Dagbog
Bryllup d. 29.11.1969

Vi bestilte bryllup i Rold Kirke til den 29 november kl 16.

Festen skulle stå på Rold Gl Kro kl 18.

Vi havde polterabend aftenen før og var begge ret klatøjede til bryllupsdagen, jeg fik ordnet hår hos damefrisøren Eva i Rold, derefter fik jeg lidt farve lagt på ansigtet så man ikke kunne se de sorte rande under øjnene.

For år tilbage havde Marion, Bitten og jeg bastemt at når vi en dag skulle giftes så skulle vi hjælpe bruden i brudetøjet og gøre hende klar til bryllupet, så Marion og Bitten kom og hyggede med os hjemme hos mine bedsteforældre inden bryllupet.

Bedstefar skulle følge mig op i kirken, det havde jeg besluttet flere år forinden at hvis jeg nogen sinde skulle giftes skulle min elskede bedstefar følge mig op.

Brudebuketten var kommet, den var utroligt smuk den bestod af 19 mørkerøde roser og en knop, der var hvidt brudeslør mellem roserne. En rose for hver år jeg var og en knop for det barn vi ventede.

Jeg var nervøs og bange for at falde når vi gik op ad kirkegulvet, men det er alle nok, det gik som det skulle, jeg kom op til min Kristian som ventede  ved alteret, vi blev viet og endelig mand og kone.

Kristians gode ven Hans kørte os til fotografen i Hobro, her fik vi taget en masse billeder.

Derefter gik turen til Rold Gl. Kro, hvor alle gæsterne ventede, hvor mange der var husker jeg ikke længere, men der var rigtig mange, salen var fuld.
Alle gavere stod oppe på scenen, så i pausen var vi oppe oog pakke gaver ud, vi fik enormt mange gaver.
Mor og Hartvig gav os festen og 12 kagegafler til mit Herregårds bestik, olderne gav os en støvsuger, Kristians forældre gav os et flot vægur, vi fik gryder, glasskåle, ovnfaste fade, Holmgård vaser, Holmgård skåle, Kongeligt porcelæns figurer, Tin skåle fra familien i Norge, 3 stk Keramik lamper,  masser af potteplanter og buketter, samt en del penge, så vi blev rigeligt begavet.

Vi havde en dejlig bryllupsfest, men desværre uden billeder, da vi havde glemt at bestille fotograf.

Vi dansede brudevals  lidt før kl 24, derefter blev der vogtet på os hele tiden, men til sidst stak vi af, fik masser af ris, Jørn, Margit og Rinds lille søn på 5 år, sagde bramfrit "De skal sgu ha nøj mier korn", det fik vi i sandhed.

Vi kom i bilen og kørte af sted i en infernalsk larm, gæsterne havde været meget omhyggelige med at sætte masser af konserves dåser bagefter bilen, så lidt uden for byen stoppede Kristian og fik os befriet for larmen, så gik turen til St. Binderup Kro hvor vi skulle overnatte.

På St Binderup Kro var der bal, vi skulle ind efter en nøgle og have anvist vores værelse, med det samme vi kom ind slog orkestret over i brudevalsen, så vi måtte på gulvet og danse, alle gratulerede os, så vi nød lidt festivas der også inden vi gik til ro.

Efter bryllupet flyttede vi i en lille lejlighed midt i Vebestrup by, det var med lokum i gården, der boede vi et halvt års tid, jeg var gravid med Bo, Kran kørte sydpå og var kun hjemme i weekenden, jeg arbejdede på spastikerhjemmet i køkkenet.

20 maj meldte Bo sin ankomst, jeg kom på sygehuset i Hobro, jordmoderen var Fru Brovst, hun var så sød og omsorgsfuld, efter nogle timer 23.40 blev Bo født, en stor dreng på 3800 g og 52 cm.
Fru Brovst vil køre inden om mine forældre på hjemturen og overbringe dem nyheden, mor ringede til speditionsfirmaet som Kran kørte for og fortalte dem at Kran var blevet far til en dreng, det råbte speditøren ud over pladsen i højtaleren, så alle dernede viste hvad der var hændt, kun Kran viste ikke noget for han kørte i Tyskland.
Kran ilede hjem for at se sin lille søn og kørte for stærkt, blev taget for fart i Hjøllund, men da han forklarede betjenten, at han var på vej for at se sin nyfødte, eftergav de ham bøden og ønskede god tur hjem, Kran kom direkte op på sygehuset om aftenen da han kom til Hobro, det var en stolt far det holdt sin søn første gang. 
Efter 7 dage kom jeg hjem med den lille dreng, Kran hentede os og vi var blevet en familie. 
Da Bo var 17 dage flyttede vi til Boldrup hvor vi havde lejet et hus, der var mere plads og landlige omgivelser, vi havde købt en gammel bil, en Cortina, så jeg kunne komme lidt rundt, vi havde ingen tlf, så der var ingen kontakt med nogen.
Bo blev døbt i Vebbestrup kirke  og vi havde familien til middag i Boldrup.

Jeg blev hurtigt gravid igen, da jeg var højgravid, var mor lidt nervøs for hvad hvis fødselen gik i gang og jeg var alene, "årh pyt sagde jeg så bider jeg navlestrengen over og venter til torsdag hvor posten kommer, så får jeg ham til at kontakte jer"

Det huede ikke mor, så hun kom tit på besøg, men skæbnen ville at da jeg fik veer var Kran hjemme og kunne køre de 4 km ind til Nørager og ringe til jordmoderen, som straks kom, vi fik Tina hjemme, en dejlig stille og rolig fødsel, Fru Brovst var endnu engang jordmoder for os, Tina vejede 8 pund og målte 52 cm. Tina var en dejlig rolig baby og fars pige

Efter et par dage måtte Kran atter af sted og tjene til føden så børnene og jeg var alene hjemme hele ugen,
Vi havde ingen telefon så hvornår Kran kom hjem vidste vi aldrig, men fredag begyndte vi at vente på at han skulle komme kørende i lastbilen, nogle gange blev der lørdag inden han kom hjem, så var der glæde i det lille hjem, far var hjemme et par dage hvorefter han rullede sydpå igen, nogle gange vendte han i Padborg og kørte nedad igen, så gik der 2 uger inden vi så Kran, det var hårdt i perioder, vi ventede jo på det skulle blive weekend og far kom hjem.

1971 flyttede vi til Ravnkilde, Vi havde lejet et hus, det var lidt mere civiliceret, der var naboer og vi var tættere på familien. 
Jeg var gravid igen og 6 juni, kort efter Kran var kørt til Sjælland fik jeg veer og måtte ringe til jordmoderen og mor fra en tlfbox i byen, Fru Brovst kom atter og assisterede mig ved fødselen, mor kom og hentede Bo og Tina de kom med hende hjem.
Jeg kom på sygehuset, for barnet vendte forkert, efter en hård sædefødsel fødte jeg Anja, et bette nor på 3300 g og 50 cm, Kran kom hjem dagen efter og så sin lille pige, som straks blev fars pige. Anja blev døbt i Rold kirke og vi havde familien hjemme og spise i Ravnkilde.

Vinteren 1971 var meget hård, den 28-29 november var der snestorm, alt lukkede til så ingen kunne komme til byen og ingen kunne forlade byen, der var ingen strøm, byens butikker gik tør for dagligvarer, folk hamstrede, mælk købte vi på gårdene om alligevel ikke kunne komme af med det, vi havde heldigvis gas og kunne holde varmen i køkkenet, vores nabo kom over efter os de havde sat deres komfur ind i stuen og tændt bageovnen, så der hyggde vi os om dagen med at spille ludo. bob, yatzy og andre spil med ungerne, vi kom virkelig hinanden ved den periode som varede næsten en uge.

Kran var begyndt at køre for en vognmand, som kun kørte i DK så nu var far mere hjemme hos sine børn.
Vi nød at far kom hjem flere gange om ugen, vi hyggede os meget med naboerne, besøgte tit oldefar i Ravnkilde samt olderne i Rold og mormor og Hartvig i Arden samt bedsterne i Vebbestrup.
Børnene havde meget forbindelse med familien.

Først på året 1973 skulle huset vi boede i, sælges så vi måtte pakke og flytte, vi boede hos mormor og Hartvig i kælderen i 4 mdr, så fik vi endelig en lejlighed i Hobro i Hostrupvænget nr 106 st.th.

Jeg var gravid, 9 dec meldte Kris sin ankomst, Kran arbejdede på Dansk Stål og var hjemme hver dag, så han var hjemme til fødselen som var hjemmefødsel, Fru Brovst kom atter engang til os og hjalp denne gang vores lille dreng til verden, 4000 g og 54 cm,  Bo, Tina og Anja sov mens det stod på, men de blev vækket da fødselen var ovre og gjorde store øjne da de havde fået en baby i huset, vi elskede lillebror som var en nem og dejlig dreng.

Mormor vil komme og hjælpe os, men det var ikke nødvendigt for jeg havde det godt efter fødselen og når mormor kom var vi færdig med bad, morgenmad og komme i tøjet, så hun indså snart der ikke var noget at lave.

Dagene gik lillebror og søskende voksede til. Da Kris var 11 mdr undrede vi os over han efterabede vores mundbevægelse uden lyd, der var flere ting vi syntes var mærkelige, jeg tog til ørelægen med ham og der konstaterede Greisen at Kris var døv, det var et chok for os, vi anede jo intet om tegnsprog eller kendte nogen som var døve, men vi gik i gang med krum hals, for vi skulle jo kunne kommunikere med Kris. 

i 1975 købte vi hus i Rold, oldefars søster var død og vi købte hendes hus. 
Det var en glædens dag den 1. juni, da vi flyttede ind i vores eget hjem, olderne var især glade for de fik os jo nær på og kunne forvente mange besøg af os.

Oldefar hjalp os at anlægge haven og så græs, Hartvig og mor hjalp os at få huset sat i stand indvendigt, snart var køkken og værelser malet og klar, samt stuerne tapetseret og malet og vi kunne nyde det  inden for egne vægge.
Snart havde ungerne masser af venner, vi havde gode naboer og kom hinanden ved.

1976 var jeg gravid, jeg vidste jo hvad det drejede sig om og gik først til lægen da jeg var i 7 md, med bemærkningen jeg tror jeg er gravid, hvorpå lægen smilede og sagde at det tvivlede han ikke om, jeg blev straks sendt til jordmoder og undersøgelse på sygehuset, de mente barnet vendte forkert og prøvede at vende det uden held, så jeg blev sendt hjem med beskeden at jeg skulle henvende mig så snart der kom veer.
Det gjorde det så en uge efter, det var den 4 juli, Kran var hjemme, vi ringede til sygehuset at vi kom, Kran kørte inden om sin far og sagde han selv måtte køre sydpå, for vi skulle føde. Vi kørte til sygehuset ved 16 tiden.
I Hobro tog fru Brovst atter imod os, så hun har været med alle 5 gange jeg har født.
Kl 20 kom der en lille pige 2200g 47 cm og 20.03 kom der en lille dreng 2350 g 49 cm, drengen var blå og trak ikke vejret, men der kom liv i ham kort efter.
Stor forvirring på fødestuen, for man forventede jo kun et barn, der blev sat varmekasser frem og Kran og jeg var helt mundlamme, jordmoderen, lægen og vi anede jo ikke vi ventede tvillinger. Tvillingerne er beskrevet andet sted på hjemmesiden.

Per døde den 8 juli og blev begravet den 12 juli på Rold Kirkegård.

Efter ca 5 uger fik vi endelig det bette nor til Pia hjem, glæden var stor i hele familien og alle værnede om den lille baby, Bo var blevet 6 år og havde forstået meget af det der skete,mens Pia var indlagt, han var så omsorgsfuld og glad for den lille, det var de andre børn også, men især Bo udtrykte angst for at miste lillesøster.

Vi havde og har et fantastisk godt naboskab her hvor vi bor, vi fejrede Påske, Skt. Hans,  julefrokost og nytårsaften sammen og vi havde utroligt mange dage om sommeren hvor vi sammen tog til stranden med alle ungerne, om vinteren tog vi en trailer bagefter en bil og læssede alle kælke og ski hvorefter vi tog til T roldeskoven eller Rebild Bakker og kælkede og stod på ski nogle timer, hvorefter vi tog hjem og drak kaffe, spiste æbleskiver og hyggede os sammen.

Børnene gik tit på besøg hos Oldeforlældrene som boede på en gård uden for byen, det var en stor glæde for både oldeforældre og børnene at de kunne ses ofte.

Børnene gik til spejder hele året og til fodbold om sommeren. Om vinteren gik de til dans hos Rosenkilde på Arden Kro.

Vi lavede i årenes løb huset om, så vi fik flere værelser og mere plads.
Nyt køkken og nye vinduer kom først ind, senere byggede vi  50 m2 til og fik lavet terrasse ud til haven.

I 1983 tog jeg stort kørekort til lastbil med anhænger, bus og taxi, erhvervskort, det fik jeg meget brug for senere da ungerne var flyttet hjemmefra, de første år kørte jeg sammen med Kran, Skandinavien og Europa, senere kørte jeg taxi først for Vebbestrup taxi.

Børnene voksede til og pludselig en dag var de alle konfirmerede.
De gik i skole til og med 10 kl, derefter var de på Teknisk skole, Bo, Anja og Pia gik på Landtransport linien. De fik alle 3 uddannelse inden for Lager/Transport.Tina gik på Teknisk skole og fik derefter uddannelse inden for hjemmeplejen. Kris havde svært ved at få arbejde ,em var i diverse arbejdsprøvninger, indtil han en dag blev Handicaphjælper.
Få år senere var de flyttet hjemmefra og vi gamle sad pludselig alene i huset. 

Jeg kørte taxa nogle år, Kran kørte Export til hele europa og var kun hjemme i weekenderne.
Pludselig en dag følte han sig dårlig, han stod og skulle til Frankrig med juletræer, så af sted måtte han.

Jeg arbejdede på Blå kors I Arden, det havde jeg gjort 7 år og var meget glad for  arbejdet.

Den dag Kran var taget hjemmefra om morgenen dårligt tilpas, ringede han om aftenen, han havde det skidt kunne næsten ikke kravle op i bilen, kunne ikke løfte stigen og hænge den på plads, da ringede mine alarmklokker, det var en blodprop, jeg bad ham blive hvor han var så kom jeg efter ham.

Tina og jeg kørte til Padborg, aldrig er jeg kommet så hurtigt til Padborg, da vi kom derned så vi en elendig og syg Kran som hverken kunne kravle ind i bilen eller pakke sine ting, det gjorde Tina for ham.
Vi ville køre på hospitalet med ham, men nej han vil hjem, så vi kørte hjem.
Fik ingen søvn, for jeg var frygtelig bange for at han skulle dø fra mig. Så jeg holdt øje med ham hele natten og om morgenen ringede jeg til lægen og forelagde min mistanke, vi skulle komme med det samme, han tog hjertekardiogram og der var blodprop, Kran skulle straks indlægges.
På sygehuset kunne de se der havde været flere blodpropper og det var kritisk, børnene kom alle til, chokerede og kede af det.
Heldigvis klarede Kran den og fik det lidt bedre, men han skulle have en By Pass operation 1 maj, så den ventede vi på at få overstået, han måtte intet lave, det var en svær tid for ham.
Jeg arbejdede og Kran gik hjemme hele dagen det var ved at tage livet af ham, det kunne han slet ikke forlige sig med, men sådan var det og sådan blev det.
Efter operationen prøvede han efter nogle måneder at arbejde, men det gik ikke så Kran var sygemeldt.
Så blev jeg pludselig syg, fik diagnosen sklerose og sad med det samme i kørestol på grund af lammelse, så blev kran min hjælper og vi kunne hygge os med at være hjemme begge to, vi fik en god tilværelse ud af det, med tiden da vi begge havde vænnet os til vores skæbne, vi var enige om vi ikke vil være pyldrede, men glade og tilfredse med at vi trods sygdom alligevel kunne have en tålelig tilværelse.
Vi tog på ferie hver sommer i Østrig, indrettede min handicapbil så vi kunne bo i den, tog gasblus og køletaske med, så rullede vi af sted. Folk var chokerede over vi turde begive os på sådan en tur, men vi nød turene og den primitive ferie.
Vores campingvogn stod fast på campingpladsen i Svinkløv hvor vi holdt til 4 dage om ugen, så var vi hjemme 3 dage og få ordnet haven og huset, vaske tøj og gøre klar til endnu 4 dage i campingvognen.
Vores børn har hele tiden været fantastiske og hjælpsomme i alle situationer.
Vi stoppede som fastlæggere da Kran fik kræft i nyren og skulle opereres.
Så nu er vi free lance campister haha, tager af sted når vi har lyst og hvor vi har lyst at være.
Sidste år var vi på Hvalpsund Familiecamping.
Her lå Pia og Christoffer også, så vi havde en dejlig sommer sammen med barnebarnet Sander som kunne gå på besøg hos os når han havde lyst, vi fik mange dejlige besøg.

2016
Sidste år flyttede Bo vores ældste og hans lille familie til Korsør, de havde boet i Landskrona i Sverige i 7 år, så det var skønt at få dem tættere på, nu er der da kun 3 timers kørsel over og besøge dem.
Sidste år blev Anja, vores mellemste datter skilt, 
Anja har købt huset og klarer sig godt.

Kran havde en søn før vi blev gift, ham har vi fået kontakt med og ser ind imellem, det er godt for Kran at vide hvor i verden han er og hvordan han klarer sig.

I år 2016 fik vi et lille barnebarn mere, den 15.06.16 blev lille Alice født, det er Noris og Bos lille pige, så hun bor i Korsør, vi skyper ind imellem med dem og lille Alice kan kende os, selv om der er lang tid mellem de besøger os. 

Vi nyder vores børnebørn og nyder vores dejlige omsorgsfulde børn.

Det er dejligt for os to gamle at vide, at alle vores børn har det godt.

2020: 
Året med corona, Mange restriktioner, nedlukninger, rejser til udlandet frarådes... Bo blev gift med Alejandra den 20 februar i Columbia...På grund af coronaen kan Aleja ikke komme til DK,der er ingen fly der flyver i hele verden, på grund af covid 19.... Bedst som vi tror der er ved at være lyspunkter, breder smitten sig igen og 2.runde er i gang, mange lande har lukket ned igen...
Vi har så mange gode oplevelser trods alt... Benjamin er færdiguddannet bygningskonstruktør og arbejder hos en arkitekt i Viborg... Peter er lige blevet færdig som elektriker i juni, han har lejlighed i Års, arbejder i København... Lars er blevet student og er startet med elektriker uddannelsen....Emilie er i lære som frisør, hun har fået lejlighed i Hobro, hun arbejder i Viborg...













Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE