev kærester.

Pludselig var jeg hjemme hver weekend, savnede det derhjemme enormt.

Jeg søgte arbejde på spastikerhjemmet i Hobro og fik det.
Arbejdede i køkkenet, en skøn arbejdsplads. Jeg havde fri hver anden weekend og en fridag hver anden uge, lønnen var nu 920 kr om md.

Kristian og jeg var faste kærester nu, jeg levede og åndede nu kun for de weekender han var hjemme.
Alle mine ferier var jeg med ham sydpå i lastbilen.

Aldrig havde jeg haft så skønne ferier og aldrig havde jeg været så meget rundt i verden, rigtig mange sjove og gode oplevelser.

Sommeren 1969  blev vi forlovet 19 juli, tog ringene på, på rutebilstationen i Hobro, ( Ha ha hvor romantisk)
Kort efter blev jeg gravid og vi besluttede at blive gift.

Vi søgte lejlighed og fik en midt i Vebbestrup med lokum i gården.

Jeg fødte Bo på Hobro sygehus, med jordmoder Karen Brovst ved min side, det var trygt og godt.. Dagen efter kom Kristian hjem fra Tyskland, han blev taget for fart af politiet i Hjøllund, da de hørte han var blevet far og på vej hjem for at se den nyfødte, ønskede de ham god tur, han slap for bøden... Kristian kom direkte op på sygehuset og var så stolt af sin bette dreng...

Vi boede 17 dage i Vebbestrup efter Bo var født, derefter flyttede vi til Boldrup, hvor vi havde lejet et lille hus... 

 





  

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE