Jeg blev gift med Kristian da jeg var 19 år, han var 23.
Vi fik hurtigt vores 5 børn, alle ønskebørn.

Jeg har altid sagt jeg vil være ung med mine børn og børnebørn. Og jeg har også altid ønsket en stor familie.

Kristian kørte export, var væk hele ugen, jeg blev
hjemmegående, det ønskede vi begge, så jeg kunne passe og opdrage vores børn.

Det har jeg haft det dejligt med, og vores børn har altid haft
nogen derhjemme, når de kom hjem fra skole.

Vi har været meget med Kristian på hans ture rundt i Europa, og
efter nolge år, besluttede jeg at tage erhvervskort så jeg kunne
køre når vi var med, så kunne Kristian også få tid til at slappe af.

I 1983 blev vi selvstændige, og kørte tit sammen på lange ture
rundt i Europa og til det nordlige Sverige og Norge.

I perioder kørte jeg selv turene, hvis vi manglede en chaffør, vi havde 4 lastbiler.

Vores børn var efterhånden blevet store, og i gang med uddannelser.

De var miljøskadede, Bo, Anja og Pia er alle lager-transport uddannede og har stort kørekort.

Tina havde ikke lyst til at gå den vej, hun blev social og sundheds hjælper.

Kris havde ikke så stort held med job, han var jo døv og ikke mange havde tilbud om job til ham, kun rigtig mange tilbud om arbejdsprøvning, og kontanthjælp, til stor skuffelse for ham.

Da børnene var voksne, tog jeg job som taxi chauffør, et frygteligt stresset job som jeg havde i 3 år.

Samtidig havde jeg job som afløser på Blå Kors, det var et rigtigt ønskejob og da jeg fik  jobbet fast, sagde jeg taxi jobbet op og blev  afstresset i mit nye job.