Glæde og sorg
Røde hunde og vores livs mareridt....
Vi fik Bo Tina og Anja som var sunde og raske, de er ønskebørn, dejlige friske unger som vi gerne og ofte tog med på langfart sammen med Kristian, de har altid været glade for hinanden, og holdt sammen når der var skænderier med andre børn, tog sig meget af hinanden.

Da vi skulle have vores 4 ønskebarn, fik jeg røde hunde, tidligt i svangerskabet, lægen mente dog ikke der var nogen grund til bekymring, så jeg glædede mig med resten af familien til den lille nye kom.

Men da Kris var 11 mdr fandt vi ud af at han var døv, eller svært tunghør, det var en barsk besked for os, som overhovedet ikke kendte nogen der brugte tegnsprog, men vi kilede på alle sammen og lærte at tale med Kris.
Da han var ca 2 år kom han på døveskolens børnehave hvor han lærte mange ting og blev klar til skolen.
Det var meget svært at sende den lille purk af sted med skolebussen om morgen, men vi måtte jo tænke på hans det bedste.

Da Kris var 3 år fik vi familieforøgelse, endnu et ønskebarn, jeg var højgravid,  da jeg gik til lægen for at få det konstateret, ugen efter var jeg på sygehuset og blive undersøgt, alt var ok, den vendte måske forkert, men jeg skulle bare komme med det samme fødselen gik i gang.

3 uger efter gik fødslen i gang, vi tog på sygehuset, hvor jeg hurtigt fødte først en pige så en dreng.
Det kom bag på alle, så det gik stærkt med at få varmekasser klar, de var ret store pigen vejede 2200 gr og drengen 2300.
Dagen efter fødselen viste det sig drengen var syg, han kom på et større sygehus, på en spædbørneafd.
De tog en masse prøver af ham, der var mange kriser, og på 3. dagen blev han døbt Per, det var hårdt, jeg lå på et sygehus med pigen og han lå på et andet, på 3 dagen viste det sig pigen var syg også og hun blev midt i besøgstid flyttet ind på samme hospital som Per, der var ikke plads til mig, så jeg måtte blive alene tilbage, men min mand og jeg var inde og besøge tvillingerne hver dag.
4 dagen blev der ringet vi skule komme, der var Krise med Per, vi kørte hurtigt derind og da vi kom var han på det sidste, min mand var inde hos ham, jeg kunne ikke klare det, hvilket jeg fortryder så meget i dag, men jeg havde ikke styrke til det dengang.
Per døde den dag.

Det er det værste der er sket i mit liv. At miste sit elskede barn.
Vi skulle vælge gravsted til 2 for måske døde vores lille pige også.
De begyndte godt nok at give hende behandling efter Pers prøver, som var analyseret.

Da de var 8 dage blev Per begravet, Kristian bar ham selv, det var så forfærdeligt, jeg kan ikke beskrive den sorg jeg følte.

Lillesøster
 begyndte at få det bedre efter behandlingen, men der gik 5 uger inden vi fik hende hjem, lægernes besked var, at de håbede det gik nu.

Vi var alle glade for lillesøster og værnede om hende, der skulle ikke ske hende noget.

Dengang var der ikke noget der hed psykolog hjælp i disse situationer, livet gik videre trods sorg og modgang, men nu 30 år efter kan jeg både ryste og  græde når vi  snakker om det der skete dengang.

Besøgene ved Pers grav er stadig en trøst for mig når jeg har det lidt træls.

Kris gik på døveskolen til og med 10 kl, vi taler sammen på tegnsprog, han er meget ensom, der er jo ikke mange døve i vores område, han skal køre langt for at besøge vennerne.

Arbejde var der ikke rigtig mulighed for, han  har haft lidt en gang imellem, men det var mest arbejdsprøvninger han har været sendt ud i, han har levet af kontanthjælp i mange år.

Hele vores lille kernefamilie

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

maj-Britt | Svar 11.01.2014 00.41

Kære Kamma.
Ja når vi mister et barn så bliver vi tomme, jeg mistede en dreng i 1979, og det skete pludseligt hjemme, men ingen hjælp-

kamma 14.03.2014 15.17

Kære Maj-Britt! Det er så hårdt at miste et barn selv om man ikke har haft barnet ret længe så har vi båret det og født det og elsker det overalt. Det er hårdt

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE