 |
|
|
 |
|
|
|
 |
 Hvad sker der med mig?
Sclerosen sætter efterhånden sit præg på min tilværelse.
For få år siden i 2002, da jeg fik konstateret sclerosen og kom hjem fra hospitalet efter 14 dage, med lammelser i hele højre side af kroppen, diverse undersøgelser, binyrebarkhormon i 3 dage via drop, tilbagevendende førlighed, eller næsten.
Ja så kom jeg hjem med beskeden, at jeg ikke kunne regne med at vende tilbage til mit arbejde.
Der blev søgt pension, jeg snakkede med ergo terapeuten og fysioterapeuten, de forklarede hvilke hjælpemidler jeg ville få brug for, da anede jeg ikke hvor hårdt jeg vil få brug for det hele.
Rollatoren blev min daglige følgesvend, gribetangen uundværlig, da jeg simpelt hen taber alt hvad jeg har i hænderne. Den manuelle kørestol endnu mere uundværlig. Jeg fik skinne til min dropfod som var følelsesløs.
Jeg kunne gå men kun nogle få skridt,så pause, og så nogle få skridt mere.
Det var kun herhjemme jeg brugte min rollator, skulle jeg i byen eller ud og handle måtte jeg bruge kørestolen.
Jeg var træt, træt, træt, sov til formiddag, sov til middag, sov til eftermiddag og sov hele natten.
Bare at skulle op af sengen, i bad og i tøjet, var så udmarvende trættende at det ikke kan beskrives.
Jeg blev skrevet op til Ry Sclerosehospital, hvor jeg kom et halvt år efter, opholdet var 4 uger, det var utroligt godt, der var ene ligesindede, man snakkede med en masse, der kendte alt til sygdommen, der var fyss, hver dag, masser af gode råd til at lette dagligdagen, ergo var også guld værd, de opdagede hurtigt at jeg brugte alle mine kræfter på at komme rundt i den manuelle kørestol, så jeg blev sat i en el. køretol, hvilken lettelse, nu kunne jeg bruge mine kræfter på andre ting, f.eks min familie.
Jeg kunne komme ud på lange ture i naturen, sammen med venner og familie.
Jeg får ca 2 -3 attack om året, det starter langsomt og tager så til for så at kulminere med voldsomme smerter i lænd og nakke, kraftløshed ja næsten lammelse i arme og ben, synsbesvær, dårlige ører, smerter i ansigtet, træthed hvor jeg næsten sover hele døgnet , derefter klinger det langsomt af over et par måneder, men hver gang jeg er ved at være på toppen igen, starter et nyt attack og jeg må starte forfra med at træne mig op.
Jeg bliver stille og roligt mere og mere handicappet, før kunne jeg gå lidt rundt herhjemme i huset med rollator og støtte mig til møbler og vægge, det kan jeg ikke mere, mit højre ben er lammet, jeg kan lige tøtte så meget på det at jeg kan rejse mig fra kørestolen og komme over i sengen eller på toilettet.Jeg skal altid have en hjælper i nærheden.
Min højre arm er for tiden låst fast tæt ind til kroppen, det har den været et års tid, hvis jeg af vanvare kommer til at løfte den ud til siden, sprøjter vandet ud af øjnene, så ondt gør det, der er ved at være det samme i venstre arm efter det sidste attack, men min barndoms veninde som også har sclerose, har haft det samme og hun siger det fortager sig igen, men det kan vare lang tid, meget lang tid.
Jeg har i perioder meget dårligt syn, ser hele myggesværme for øjnene, i perioder hvide glimt hele tiden, kan ikke fokusere på en bestemt ting, så hopper synet, hvis jeg forsøger at læse, hopper jeg væk fra teksten og skal starte forfra igen og igen.
Har også svært ved at fokusere på underteksten på tv udsendelser.
I perioder hænger min mundvig og jeg savler.
Jeg snakker underligt, snubler over ordene.
Jeg bruger ble hele tiden, da jeg ikke kan styre vandladningen, bare jeg tænker på at skulle tisse, ja så tisser jeg i bukserne, så længe leve bleerne.
Når jeg spiser, spilder jeg hele tiden maden ned af mig, kan ikke skære maden i stykker da jeg ikke har kræfter i armen, til at holde på kniven. Tit har jeg synkebesvær, og kløjs i mad og væske.
Har mange smerter i ryggen og nakken, som resulterer i dårlig nattesøvn, er tit oppe og sidde i kørestolen som støtter bedre. Så jeg er glad for parabolen, jeg ser tit film om natten. Så min hjælper om natten, må tit underholde mig i timevis.
I perioder ryster jeg som om jeg fryser, får feber og huden føles ru og kogende.
Jeg har mange spasmer og derfor meget ømme muskeler i det meste af kroppen, det værste sted jeg kan have spasmer er i halsen og mellemgulvet, så føler jeg at jeg kvæles, og går næsten i panik.
Jeg undrer mig meget over at min barndomsveninde og nærmeste nabo gennem hele min barndom også har sclerose, hun fik det konstateret 5 år før jeg, havde lægerne ikke holdt det hemligt for mig, de første 7 år , havde vi fået diagnosen næsten samtidig, det kan godt give lidt spekulationer, hvor tilfældigt er det, har vi haft samme virus, samme miljø som kunne give os begge denne, diagnose.
For at det ikke skal være løgn har en af mine tidligere kollegaer også sclerose, vi havde samme arbejdsplads i et års tid i min ungdom, vi kender hinanden ret godt og har snakket sammen ind imellem.
Det kan vi ikke mere da hun er blevet blind, lammet, kan ikke tale, kan ikke spise, får al maden gennem en sonde.
En anden kvinde i vores vennekreds har for nogle år siden fået konstateret galloperende sclerose og er helt hjælpeløs, har hjælpere døgnet rundt, kan ikke tale, er blind kan ikke gå, vende sig i sengen, intet. Ligger som en grøntsag.
Hvilke fælles nævner har vi, hvad er det for en virus der har gjort os uhelbredeligt syge, hvilket miljø hvilke tilfældigheder har vi alle 4 været i kontakt med.
2006:
Vi er halvvejs gennem året, og jeg oplever at jeg får flere og flere atack eller mere længerevarende, jeg er knap ovre det ene før det næste er startet.
Kender symptomerne.
Det starter med smerter i den ene side af hovedet, venstre.
De tager til i løbet af et par dage.
Jeg får svært ved at se.
Smerter i lænden, smerter i nakken og det er ikke almindelige smerter, de er enorme og jeg må tage stærk medicin for
at holde det ud.
Kan ikke selv klare noget som helst, har ingen kræfter, kan ikke styre kørestolen, kan ikke finde ud af at slippe joy stikket når jeg kører.
Kan ikke synke mad og væske, kvæles næsten i det.
Får spasmer bare nogen rører mig, kan sagtens klare dem i arme og ben, dem vænner man sig til, men dem i mave og hals er frygtelige, da føles det som man kvæles, dem kan jeg næsten ikke holde ud.
Er vanvittig træt. Sover meget.
Jeg føler i perioder at alt kan være ligegyldigt, har ingen interesse i noget som helst, ikke engang min familie som ellers betyder enormt meget for mig.
Jeg føler næsten jeg kobler det hele fra, har ingen overskud.
Har tænkt på om det er alle problemerne med mor, der tærer så meget på mine kræfter, så er det jo pølsen uden ende, for det bliver jo ikke bedre med hende, tværtimod.
Ja så får familien jo også uanede problemer med mig, de stakler.
Den 13.09.06
Jeg har i ca 2 år taget melatonin 3 mg hver dag uden pause, jeg startede med en og fik i løbet af en uges tid meget bedre funktion, kunne gå lidt mere og sov godt om natten, fik derfor flere kræfter om dagen, sov ikke så meget om dagen, kun middagssøvn.
Efter nogen tid satte jeg docis op til 3 piller om aftenen, det vil sige 9 mg daglig og det var lige det der passede til mig, jeg var godt nok oppe om natten på toielettet, men sov straks jeg kom i seng igen, så jeg havde det meget bedre om dagen følte mig mere udhvilet, havde mere energi til at deltage i alle de aktiviteter som familien nu engang deltager i, familiekomsammen, besøg af børnebørn, besøg af venner og naboer uden at skulle hen og hvile midt i besøget, kunne selv overkomme at besøge naboer og venner.
I det hele taget en bedre hverdag.
Efter de to år har jeg prøvet at trappe ud af melatoninen og er efter en måned tilbage i det gamle mønster med ulidelig træthed, flere spasmer, orker ikke noget som helst, så dagene glider forbi uden jeg næsten opdager dem.
For mig er melatoninen et godt middel til at få hverdagen til at fungere og jeg er ikke i tvivl om at jeg går i gang igen, har bare besluttet at holde pause i to mdr og se hvordan det går og det vil jeg stå ved uanset hvordan jeg får det.
Jeg får stadig attack i perioder, og har det træls i den tid det står på, men det har været gode perioder derimellem og det giver jeg melatióninen æren for, bare det at være udhvilet og kunne tænke klart er rigtig dejligt.
2007:
Jeg har siddet og skrevet min historie i de sene nattetimer hvor jeg somme tider har haft det træls og jeg er kommet i tanker om at jeg da vist har haft sclerose altid, som barn havde jeg helt sikkert også Babinski, for jeg kan huske at alle syntes det var vældig sjovt at når de kildede mig under fødderne så vippede mine store tæer altid opad og strittede krampagtigt, de fattede ikke det var ubehageligt.
Jeg husker også at jeg havde influenza hvor jeg overhovedet ikke kunne stå på benene og at det varede meget længe, og jeg fik meget ondt i ørene og ansigtet, jeg husker også i skolen, at jeg fik nogle episoder med synsforstyrrelser og voldsom hovedpine, hvor lærerne kørte mig hjem, jeg kunne kun se det halve af tavlen og var følelsesløs i den ene arm, vi pjattede somme tider med, at de kunne stikke knappenåle i armen, uden jeg kunne mærke det, jeg havde nogle hvide glimt for mit syn som jeg jo egentlig også har nu, i perioder med attack, så jeg er overbevist om at jeg er født med sclerose.
24.04.07:
Jeg er nu i gang med et nyt stort attack, har alle de vanlige symtomer, Træt, huden "koger", smerter i ansigtet i venstre side, ondt i øjnene, ondt i alle ledene, vanvittige smerter i nakke og lænd, min dårlige fod er dobbelt så tyk som ellers, så jeg er godt i gang med attack.
Jeg er helt syg af træthed, kan ikke holde ud at sidde op længere, skal ned at ligge og det skal være nu.
Har i sidste uge været hos lægen til tjek, mit blodtryk var atter for højt, skal have dobbelt så meget Norvac (10 mg).
Lever tallene er alt for høje, det er lidt underligt, for jeg får ikke noget medicin der kan øge det, og der er ikke noget vi, lægen og jeg kan finde er årsagen, men måske er det fordi jeg er ved at få attack.
Lægen vil have leveren undersøgt og jeg skal til leverscanning den 10 maj.
Det kan også være gallesten som jeg har haft lidt anfald af siden 1971.
Men lad os nu se hvad scanningen siger.
Den 30.05.2007:
Jeg var til scanning på Dronning lund sygehus, lægen deroppe fortalte allerede efter scanningen at der var gallesten der skal fjernes.
Da jeg kom til min egen læge for at få besked om undersøglesen, havde han talt med professor Erik Berg i Ålborg, om min situation, jeg har gallesten, jeg har forhøjede levertal, har for højt kollesterol.
Jeg må ikke få kollesterol medicin på grund af levertallene, og levertallene er muligvis forhøjede på grund af gallestenen, men de skønner jeg skal vente med operation til gallestenen rigtig rører på sig, da det er en hård omgang at blive opereret for gallesten.
Jeg har lidt på fornemmelsen de ikke rigtig har lyst til at operere når jeg har sclerose.
Juni 2007:
Jeg har igen haft en tur med attack, smerter i ansigtet, øjnene, kæben, synkebesvær, højre arm virker slap og følelsesløs hele tiden.
Mit højre ben er dobbelt så tykt som normalt og meget smertefuldt, det venstre er også begyndt at blive tykt og følelsesløs, mange smerter i ryggen.
Jeg er lidt ked af hvis jeg mister brugen af mit venstre ben, så får jeg brug for lift(endnu et hjælpemiddel) og mister evnen til at campere som er nogle af mine bedste stunder.
Jeg har også været glad for at være nogenlunde selvhjulpen indtil nu, men går nok alligevel og forbereder mig mentalt, på at det går den forkerte vej helbredsmæssigt, jeg har det bedst med at være på forkant med det hele og søger megen viden om sclerosen, så jeg ved hvad det er der sker med mig, jeg ved jeg kan klare meget, jeg har psyken til det, bare det er mig og ikke min mand, børn og børnebørn det går ud over, jeg har den opfattelse at jeg sagtens kan klare det her.
15.08.07:
Jeg fik i tirsdags den sørgelige meddelelse at Birgit var død om natten, det slog godt nok benene væk under mig, Birgit er min barndomsveninde, vi var sammen altid, da vi var børn, hver dag, var naboer.
1995 fik Birgit diagnosen Sclerose, samme år som de på sygehuset havde fundet det i min rygmarvsprøve, men undladt at fortælle det til mig, jeg fik diagnosen i 2002, da jeg blev lammet og kom i kørestol.
Birgit var en uvurderlig støtte, for mig, vi gik til fyss sammen og vi snakkede meget om vores kvaler og hvad den ene vidste forklarede vi den anden, så vi fik vores gamle tætte venskab igen.
Da Birgit for et par år siden fik en hjerneblødning og intet kunne huske fra barndommen snakkede vi meget om alle vores oplevelser fra dengang og Birgit fik meget af hukommelsen igen, sagde det dæmrede når vi snakkede om det fra dengang.
Birgit og jeg er jævnaldrende, så det er frygteligt at tænke på at nu er hun her ikke mere, hvor vil jeg komme til at savne hendes besøg, og vores mails, vores samtaler, og Birgits støtte og hjælp, jeg føler det altid var Birgit der støttede mig, gav jeg egentlig noget tilbage? Vidste hun jeg holdt så meget af hende, vidste hun at jeg ikke kan undvære hende? Den sødeste og bedste veninde.
Havde jeg det træls sendte jeg tit en mail til Birgit, om hun havde prøvet det og straks kom der en beroligende hilsen tilbage, tit sendte hun bekymrede mails de følgende dage for at give mig moralsk støtte.
Hvor vil jeg komme til at savne hende. Birgit var verdens bedste veninde.
11.12.2007
Jeg har i år skullet til lægen og have ny erklæring på om jeg er rask nok til at køre bil, og det har jeg heldigvis bestået endnu engang, jeg fik kørekortet i dag.
Det er en glædens dag, og jeg fik lov at beholde mit store kørekort med anhænger, så må jeg stadig køre med campingvognen, ja for den sags skyld også med lastbil eller bus,
(jeg må køre B-C-D-BE-CE-DE).Det er ingen problem da bilen jeg har er indrettet til mig, så den er nem at håndtere.
30.01.2008:
Jeg har haft det første besøg af min nye sagsbehandler Else Binderup, hun er akurart lige så sød som den forrige jeg havde, så det var en rigtig god oplevelse.
Hun havde en hilsen med fra Jette Grønlund (min forrige).
Vi fik snakket det hele igennem, om økonomi, jeg er jo erhvervsdrivende, i kraft af at jeg betaler mine 2 prs. hjælpere, så har jeg SE nummer. Kommunen sætter penge ind på en erhvervskonto, hvor lønnen bliver trukket.
Jeg bruger multi data til det hele, så kører det næsten af sig selv, jeg skal bare sørge for at tjekke om det er ok hver måned og sende kopier til min sagsbehandler.
Vi snakkede også om mine hjælpemidler, om jeg manglede noget der, eller havde brug for noget mere hjælp.
Jeg syntes ikke jeg mangler hjælpemidler, kun vil jeg gerne have fornyet min glidelagen da den jeg har er meget knoldet og klumpet, så det vil Else sørge for.
Så snakkede vi om fyss, jeg sagde jeg var stoppet, da jeg kan få den samme træning ved at bruge min elcykel som jeg har på prøve, inden jeg køber den, det vil Else tage op med ergoterapeuten om de ikke kan finansiere den, det vil jo være skønt om det kan lade sig gøre, så det venter jeg spændt på at høre nærmere om.
Vi snakkede også om at nu er min bil 4 år, og hvornår jeg skal begynde at søge en ny, det får jeg også nærmere besked om.
Det var i det hele taget et positivt og godt besøg.
12.05.2008
Jeg er atter i et attack, har ondt i kæben, øret og øjet i venstre side. Har synkebesvær og nakkesmerter.
Er begyndt at få utroligt ondt i mine ben, når jeg støtter på dem, har svært ved overhovedet at komme op at stå, kan slet ikke rette mig op mere, men jeg er nødt til at fortsætte, så længe det overhovedet kan lade sig gøre, uanset smerterne, ellers er jeg henvist til liften, og kan ikke mere gå op i campingvognen, eller andre småting, og så er min frihed slut, så jeg må kæmpe med næb og kløer for at bevare det lidt endnu.
I øjeblikket har jeg det også ret træls med at vores ældste søn muligvis har sclerose, nej hvor vil det være frygteligt.
Men han er åbenbart ikke klar til at komme til undersøgelser og få nogen vished for hvad han fejler endnu, for det kan jo være mange andre diagnoser.
Men hvor jeg syntes det minder meget om sclerose, som han har haft det den sidste lange periode.
Jeg håber og ber til det ikke er tilfældet.
10.01.09:
Jeg havde et stort attack først i dec 2008, som har varet længe, og først at ved at aftage ordentligt nu i januar, har store problemer med vandladningen denne gang, har svært ved at få tømt blæren.
Er frygteligt træt, og har fået problemer med mit gode ben, det venstre, er begyndt at drille ved at være ustabilt.
min højre arm er blevet spastisk, med mange spasmer.
Jeg får flere og flere problemer med at synke maden, især kød, skal muligvis til at blende maden for at se om det kan hjælpe, ellers må jeg gå delvis over til flydende mad, men det er et af de mindre problemer, det vil jeg sagtens kunne leve med.
Har også haft en del gallestens anfald, men det er nok al den gode julemad.
11.02.09
Jeg er så træt at jeg føler mig helt syg af det.
Føler jeg er til besvær, og at der ikke er noget ved nogenting mere, det eneste der da kan give lidt glæde er mine børnebørn, men lige nu orker jeg næsten ikke at mande mig op, når de er her, det er jo frygteligt.
Har slet ingen energi til dagligdagen.
Mine arme og ben er så dårlige at jeg næsten ikke kan holde det ud, jeg er nød til at docere mine smertestillende medicin op, hvilket jeg ellers er meget påpasselig med, da jeg har på fornemmelsen jeg får brug for det senere i livet.
Jeg orker næsten ikke at kæmpe mere, syntes jeg mister gnisten mere og mere.
Jeg overvejer meget at blive skrevet op til plejehjemmet, er ked af at være en klods om benet på familien, så jeg vil have det klart til jeg får brug for ophold der, så vi ikke skal til at have det ordnet når den tid er.
Pigerne virker som om de har problemer med at jeg raser når jeg har smerter og er træt, de har svært ved at klare det tror jeg. Kristian tolerer det fint men vi har også snakket om det så tit, så han ved godt hvordan jeg har det og hvorfor.
Det bliver nok bedre om nogen tid, men jeg syntes godt nok det er meget anderledes end det plejer denne gang, og det virker helt uovervindeligt. Skal love for det er op ad bakke lige nu.
02.03.09
Kristian og jeg har lige snakket om vores situation, han syntes det er meget nedad gående og har været det længe, han syntes mine attacks kommer oven i hinanden, tænk sådan fornemmer jeg det ikke, men det er nok fordi jeg er i det og ikke betragter de små skavanker for noget, jeg tager kun det med i min betragtning hvor jeg har det meget dårligt, men jeg må jo give ham ret i at der kører noget i kroppen hele tiden, så snart jeg syntes det er ved at være overstået for denne gang starter der en ny omgang.
Jeg kan næsten ikke stå på mine ben mere og jeg kan da slet ikke flytte dem.
Mine arme kan jeg ikke løfte i vejret mere, jeg kan bevæge dem i almindelig funktion som at skrive og spise, men jeg døjer med at løfte dem lidt, så mister jeg fuktionen og har ingen kræfter mere, jeg kan ikke sætte mit hår, kan ikke vaske mig, har ingen kræfter til at trække mig op af kørestolen, har ingen kræfter til at holde mit lille barnebarn, det piner mig meget.
Jeg har nogle elektriske jag i skulderen hvor jeg ligesom får et stød eller der springer en elastik ved mindste bevægelse, det er rigtig væmmeligt, jeg kan mærke det kommer fra hovedet, ned i nakken og ud i skulderen og ned i ryggen.
D. 30.04.2009
Jeg er totalt tappet for kræfter, har været til mit ældste barnebarn Benjamins konfirmation den 25.04.09, mit yngste barnebarn Sebastians dåb d.26.04.09, og til sidst var min mand og jeg i Sverige d. 27.04.09 med Bo, Noris og Sebastian så de kunne have alle deres ting med hjem, hold da op, det var dejligt at være med, men hårdt at komme ovenpå igen, men som jeg før har sagt, tager jeg alle de oplevelser jeg kan, og må så tage den tid der kommer bagefter med at kratte mig ovenpå igen, jeg vil i hvert fald ikke gå glib af mærkedage i familien.
Senerne i min højre arm er ved at gøre knuder, jeg tror det er dem der giver mig de elektriske stød, når jeg rækker ud efter noget, eller gør nogle bevægelser med armen, jeg har smerter i armen og skulderen, min hånd krummer sig sammen, føles stiv og tyk.
03.06.09:
Jeg har en knude i det venstre bryst, opdagede den for et par år siden, men besluttede ikke at sige noget om den, da jeg ikke orker al det hurlumhej med undersøgelser, mammografi, evnt operation, og stråler eller kemo.
Forleden kom der et brev om folkeundersøglse fra Ålborg sygehus, hvor alle kvinder opfordres til mammografi, vi snakkede om det og jeg sagde jeg ikke syntes jeg orker det, men vi snakkede lidt frem og tilbage, og til sidst fortalte jeg Kran om knuden, og han mærkede den, den er faktisk stor.
Det skulle jeg aldrig have gjort, nu er han da helt ked af det, og deprimeret, men jeg har lovet at gå til mammografi, få tiden lavet om, da det ellers er midt i vores ferie.
Det kan jo også bare være noget andet end kræft, så det er ikke noget at spekulere over nu, men Kran siger han ikke kan lade være. Han mener jeg er mærkelig at jeg tager det så let.
Men jeg tror nu hellere jeg vil dø af kræft end sclerose, da jeg mærker at jeg bliver mere og mere låst fast i min krop, kan jeg da snart regne ud at det bliver en langsom kvælning, tænk at sidde og ikke kunne røre sig, være låst fast i et panser, og ikke kunne trække vejret selv.
Men indtil da skal mit liv leves fuldt ud, jeg skal være med til alle familiekomsammener og ferier, så længe jeg overhovedet kan.
August 2009:
Jeg var til en bryst undersøgelse på Ålborg syd og efter 14 dage fik jeg at vide der ikke var brystkræft, så det må være knudrede bryster jeg har.
Dejligt så er det afdebateret og livet går sin gang.
Oktober-november 2009:
Attack, endda et af de store, hundesyg, kan næsten ikke se, huden koger, ondt i ansigtet og meget ondt i ryggen og nakken, sejler rundt hvis jeg skal flytte mig fra kørestolen over i sengen eller på toielettet, sover og sover.
20.04.2010
Den 20 april skulle jeg til tjek hos neurolog Niels Kock Henriksen på Neurologisk klinik Ålborg Nord. kl 16.00.
Vi kom ind næsten med det samme, og sikken god beskrivelse vi fik af mit forløb, Niels kock Henriksen er en rigtig god læge, som giver sig masser af tid, forklarer så man kan forstå det.
Min Sclerose er den slags der bare går stille og roligt.
Godt nok bliver det værre, men det sker meget langsomt.
Jeg fik også at vide de anfald jeg har ikke er attack, men nogle dårlige perioder i sygdommen, de perioder jeg har, starter altid ens og er i de samme områder.
Det gør attack ikke, det er nye områder hver gang.
Kock Henriksen mener også jeg skal have lov at køre bil, så længe jeg kan, så kommunen og han er ikke af helt samme mening, kommunen vil jo gerne spare penge til de special opbygninger der skal være i min bil, men Kock Heriksen mener, man skal have lov til at have de glæder og oplevelser man kan, så længe man fungerer godt med det.
Så kommuen skal ikke fratage folk deres evner uden grund.
Det blev jeg meget glad for at høre.
Vi aftalte at sætte mine tjek i faste rammer, så jeg bliver udersøgt hvert 2. år for eftertiden.
|
|
|
|
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|