Vi har gennem årene haft mange dejlige katte.

Vores første kat hed Tinka, han var en stor lys grå hankat som fandt sig en sød hunkat, som han tog med hjem, de fik 4 killinger, ja så havde vi jo pludselig 6 katte.

De var jo søde og dejlige, men vi boede tæt på vejen så 2 af dem blev kørt over  og døde.

Det kunne vi ikke bære at skulle samle døde kæledyr op derude, så vi lavede snore i haven til dem.

Flagliner som de kunne nå næsten rundt i haven med, det var fast arbejde hver aften når kattene var kommet ind at få linerne redt ud så de var klar til næste morgen.

Killingerne vænnede sig hurtigt til det og alle var glade, når kattene blev ældre gad de ikke løbe så meget rundt mere, så blev de inde i haven hos os.

Tinka blev 13 år, før han endte sine dage, nede på hovedvejen, han var blevet næsten døv, og havde levet et hårdt men godt katteliv, som Don juan, i hele vores lille provinsby.

Bølle som var en af Tinkas efterkommere, var en dejlig rolig mørkegrå hankat, han var lige så god som dagen var lang, har aldrig hverken bidt eller krattet nogen af os, men elskede at ligge og nusse hos os. Bølle blev 14 år, han syntes en dag at græsset var grønnere på den anden side af vejen, og da han vil hjem i de trygge rammer igen, kom deren bil som dræbte Bølle øjeblikkeligt.

Buster Var Bølles bror, og lige så god som Bølle, men han var lidt forsigtig, han var en rigtig sjov fyr der elskede når vi fik gæster, så skulle han op til dem med det samme, sprang i favnen af dem allerede når de kom ind ad døren og nussede dem.

Buster blev kun 9 år, han fik lungebetændelse, og trods dyrlægens ihærdige forsøg med flere slags penicilin kunne vi ikke kurere Buster og måtte til sidst lade ham få fred.

Jøffe fandt vi i under en blomst i mors have, han var en lille forkommen killing på ca 2 uger, men betændte øjn, og skreg så ynkeligt af sult og rædsel, vi kunne ikke finde moderen eller nogen som ejede ham så jeg tog ham med hjem og så måtte pigerne ofre en af deres dukke suttefkasker, så han kunne få noget mad, vi badede hans øjn i kamille te, piskede æggeblommer sammen og gav ham sammen med mælken, så han kom sig og blev en dejlig rolig kat der troede jeg var hans mor, han var rigtig sjov, børnene kunne spille bold med ham, han lærte at lukke skabe op så han kunne tage sit katteslik selv.
Ham havde ungerne meget sjov med.
Jøffe blev 13 år, blev syg, trods dyrlægens helbredelse, døde Jøffe pludselig, det var en stor sorg for os og for de øvrige katte.

Pelle vores Røde hankat, var enebarn, de gamle katte tog ham til sig, så han har haft et godt katteliv, hvor vi kun kunne være glade for ham, for han var en sjælden stille og rolig kat, det eneste der kunne bringe ham ud af fatning var en fugl, så kunne han jage, hans yndlingsplads var i en af mine blomster ude på tarassen, den var altid fladmast.
Pelle blev 16 år, han fik dårlige tænder og var hos dyrlægen og få dem ordnet, men hans lever var dårlig og der gik kun kort tid inden vi måtte gå den tunge gang til dyrlægen og lade ham få fred.

Axel var en hvid kat med sorte pletter, han var en kastreret hankat det for 17 år siden flyttede ind i vores kælder, trods ihærdige forsøg lykkedes det os aldrig at finde ud af hvor han kom fra, måske en ældre prs som var død.
Axel blev optaget i vores familie, vi var meget glade for ham, de andre katte lærte at han også hørte med i familien, så han kunne færdes i hele huset og haven, han nød livet men helst inden døre, var frygtelig bange når vi lukkede døren hvis han var ude, så han lagde sig altid på dørtrinet.
Gik altid i hælende på os når vi var på havevandring. Han var en dejlig kat.
Han døde 18 år gammel af alderdom.

Bette Ski er den kat vi nu havde tilbage hun var 13 år, en stribet huskat, hun savnede de andre katte meget, lå i husets bedste stol, fik ene gode lækkerier, var rigtig godt forkælet.
Hun sad meget ved tarassedøren og kikkede ud efter de andre katte, der er især en som hun var glad for, det var sorte Per som til forveksling lignede vores gamle Jøffe, han måtte gerne komme ind og sad derfor inde i stuen og spiste, der var også hvide mis som boede ude på tarassen i den overdækkede hængesofa her om vinteren, han måtte også gerne komme ind i stuen og spise, men alle de andre katte som løb rundt udenfor var hun rigtig vred på.

Sorte Per var ved at være så tam at vi kunne kæle for ham, han fik sine måltider inde på måtten, og han fik lov at ligge inde i varmen når der er dårligt vejr, det blev somme tider til både 2 og 3 imer. Han boede ude i den overdækkede hængesofa, hvor der var både hynder og tæpper til ham.

Hvide mis vil også gerne ind og spiise og have varmet poterne om vinteren, men vi kan ikke røre ved ham, det er han for bange til, men jeg kommer da tættere og tættere på ham, så mon ikke det lykkes en dag. 

Bette ski er død den 19 dec 2006, hun blev syg og gemte sig, så vi kendte hende så godt at vi vidste der var noget helt galt, enten med tænderne eller hun havde smerter andet sted, så vi måtte til dyrlægen hurtigst muligt med hende, hun havde livmoderbetændelse og de vil operere med det samme, de undersøgte levertallene og vurderede at Bette ellers var i god form, så vi glædede os til at få en frisk og rask kat igen efter operationen.
En time fter ringede dyrlægen at Bette var fyldt med kræft i maven, så vi aftalte at hun skulle have fred og vi kunne hente hende en time senere.
Vi fik hende hjem og hun blev begravet i haven på hendes yndlingssted, i hendes yndlingskurv, nej hvor var det svært, Bette var jo 13 år og det vil blive et stort savn.

Jeg ved ikke hvad der skete, men 20 min efter at Bette var begravet, og vi sad og var sølle begge to, kom der en sort stor killing, kælen, meget kælen, hun flyttede som den selvfølgeligste ting bare ind hos os, den fik masser af tæv af de gamle katte i haven, så hun fik lov at være inde til vi fandt dens ejer, for hun var meget vandt til mennesker, var vandt til kattebakken, og hun trøstede os meget i sorgens stund.

Bette Miv som vi kalder hende og som hun lyder, er nu 2 uger efter fast familiemedlem hos os, hendes ejer har bortadopteret hende til os, da hun stikker af hen til os gang på gang, og vil være her, hun har intet ønske om at komme ud til de store agresive katte i området og ynder at sidde og puste sig op og knurre ad de andre, herinde bag ruden.

Kun gamle Thorvald, Plænekatten og Butterfly som kommer og spiser hver dag, inde i stuen, kan hun acceptere, men de er også fuldstændig lige glad med Miver og ignorerer hende.

Nu håber vi at have en god kat i rigtig mange år.

Miv Nyder livet her hos os og markerer at her er det hende der bestemmer, vores datters hund Mille kender sin plads når hun er på besøg her hos os, Miv er ikke det fjerneste bange for hunde.

Miv har altid været meget interesseret i mine store flotte guldfisk som var i akvariet om vinteren, om sommeren kom de altid ud i havedammen, lige indtil i sommer, hvor vi kom hjem en dag og alle 8 store guldfisk lå oppe på græsplænen stendøde, det var jeg godt nok ked af for de var meget gamle, jeg havde haft dem i mange år, Bo vores søn havde set det var Miv der fiskede, så det var hende der var forbryderen.

Vi har kun haft 3 sugemaller i det sidste halve år i akvariet, men i dag den 03.12.07 købte min mand 5 søde små slørhaler til mig og de er sat i akvariet til stor fryd for både os og Miv, som sandelig har indtaget pladsen ved akvariet igen og følger ivrigt med i livet derinde, jeg er meget glad for akvariet er helt lukket, for hvis hun kunne ville hun tage dem.

Fiskene har jeg givet navne for børnebørnenes skyld, Sorte Per, Nemo, Snehvide, Rødhætte og Rosa.

Vi har fået en sød hankat som i starten var vores dagplejebarn, ja det kaldte vi ham.
Buller kalder vi ham, og det var naboens kat, som er 2 år, han kom hver morgen kl 7 når vi åbnede tarassedøren og skulle skynde sig ind i kattebakken, og derefter have noget at spise.

Vi lukkede altid Buller ud ved 15.30 tiden, hvor vi vidste naboen kom hjem fra job.

En dag i marts 2008, fortalte naboen at nu skulle Buller aflives, for naboen havde fået hund.
Så var vi straks på mærkerne og fil lov at overtage Buller fra den dag, så nu bor han her og det ser ud til at passe ham fint, han er en skøn kat som vi skal have neutraliseret i en fart, for han er slem til at strinte.
Samtidig vil vi have steriliseret Miv som jo får P-piller, de er lige gamle så de kan få megen glæde af hinandens selskab.

Buller har haft en god periode her hos os og var meget glad for at være fast beboer hos os.
Men desværre skulle han lige over på den anden side af den stærkt befærdede vej her udenfor en dag og han blev kørt ned og døde af sine kvæstelser inden vi nåede til dyrlægen, jeg savner ham meget for han var meget anhængen og en spøjs fyr, men jeg ved da hvad der er sket med ham og han er begravet i haven.

Miv er blevet meget mere kælen og anhængen, så hun trøster mig nok.

Gamle Thorvald som nabokonen og jeg har taget til os i fællesskab, efter vores gamle nabo døde for snart 4 år siden, er begyndt at se meget gammel ud, han kan ikke rigtig trække klørene ind mere og er ved at se lidt mølædt ud i pelsen, så jeg strigler ham hver dag når han kommer og spiser, han er meget kælen, han elsker at sidde i stuen og varme sig og blive kælet for.
Butterfly som jeg tror er en bror til Thorvald er med her for det meste, de er begge meget anhængen efter hinanden.
Jeg tror Thorvald er omkring 16 år nu, Butterfly ved jeg ikke hvor gammel er, men han er også oppe ad åre.

Butterfly endte sine dage på vejen hvor han blev kørt ned og Thorvald blev indfanget af kattenes værn og aflivet, synd og skam, for han havde et godt liv her i området hvor vi passede godt på ham med mad og behandling.

01.03.13:

I dag bliver Miv vores lille huskat steriliseret og chippet, så skulle vi gerne få en stille og rolig kat uden de evindelige p-piller og perioder med larm af hankatte i området.