Min barndom og ungdom
Min barndom

Jeg blev født på mine bedsteforældres gård i 1950, min mor var alene, hun havde mødt min far i Malmø eller Halmstad, hvor hun arbejdede, og var blevet gravid, det var ikke velset at være enlig mor dengang.
Mor flyttede hjem til sine forældre for at føde mig, med sig havde hun Per, den mindste af de 2 drenge hun passede der hvor hun arbejdede. Den dag mor fødte mig, var jordemoderen fra Haverslev der, fru Dejligbjerg, hun havde en stor taske med, til alt sit grej, og da jeg var født drog hun af sted igen, men det fik hun ikke lige lov til for Per,  han var bange for jordmoderen havde taget mig med i sin taske, så hun måtte bevise tasken ikke indeholdt en baby inden hun fik lov at drage af, Per var 6 år og meget glad for både mor og mine bedsteforældre, og han var meget glad for mig.  Mor og Per var hjemme nogle måneder,  så Per var næsten dansker da han tog hjem til Sverige igen og mor drog så til Sverige for at passe sit arbejde igen, mens jeg blev hos mine bedsteforældre.
Jeg havde det rigtig godt hos mine bedsteforældre som forgudede mig, og forkælede mig.
Mor kom hjem 2-3 gange om året og til jul kom min far over til os for at fejre  højtiden med os og se hans lille datter, Far vil have mor og mig med til Sverige  og giftes med hende, men det vil mor ikke, hun vil ikke forlade sin by og sit land, så vi blev boende på gården hos mine bedsteforældre.

Vi boede på 1 salen hvor der var indrettet en lille lejlighed til os.
Jeg var meget glad for mine bedsteforældre som jo havde været i min mors og fars sted de første år og mor kunne ikke rigtig forlige sig med at jeg altid søgte til mormor, i stedet for hende, det blev en evig kamp mellem de 2 kvinder.
Jeg husker årene på gården som sorgløse og dejligt trygge, jeg var med i alt hvad der skete,
Bedstefar fodrede og malkede morgen og aften med mig på slæb, jeg traskede i hælene på ham altid.
Var han i marken med hestene var jeg med.
Det var dejligt at ligge i et læs korn eller roetoppe og kikke op på himlen og synge af hjertens lyst.
Mælkekusken kom hver dag og jeg kørte tit med på mælketuren, det var med hestevogn, så det foregik sindigt og roligt og turen afsluttede på det lokale mejeri.
Om sommeren var både mor, mormor og bedstefar i roerne, de skulle luges, det foregik med roejern, række op og række ned.
Det var hårdt når der var stegende hedt, Mormor var rødhåret og havde meget sart hudm så når hun gik i roerne var det med et hvidt viskestykke om hovedet og for ansigtet, derudover havde hun et par sorte store solbriller på, hun lignede en araber. Mormor gik hjem ved 11 tiden og kl 12 kom hun tilbage med en stor kurv fyldt med alverdens lækkerier, smørrebrød, saftevand, kaffe og hjemmebag, derefter gik det løs igen, indtil bedstefar skulle hjem og fodre og malke kl 17, og mormor gik også hjem og lavede aftensmad, hun var meget flittig, for mens hun var hjemme og lave mad nåede hun at bage kager til dagen efter, foruden hun forberedte pålæg og tilbehør til smørrebrødet, alt var jo hjemmelavet dengang.
Per fra Sverige kom somme tider på ferie og vi havde nogle hyggelige måneder når han var her, Per elskede dyrene på gården og var ude dagen lang, sammen med bedstefar, som han gik til hånde, han hjalp at flytte kalvene ude på marken, hjalp med at fodre både ude og inde, og når tiden nærmede sig hvor Per skulle hjem igen, blev han meget stille og ked af det, det gjorde vi andre også, for Per var en god dreng, lige drengen mine bedsteforældre kunne have ønsket sig, han kaldte dem også mor og far.

Vi var også på ferie ovre hos Mamma, Per og Christer  som Pers bror hedder, jeg troede Pers mor hed Mamma og har aldrig kaldt hende andet, gør det også den dag i dag, hvor mamma er 91 år.
Når vi var derovre på ferie fik vi nogle lækre pølser som mamma ristede på panden, vi fik senere nogen herhjemme der mindede om dem, det var cocdtailpølser, men de er ikke så gode som dem vi fik dengang.
Vi var på ture ud i byen hvor vi handlede ind til dem derhjemme,  og vi var på Liseberg, tivoli i Gøteborg, det var livet. Mor snakkede svensk, det syntes jeg var underligt, jeg forstod jo ikke noget af det når de sad og snakkede hos mamma, heldigvis kunne Per snakke dansk.
Jeg kan huske Dan var lille og brugte sut, han havde en sutteklud, han gik og jivede med, (det var noget af en gammel underkjole af mors) som han kaldte det, den snuppede Per for at drille Dan og Per smed den op på lampen, nej hvor Dan var ulykkelig.

Når vi var hjemme igen nød vi det på gården efter at have været inde i byen, der var nu mere frit derude på gården, og dyrene havde vi savnet meget.

Om aftenen hørte vi radio, spillede kort eller ludo, vi havde ikke tv.
Om søndagen hørte vi dansemusik fra Bror Kalles Kapel, så dansede vi i køkkenet, det vil sige jeg stod på bedstefars fødder  og han dansede rundt med mig, det var sikkert derved danseglæden opstod, mine bedsteforældre var jo folkedansere så de elskede at danse, da jeg blev lidt større lærte bedstefar mig trinene, det var rigtig hyggeligt. Jow jow swr var tider dengang...

Vi havde de første mange år komfur og kakkelovn som eneste varme i huset, så om vinteren var der koldt at komme op om morgenen, der var dejligt varmt under den tunge tykke dyne som kunne holde enhver på plads, den var så stor og tung at man knap kunne vende sig. 
 Der var tit stjerner på ruderne af frosten, om vinteren, om aftenen blev der lagt en varmedunk i fodenden af sengen så vi kunne holde varmen om natten, mormor stod tit op ved 5 tiden og fyrede op i både komfur og kakkelovn, så der var lidt varmt når vi andre stod op. Mormor lagde så hurtigt dej til franskbrød og kaffekage, så der duftede af hjemmebag fra morgenstunden.
Bedstefar stod op kl 5 og var ude og malke og fodre, han kom gerne ind ved 8 tiden og spiste morgenmad sammen med vi andre og så var han ude at lave nogle af sine daglige pligter.
Der skulle muges ud under kørene, fejes ved grisene, kalvene og  hestene.
Og der skulle strøes nyt halm.
Kalvene skulle have deres mælk.
Der skulle tærskes noget korn, så der var halm til dyrene at spise og strøelse til dyrene så de kunne ligge godt og behageligt.Der skulle hentes æg ind fra hønsehuset, der skulle ryddes ud og lægges nyt strøelse på gulvet og i rederne.
Jeg kan huske en dag hvor bedstefar have tærsket noget halm og senere kom ind og spiste og lagde sig på sofaen for at tage sin middagssøvn, pludselig sprang han op af sofaen, rystede sit bukseben og ud faldt en lille mus som havde forvildet sig derop mens han tærskede, musen blev straks indfanget at katten, det syntes jeg var frygtelig synd, for musene var søde syntes jeg, men det syntes min mor bestemt ikke, hun var rædselsslagen.

Derudover skulle maskinerne renoveres så de var klar til forår og sommer, hvor der skulle pløjes harves og tromles, med hestespand, inden det gik løs i april med at så korn og roer, og der skulle lægges kartofler.

Om sommeren var vi tit i skoven efter træ som vi skulle bruge til komfuret og kakkelovnen, det blev kløvet og stakket pænt udenfor, så det var nemt at få fat på når vinteren satte ind.

Mormor hentede altid træ ind til tørrekassen som stod ved siden af komfuret, den skulle fyldes og der skulle træ i kurvene til kakkelovnene.

Mormor lavede mad på komfuret som havde 4 madsteder og en ovn, så der skulle fyres godt op når der skulle bages eller laves mad.
Komfuret var altid pænt rengjort og messing kanten var altid pudset, mormor satte en ære i at holde køkken, ja hele huset i orden.
Når vi gjorde rent om fredagen, blev jeg indlemmet i "rengøringsholdet", det var en god lære at holde hus mente mormor, jeg skulle i starten støve af, men snød så meget jeg kunne, støvede af udenom tingene som stod til pynt, det opdagede mormor hurtigt, jeg blev irettesat og fik at vide at det var en ære for enhver husmor at holde sit hjem pænt og rent, der skulle ikke snydes, så jeg måtte gøre det om og lærte hurtigt at snyd gav extra arbejde, så hellere gøre tingene ordentligt fra starten af.

Vinteren gik med at hygge inden døre, vi bagte masser af småkager og pebbernødder, ofte så mange at der kunne bliver til nogle enlige og ensomme ældre i byen.

Lavede mormor suppe var det i en meget stor gryde så der også kunne blive nok til nogle ældre oppe i byen,
Det var et stort arbejde, for mormor lavede selv det hele både melboller og kødboller.
Jeg glemmer aldrig den glæde, det vakte når vi kom med en spand suppe, til de gamle og enlige deroppe, de var så taknemlige.

Om aftenen kunne vi tit stå i bryggerset eller på loftet ved vinduet over mod skoven, så kunne vi se rådyrene lede after græs under sneen om vinteren, vi så også tit ræven komme frem i skumringen, så var den på sin natlige færd efter føde, vi stod musestille og fulgte dyrene i lang tid.

Jeg havde en rigtig god veninde Birgit på nabogården, vi legede sammen hver dag, havde ens dukker, ønskedukken og bettemand, dem legede vi med i mange år, hvis mor var i Ålborg en gang eller 2 om året købte hun noget til dukkerne i Flensborglageret, det var lykken, jeg elskede at lege med dukker og dukkehus.
Vi var mest hos Birgit, der var hyggeligt og sjovt at være, Birgits mor Signe, var en rigtig sød og sindig kone, hun tog alting så roligt og snakkede altid med os om alting, lod os lave hængekøjer af gamle sække, som vi bandt op i træerne i haven, vi legede zoologisk have i hestestalden, så blev Bjarne, Birgits bros sat op i gitteret til foder og var abe.
Vi legede i Signes vaskehus, hvor vi legede forretning.
Oppe i skoven legede vi i hulerne.
Vi var tit med Signe og Gunnar i skoven efter brænde, så havde vi kaffe og kage med.
Gunnar havde også en eng inde i skoven hvor de hentede hø, så lå vi i læsset hjemad, engang vi kom hjem fra sådan en tur var der en hugorm i læsset, den havde vi ligget og slanget os oven på, hele vejen hjem.
En sommer inviterede mor Birgit og mig med i zoo i Ålborg, det var en heldagstur, så vi  havde madpakker og kaffe med, gik op til kroen hvor busholdepladsen  var, og tog rutebilen til Ålborg, Så kunne vi trave rundt stille og roligt og se alle dyrene, og sad på plænen og spiste vores frokost.
Igen om eftermiddagen satte vi os på plænen og drak vores kaffe med hjemmebag til, om aftenen tog vi med rutebilen hjem igen, det var en rigtig dejlig dag, også fordi Birgit var med.

Jeg gik altid over marken når jeg besøgte Birgit, og det gjorde jeg snart hver dag, jeg kom ofte meget sent hjem, tit var der næsten mørkt når jeg kom fløjtende.
Min mormor spurgte altid hvordan jeg var kommet hjem, så svarede jeg kækt, at jeg havde "ridt" på ræven, så grinede mormor og sagde "Vil du ikke blæse en lang kathale"
En aften jeg gik hjem ovre fra Birgit kom der pludselig en ræv og den gik stille og roligt ved siden af mig hele vejen hjem over marken, jeg snakkede med den og var ikke spor bange, da vi kom til hønsehuset, skiltes vore veje, jeg gik ind og ræven gik nok hen og prøvede lykken, for at se om den kunne få lidt aftensmad.
Da jeg kom ind havde mormor og jeg det sædvanlige ordspil, men da hun kom med sin kathale, blev jeg alligevel gal og bad hende komme med ud og se, for ræven var derude, hun fulgte nølende med, og så lidt chokeret ud da ræven stod der, den var syg og sulten, dens ben var ødelagt af en rævesaks, derfor havde den søgt frem hvor vi mennesker måske kunne hjælpe den, og hvad gjorde vi så?
Ja bedstefar slog den ihjel, de sagde det var det bedste for den, at den led frygteligt.
Det kunne min 5 årige barne hjerne slet ikke forstå, jeg græd mine bitre tårer, og var meget vred på mine bedsteforældre og mor, at ingen af dem overhovedet vil prøve at hjælpe den stakkels ræv, der var så sød, vi havde jo snakket hele vejen over marken.
Den måtte gerne have fået en af mine dværghøns at spise, ja dem var jeg til gengæld ikke så glad for, de var dumme og forstod ikke noget, kunne ikke lære noget.
Men ræven fik da fred den stakkel.

Om vinteren legede vi på isen ude på marken,  
Vi kælkede og stod på ski, på Gunnar Bøes's mark hvor der var en bakke, det er sjovt men når jeg tænker tilbage på dengang, så syntes jeg altid der var nogle meget varme somre og der altid var rigtig meget sne om vinteren.
Jeg kan huske at vores vej altid føg til med sne og vi hverken kunne komme frem eller tilbage, så havde  bedstefar kanen som hesten blev spændt for og så susede vi ud over marken til Bette Rold og den vej op i brugsen og handle.
Når vi kom hjem havde bedstemor ofte varm kakao, og tit havde hun æbleskiver eller pandekager vi kunne varme os på. Bagefter spillede vi kort eller andre spil, lagde puslespil, eller jeg legede med mit dukkehus, det hele føltes dejligt trygt og sorgløst.

Der var tit gæster, der kom kortspillere en gang om ugen, så bagte og bagte min bedstemor, der var altid 7-8 slags kage, til kaffen når der var gæster, så blev der hygget og snakket til den lyse morgen, hvor bedstefar gik ud og malkede og fodrede, inden han lagde sig til at sove.

Bedstemors søster Jenny kom om sommeren og hjalp  med at slagte, plukke bær og sylte, så var der liv og glade dage, de nød at være sammen og pjankede og pjattede mens de arbejdede, de plukkede bærrene i en balje og bagefter syltede de med det samme.
Når de slagtede gris, høns, ænder og kalkuner så var det lige sådan, de hyggede og pjattede mens de arbejdede, og fik en masse lavet i en fart, saltede kød i saltkar, som stod i kælderen, henkogte både kød og frugter, så der var meget til vinteren.
Bedstemors søster fik kød,bær og frugt for sin hjælp.

I høst og roe tid og når kartoflerne skulle op, var der også mange hjælpere, som gav en hånd med, så havde mormor travlt med at lave mad og bage så der var noget at servere, når der var mange til bords.
Når kartoflerne var taget op kørte bedstefar et læs til Storarden kartoffelkogeri, det var smadder lækkert at være med på turen når vi skulle hjem igen, for så spiste vi løs af de kogte kartofler som smagte pragtfuldt, hjemme på gården blev kartoflerne gemt i en speciel silo så de kunne bruges til foder i vinternes løb, ligesom de insilerede roetoppe, de lugtede frygteligt og ko mælken kom til at smage af det, når køerne fik dem som foder.Køerne elskede både kartoflerne og insilagen, ufatteligt.

Vask foregik i gruekedlen i bryggerset, der tændte bedstefar op, på den ugentlige vaskedag, og så blev kogetøjet kogt og derefter vasket på vaske brædt over et vandkar, inden det blev skyllet og hængt op på snoren i haven, dengang var kogetøjret hvidt, rigtig hvidt.

Jeg lærte at cykle da jeg var ca 3-4 år, det var en ven af huset, Henry, som lærte mig det, han satte et kosteskaft bag sadlen og løb og løb efter mig i gården og råbte efter mig i perioder, nu cykler du jo selv, når så jeg kikkede bagud efter ham væltede jeg og så startede vi igen, jeg  kom op på cyklen ved trappen, den passede i højden, da jeg så havde lært at cykle drønede jeg rundt, og når jeg skulle stoppe væltede jeg i sandkassen, for jeg havde ikke lært at bremse, men det kom nu hurtigt.

En gammel mand som boede et stykke oppe af vejen, var lidt af en drillepind, Per Bøes, han stoppede mig en dag, jeg skulle have æbler med hjem til min mormor, så jeg fik æbler i begge mine støvler og så traskede vi sammen hjem til mig, da vi var næsten hjemme narrede han mig til at holde om det elektriske hegn, men det rørte nu ikke mig, det kunne jeg nemt gøre, men da jeg tog ham i hånden var det ikke sjovt mere, for han var frygtelig bange for at få stød af el.

Da jeg blev 5 år fik jeg pludselig en lillebror, det var ikke noget man snakkede om skulle ske, så det var mærkeligt der pludselig var sådan en lille skrigeunge i huset, men jeg var nu rigtig glad og stolt af ham.
Da Dan blev lidt ældre legede vi meget sammen med hans bondegårds dyr, og mine dukker som Dan gerne ville lege med.
Bedstefar lavede et legehus til os begge, vi var frygtelig forkælede, ja vi havde en dejlig barndom med alt hvad vi kunne ønske os.

Vi havde mange katte og to hunde, kattene fik jo killinger i halmen oppe på høloftet, og når bedstefar opdagede en kat havde fået killinger, begyndte han at følge katten for at finde ud af hvor killingerne var, det fandt vi børn hurtigt ud af, så når bedstefar havde ledt i den ene side af høloftet, gemte vi killingerne i den side han lige havde ledt, så endte det med at de nåede at få øjn inden de blev opdaget og så fik de lov at leve, det nummer har vi lavet et utal af gange med held.
Men på et tidspunkt havde vi så mange katte at vi var nødt til at skulle have nogen af dem aflivet, så kom der en jæger og skød en del af dem, det var en sorgens dag, for vi havde jo et forhold til dem alle og de havde alle navne.

Vi havde også en lille gris, der var en kælegris, den gik efter os som en hund, og fik lov at gå løs ude i gården når vi var der, den var meget klog.
Den lærte en masse krumspring og var så sød, den elskede jeg over alt, og jeg hentede den altid i svinestien når jeg gik og legede derude i stalden eller i gården, den gik stille og gryntede ved siden af mig og vi fik mange fortrolige snakke, da den blev stor måtte jeg ikke tage den ud mere, men vi forblev venner altid, en dag var den væk, til stor sorg for mig, den var pludselig død sagde min familie, jeg anede ikke uråd dengang.

King vores schæfer hund, syede min bedstefar seletøj til og lavede en lille vogn med barnevogns hjul under, så havde vi vores eget lille køretøj, og King elskede at være trækdyr, vognen passede lige til Dan, så det var ham der fik køreturene, mens jeg styrede King.
King var lidt af en strejfer, han vil gerne se lidt af verden udenfor vores område, så han var smuttet op på hovedvejen for at se hvad der var på den anden side, han blev påkørt af en bil og kom slemt til skade, han lå længe ude i laden og blev passet og plejet af mine bedsteforældre.
King havde men' af påkørslen, haltede og altid sølle når vi så ham, men kom der en kat, kunne han løbe, så glemte han at halte og smerterne
King var en dejlig hund, som vi alle elskede overalt.
Da King døde fik vi en ny hund Bonny.
Mor som dengang arbejdede på Arden posthus, kom hjem fra arbejde på knallerten, med en kurv hvori der lå den sødeste lille hundehvalp, en blanding mellem shæfer og collie, han var rigtig sød, og vi legede meget med ham, han lærte mange kunster, vi lærte ham at spise med teske, altså hvor vi madede ham.
Han var rigtig glad og pjanket, en dag min mormor sad på kanten af vandtruget, tog Bonnie lige tilløb ovre fra  den anden side af gården og sprang lige op i skødet af mormor, med det resultat hun tippede bagover ned i vandet, nej hvor så det sjovt ud, ja jeg kan såmænd knække helt sammen af grin den dag i dag, ved tanken. Mormor syntes også det var en sjov episode og morede sig vældigt over det, hun var dyngvåd efter at have fået buksevand.
Sammen med Bonny havde vi en lille foxterier Smut, den var kommet med en handlende, som havde fjernet den, fra der hvor den boede før, hvor ejeren var rigtig ond ved hende.
 Den handlende vidste mine bedsteforældre var gode ved dyr og bad dem tage Smut til sig, hvilket de gjorde med det samme , uden betænkning, hun var en rigtig sød hund, vi kunne se hun var vandt til at få klø af kosten, for hver gang mormor skulle feje, blev Smut rædselsslagen og gemte sig og peb, så vi fejede aldrig når Smut var inde, Smut manglede et øje, hvordan hun havde mistet det fandt vi aldrig ud af, vi var rigtig glade for hende og hun var hos os i mange år før hun døde af alderdom.
Bonny blev 18 år, han havde gigt de sidste år, så gav mine bedsteforældre ham en af deres gigt tabletter og efter en halv time sprang han rundt som en kåd hvalp.

Vi havde også heste. Mens jeg var lille havde vi de to sorte oldenburgere, Musse og Lotte, dem var bedstefar meget glad for, de har fulgt ham på mange ture i skoven efter brænde, i marken række op og række ned, trofast i mange år, da jeg var lille gik jeg tit og tussede rundt mens bedstefar arbejdede, en dag han var i marken kunne han ikke få hestene til at gå længere lige meget hvad han gjorde, da han så gik hen foran hestene for at se hvorfor de ikke vil gå, så han jeg lå lige midt på vejen og var faldet i søvn, så de nægtede at træde på mig.
Bedstefar havde en flot sort karet, med røde sæder, som vi somme tider kørte en tur med om søndagen, det var et flot køretøj med  de to sorte foran. 
Men de var efterhånden meget gamle, så til sidst måtte bedstefar tage den tunge beslutning, at få dem slagtet, det var en sorgens dag, og da lastbilen var kørt med dem , vandrede bedstefar frem og tilbage, til sidst tog han bussen til Ålborg for at tage til slagteriet og se om de nu også var var blevet slagtet, han kunne ikke holde ud at tænke på de stod derude og var bange og måske endda blev solgt videre, det skulle de ikke, de skulle afslutte deres liv værdigt. Efter Musse og Lotte fik vi Jytte, en Belgisk kæmpe, som var lige så god som dagen var lang, hun var stærk som en okse, og sled bravt for vores lille landbrug, bedstefar var glad for hende også, hun fik et godt liv hos os, hende kunne vi ride på, hun var meget godmodig, og traskede mange ture med mig rundt på vores marker og ved skoven.Jytte blev syg en vinter og måtte aflives, nej hvor jeg græd, hun var jo næsten som en veninde, jeg havde betroet hende rigtig mange hemligheder på vores lange ture rundt på markerne.
Efter Jytte, kom Musse en Nordbak, hun var også ridevandt, og en god hest, men ikke så godmodig som Jytte, men både Dan og jeg havde mange gode timer på hesteryg der. Musse var en hyggehest, det var begrænset hvor meget hun skulle lave, da bedstefar efterhånden havde afhændet det meste af landbruget, men lidt skulle hun da arbejde.
Da hun blev for gammel købte bedstefar en gammel Masey Ferguson som han brugte til at køre i brugsen på og til det par tønder land han havde tilbage.

Derudover var der 7 køer og en del kalve og grise.
Vi havde høns både dværghøns og almindelige Italienere.
I perioder var der gæs og kalkuner men ikke hele tiden.

Jeg kom i skole da jeg blev 8 år det var lidt af et kulturchok, fra at have levet et frit og sorgløst liv var der pludselig pligter og mobberier, vi var en lille klasse og var derfor lagt 3 klasser i samme klasseværelse de første 3 år hos frk. Jensen, som var en skrap lærerinde, vi skulle ikke nyde noget af at være ulydig hos hende. Vi gik i skole hver anden dag. Brugte pen, læste i Ole Bole ABC.
Jeg vidste ikke spor om at gå i skole så det var meget svært at vænne sig til det, en af de første dage i skolen, rakte Mona min klassekammerat hånden op og spurgte om hun måtte gå ud, straks rejste jeg mig for at gå med, men det måtte man sandelig ikke fik jeg strengt at vide, så skulle jeg bestemt ikke nyde mere af det.
En anden klassekammerat, Ingelise, sad i sine egne tanker og rakte tunge, straks kom lærerinde og målte den med sin lineal så fik Ingelise "gokkenødder" for ikke at sidde pænt.
(Gokkenødder var en knyttet hånd som klaskede  oven i hovedet mange gange)
Senere, et par år efter skolestart, blev der skolegang hver dag, det var en omvæltning, så var der ikke så meget tid til leg mere.
Hvad laver din far spurgte de andre børn om, så løj jeg og fortalte en historie fra de varme lande, min far var sandelig sømand, og kom kun hjem 1-2 gange om året.
De andre børn kunne ikke forstå de aldrig havde set ham, men det skulle de ikke spekulere over for han kom kun hjem de to gange og så var vi alene med bedstemor og bedstefar resten af året.
Den troede de andre børn på i mange år.

Vi stod på rulleskøjter oppe på asfalten på Haverslevvej, der var jo næsten ingen trafik dengang, der var ikke ret mange der havde bil.

Vi fik snart et sammenhold i klassen og efter skole legede vi meget sammen, vi legede Antonius, spark til bøtten, Rundbold, to mand frem for en enke og meget andet.

Vi byttede glansbilleder, klistermærker og påklædningsdukker, tegnede tøj til påklædningsdukkerne, spillede kugler og hønseringe.

Mor havde haft arbejde som servitrice på kroen i flere år, det var nemt, så kunne vi besøge hende somme tider på jobbet.
Men på et tidspunkt fik mor arbejde på det lokale posthus ved skranken, der var hun i mange år, mor fik knallert som hun kørte frem og tilbage på, de to gange om dagen hun var på arbejde. Mødte kl 6 om morgenen til kl 12 og havde så fri til kl 15  hvor hun mødte igen og var på job til kl 18.

Min bror og jeg blev altid passet af vores bedsteforældre, så pasnings problemer fandtes ikke i vores familie.

Min oldemor boede i Århus, hende besøgte mine  en  til to gange om året, jeg kan huske mine bedsteforældre cyklede til Århus, de kørte tidligt om morgenen og kom først hjem sent om aftenen, så var der en nabo der passede dyrene og fodrede og malkede den dag, mine bedsteforældre havde kaffe og madpakke med til hele turen,og når de kom til Århus var de der kun til middag og en kop kaffe så var det på cyklen og hjemad igen.

Senere tog Mormor toget til Århus, eller vi lejede den lokale lillebil vognmand hele dagen og kørte af sted hele familien og besøgte både oldemor og Mormors søster Emma og hendes mand Victor som havde et stort gartneri i Hasle, vi besøgte Niecen Ellen og hendes mand Eigil, Eigil arbejdede som trykker på Amtsavisen i Århus, vi besøgte også nevøen Robert og hans kone Elin, de var begge lærerer... vi var langt omkring  i Århus og omegn, inden vi drog hjemad igen, det var en rigtig udflugt. Nogle gange boede mormor og jeg hos mormors søster Emma i Hasle, når vi var på ferie i Århus, Emma og Victor havde kæmpe stort gartneri, det var spændende, vi sov i et gæsteværelse, det var fine forhold, syntes jeg. Så kørte vi med bybussen ind til byen og besøgte mormors niece Ellen og hendes mand Eigil. Vi besøgte også tit nevøen Robert og hans kone Elin, de havde 2 drenge Per og Niels.
Vi kørte også med bybus ind til oldemor Karen, som boede i en lejlighed midt i byen, senere boede hun på et plejehjem.
På gartneriet Arbejdede Victor og Emma begge hårdt fra morgen til aften, datteren Else arbejdede med når hun fik fri fra skole.
Ole som var deres ældste barn studerede i Frankrig, han var meget optaget af antikviteter og gamle papirer og attester.
Senere i hans voksne liv, blev Ole antikvar hos dronningen, i hendes sølvgemakker.

I skolen var vi på udflugt med frøken Jensen inden vi rykkede op i 3 klasse, vi var i Rebild Bakker, det var en vældig tur, der var ikke ret mange af os, der havde været derinde før, så det var en god udflugt. Vi blev kørt derind af lillebil vognmanden Niels Bøgh og hentet igen sidst på eftermiddagen, jeg havde 3 kroner med som jeg havde fået til udflugten, de brændte slemt i lommen og blev brugt oppe i kiosken med souvenirs, jeg købte en mini træ kagerulle hvor der stod Rebild Bakker på, den har jeg endnu, den har været alle pengene værd da jeg selv, mine børn og mine børnebørn har leget utroligt meget med den.
I skolen lærte vi tabellen, salmevers, vi lærte vores bibelhistorie, vores Danmarkshistorie og Ole Bole ABC, når lærerinden pegede på os, skulle vi rejse os op ved siden af pulten og sige tabellen, salmeverset eller Danmarks historien udenad, især årstallene skulle vi kunne huske i Danmarkshistorie. Det har jeg godt nok terpet igennem mange gange derhjemme, med mormors hjælp, hun har hørt mig mange gange i diverse lektier.
 Efter frk Jensen kom vi i den store skole, hos hr og fru Hansen, de var gode lærere og vi lærte en masse, vi fik håndarbejde og sløjd, så det var specielt, 
Jeg var venstrehåndet og lærerinden kunne ikke lære mig at hækle eller sy, men det kunne min mormor,  så det var ingen problem.

Om sommeren var vi tit på ferie i Hillerød, Skovlunde og Hørsholm, vi var med toget, det varede 9 timer at bumle derover, men så var vi også derovre i 2-3 uger inden vi bumlede hjem igen.
I Hillerød var vi hos Sussi og Villy, der legede vi med børn og unge på vores alder, Sussi tog tit på stranden med alle os unger, nogle gange tog vi Sundbussen til Helsingborg og slentrede rundt derovre, vi havde dejlige dage sammen med Sussi.
Hos Ruth og Benny var vi sammen med Benthe Finn og Merethe som var jævnaldrende med os, så tog vi på Bakken og dyrehaven, og Benny kørte mange dejlige ture i naturen  med os. Vi elskede at være på ferie hos Ruth og Benny, der var også liv og glade dage.
Hos Åse og Jess var vi næsten i centrum, de boede i Skovlunde, så der var mange ture ind til byen hvor vi besøgte Rundetårn, Daells varehus og Magasin, Amalienborg og Nyhavn, Her havde jeg dejlige ferier og nød at være sammen med Åse og pigerne.

Jeg var også tit i Nørresundby på ferie hos Karen og Børge, pigerne Karin og Solveig var på vores alder, det var sjovt, så cyklede vi lange ture, til Vadum, Højene, vi var til havnefest, og på ture ind til Ålborg og ose, det var skønne ferier. Karen deres mor var en sød og sindig kone der tog sig meget af os børn.

Vi fik mange skiftende lærere efter Hansens, så det var lidt rodet en overgang, men da  vi skulle i 6 kl skiftede vi til Vebbestrup Centralskole som lige var blevet bygget, og vores elskede lille landsbyskole blev nedlagt.
Vi fik flere og nye kammerater og der blev mere styr på skolegangen med alle de fag der hørte sig til, køkkenskole, gymnastik og sløjd, kunne vi jo ikke have i Rold.

I 6.klasse var vi på Bornholm på udflugt, det var en kæmpe oplevelse vi havde sammen, vi boede i Sandkås  på et vandrehjem og var på daglige ture rundt på øen, vores eneste problem var at få pengene til at slå til, vi havde ikke meget forstand på at reducere, så vi havde nok til hele turen, men vi havde en god tur.

Jeg har altid været bidt af maskiner og traktorer, lige fra jeg var lille, da naboen fik en  Farmol var jeg straks på pletten, og blev heldigvis inviteret med på tur, det var bare ikke så heldigt, for da sønnen Peer ville køre traktoren, gik en selvbinderkniv som lige var slebet, ind i mit ben lige under knæet, sikken ballade, jeg skreg  og skreg, ikke fordi det gjorde ondt, men fordi det blødte meget, Ida nabokonen, var ved at vaske babyen Oves bleer og kom løbende med en våd ble som blev bundet stramt om mit ben, så blev jeg sat bag på Richarts cykel og han kørte mig hjem, jeg skulle på sygehuset for benet var næsten skåret af, så Richart sprang på cyklen igen og spurtede over til lillebil manden Niels Bøgh, som straks kom i sin taxa og kørte os til Hobro på sygehuset.
Her blev jeg straks kørt op på operationsstuen hvor jeg skulle bedøves, jeg skreg og skreg og ville da ikke have den maske for ansigtet, så stak lægen lige sit ansigt ned til mit og han hvæsede "Hold så din kæft" Så kan i tro jeg holdt mund, og de fik mig bedøvet og benet syet sammen, jeg fik lov at komme med hjem igen, men måtte ikke gå på benet en måned, nej hvor kom der mange og besøgte mig, jeg var jo kun 4-5 år så det var en voldsom oplevelse, men alle fra byen var søde og kom med en lille ting til mig og betragtede mit flotte ben.  Birgit kom tit og legede  med mig, med dukkehuset og vores ønskedukker og vores bettemand. Birgit og jeg havde altid ens dukker og mor købte altid tøj til både Birgits og min dukke. Vi kunne få timer til at gå med dukkeleg.. Så på en måde var det en god tid, trods mit dårlige ben...

Jeg var bestemt ikke færdig med traktorer og maskiner, så når naboen Gunnar kørte i marken overtog jeg somme tider traktoren og kørte og harvede mens Gunnar snakkede med bedstefar og fik kaffe

Da jeg var 12 år fik jeg arbejde hos den lokale maskinstation, jeg kørte alle traktorerne og brugte læsse grabben, vi kørte ud og spredte møg, høstede, tog roer op, tog kartofler op, pressede halm, kørte hø hjem, pløjede og harvede,  hos bønderne rundt i distriktet, jeg blev rigtig skrap til at klare alle maskinerne.

Jeg tjente mange penge, fik 10 kr i timen det var lige så meget som de voksne fik, så jeg var slemt sej.

Rold var i min barndom en by med mange forretninger, der var brugs og købmand, brødudsalg, slagter, skomager, mejeri, slikbutik, Kro, 2 frisører, smed, mekanikerværksted, og bilhandler, snedker, taxi, 3-4 murerforretninger, 2 skoler.

Vi gik i en form for søndagsskole hos præstens kone Betty Vernberg, der lavede vi masser af sjove ting, nøgleringe, beklædning til bøjler, og hun læste nogle dejlige historier imens vi lavede tingene, det var hyggeligt.

Vi gik på danseskole hos Robert Nilsens danseskole i Arden, der lærte vi at danse og gik der i mange år.
Der skete jo ikke så meget i sådan en lille flække som Rold, så vi var for det meste med i de ting der blev arrangeret
Hver vinter var der gymnastik på kroen, springgymnastik og almindelig.
Jeg var med på begge hold i flere år, men hadede opvisningen
Om sommeren var der sportspladsen hvor der var håndbold og fodbold, der var stor deltagelse ved alle arrangementer.
Jeg spillede håndbold med stor iver, var højre vinge da jeg er venstrehåndet.
Hver vinter var der diletant på kroen, det var en stor begivenhed.

På et tidspunkt var jeg med i 4H arbejde, med at dyrke grønsager og bage og forskellige andre ting, men det var en fejl, for det havde da slet ikke min interesse, og jeg var kun med et år så sprang jeg fra det.

Sjovere var det når jeg fik lov at køre traktor i marken for naboen og arbejde på maskinstationen.

Jeg fik lov at prøve alle maskiner og traktorer på maskinstationen og var en af de fast ansatte, så straks skolen var slut, sprang jeg på cyklen og ud til Harry som bossen hed, hvor der stod en traktor og lå en adresse om hvor jeg skulle hen, det var livet, jeg elskede jobbet.
Var der meget at lave arbejdede jeg weekenderne med.
Jeg var meget værdsat og fik overarbejdsløn  i weekenden og om aftenen, så jeg havde det rigtig godt.

Dengang var hele Rold en stor familie, så folk der kom udefra skulle passe meget på ikke at tale ufordelagtigt om nogen i byen, for den de talte med var næsten helt sikkert i familie med vedkommende.
Min bedstefars søskende boede alle i byen og var gift med nogen fra de andre familier i byen, deres børn igen blev også boende, de var meget børnerige familier, så det var snart hvert hus og gård der var en slægtning.

Dengang samledes man altid til fest når der var runde fødselsdage, bryllup, konfirmation, sølvbryllup, høstfest, ja snart alle de begivenheder der kunne stables på benene.
Mange af festerne blev holdt i laden om sommeren, så hjalp alle hinanden, der blev bagt, kokkereret, dækket op og pyntet. Næsten hele byen var med, så det var en rigtig glædens dag for alle.

Da vi skulle i 6. klasse var der blevet bygget en ny centralskole i Vebbestrup, der skulle alle vi fra Rold flytte hen, så det blev lidt af en milepæl for os, nogle kom på privatskolen Solhverv og vi andre kom på centralskolen, det blev noget helt andet end vores lille trygge landsbyskole, det var ikke sjovt i skoleggården med alle de fremmede børn og unge, der var meget mopperi. 
Vi var med skolebus frem og tilbage hver dag.

Vores gamle skole blev bygget om til lejligheder og læreboligen blev brugt til graver hus, ved kirken.

Jeg elskede at læse og fik altid bøger  til fødselsdage og jul, det var bøger som "Det lille hus på prærien" "Sussi" bøgerne, "Pernille" Anne Franks dagbog, o.m.a. Mormor var rigtig sød til at købe bøger til mig hvis hun havde været i Hobro eller Ålborg.

Min konfirmation den 2.maj 1965, jeg fik en flot hvid konfirmations kjole, og til anden dagen fik jeg en rød kjole og en grøn frakke med sorte nister og sort pels krave.
Jeg var hos frisøren og få lavet slange krøller, det havde mor bestemt jeg skulle have, det passede ikke mig, men sådan blev det.
Vi blev konfirmeret af pastor Wernberg som jo også havde døbt de fleste af os, det var en stor dag og vi var glade og stolte konfirmander.
Festen blev holdt på kroen med hele familien og alle vennerne.
Jeg havde en veninde fra Hillerød som jeg også var penneveninde med Lisbeth Fransen, hun kom sammen med Sussi og Villy og var med til festen, der var mange der skulle overnatte, så alle vi børn fik lov at sove på høloftet i soveposer, det var spændende.
Jeg fik rigtig mange gaver, guldringe, guldarmbånd, sølvhalskæder, bøger, tørklæder, og 750 kr, det var rigtig mange penge dengang.

Efter konfirmationen kom vi videre i 8 kl, som var noget helt nyt dengang, der var pludselig blevet skolepligt i 9 år.
Jeg var ved at være godt skoletræt, og gjorde nok ikke så meget ved det, men jeg gik der da og havde jeg ikke haft skolen tror jeg ikke jeg havde anet hvad jeg så skulle.

Mens jeg gik på Cetralskolen var der mange muligheder for aktivitet, det var noget helt nyt.
Vi kunne gå til aftenskole, hvor der var tilbud om madlavningskurser, sløjd, maskinskrivnig og sprog.

Jeg gik til Sløjd og maskinskrivning.
I sløjd lavede jeg et sofabord som jeg havde rigtig mange år.

Vi begyndte at tage i byen sammen, alle vi unge, i biografen i Arden, og besøgte hinanden og hyggede  med kortspil, sodavand og kaffe, ja det var det stærkeste der blev serveret dengang.

Min veninde og jeg har tit gået til Arden i biografen, om aftenen og set en uhyggelig film, når vi så skulle gå hjem igen, var vi knap så modige, for når vi forlod Arden ved bygrænsen mod Rold, var der øde og mørkt, meget mørkt.
Vi har tit gået og snakket og været på vej ned ad bakken og så troet vi har hørt noget, og så spænet tilbage til lysene i udkanten af Arden, det var et par rigtig bange piger der til sidst måtte tage sig sammen og vandre hjemad trods angsten.
Når vi så kom til markvejen, ved "Bakken" hvor Lise boede, skiltes vore veje, og jeg måtte gå videre alene det sidste stykke til Rold, jeg tvang mig til at gå roligt, for hvis jeg begyndte at løbe, vil panikken overmande mig, det var jeg helt klar over.
Når jeg kom til Rold var der ingen problemer, men jeg skulle jo videre gennem byen, og så ud af Hærvejen, nej hvor så jeg mange spøgelser derude i mørket, men det var jo mine tanker der spillede mig et pus.
Jeg husker en aften jeg gerne vil i biografen med vennerne, det måtte jeg ikke, så blev jeg sur og kravlede ud af vinduet i badeværelset og stak af alligevel, jeg var helt klar over jeg ville få en frygtelig ballade med mor, men det måtte jeg tage når jeg kom hjem.
efter biografen var der nogen der inviterede med hjem til kaffe, hele flokken fulgte med og jeg vil ikke være udenfor og gik med også.
Ved 01 tiden vendte jeg næsen hjemad, hjem mod en balle, og det skal jeg love for jeg fik, jeg mødte mor oppe i byen, hun var rasende og gav mig en svingende lussing, og så fik jeg stuearrest et halvt år.
Nej hvor jeg hadede hende.

Næsten alle vi unge piger spillede håndbold, på Rold Stadion, jeg spillede på 2 hold, junior og dame holdene, og vi kom rundt i hele Himmerland og spillede kampe.
Vores spilledragter var  bluser og kort hvidt plisseret skørt, hvide tennissko i lærred som blev kalket hver gang vi skulle til kamp.
Vores træner var Niels Riis, vores lokale skomager, han gik op i træneropgaven med liv og sjæl.

Jeg arbejdede stadig på maskinstationen, efter skoletid og i weekender, jeg tjente nu 15 kr i timen og elskede arbejdet udendøre.

Efter endt afgangseksamen fra 10 klasse, fik jeg job på Rold gl. kro sommeren over, det var et godt job.
Jeg lærte meget hos Kro bedste, hun var god og fair mod hendes ansatte.
Jeg tjente 375 kr om måneden, og havde værelse på kroen, for jeg ville flytte hjemmefra hurtigst muligt, kom jo ikke så godt ud af det med mor.
Når bedste var i byen blev der rigtig festet efter arbejdstid, vi hyggede og fik et par øl og hvad der nu var af spiritus, Eskild spillede på mundharpe, og vi dansede og havde det rigtigt sjovt, en aften var det gået extra hedt til og vi havde danset på køkkenbordet.
Dagen efter kunne bedste ikke åbne skuffen i bordet hvor hendes bog med alle mulige notater lå, det syntes hun var underligt, vi skulle ikke have sagt noget om at vi vidste hvorfor. Når der var travlt var det hårdt at arbejde på kroen, men ellers var det rigtig hyggeligt at arbejde der, jeg havde fri hver 3 weekend og hver onsdag eftermiddag.
 Jeg havde fast arbejde på Solgården, pr. 1. november, det var plejehjemmet i Arden, jeg var stuepige, og havde ansvaret og rengøringen på en gang på øverste etage med 9 beboere, de var de sødeste mennesker.
Fru Eefsen var en dejlig og utrolig sød arbejdsgiver, vi havde det rigtig godt alle sammen og lærte utroligt meget.
Efter arbejdstid sad vi tit og hyggede og sang sammen med de gamle, eller vi samledes på et af vore værelser og hyggesnakkede det halve af natten.

Vi kunne drille hinanden, og en af pigerne Marion, havde en kæreste Arne, som kom på besøg med jævne mellemrum, han faldt tit i søvn på sofaen og så kunne vi finde på at sy hans bukseben fast til strømperne, han opdagede intet og så virkelig sjov ud når han vågnede og forsøgte at spjætte buksebenene på plads, han blev sur da han opdagede hvad vi havde lavet og en anden gang bandt vi hans bil til nedløbsrøret, så måtte han bruge lang tid på at binde den fri, men han kunne også drille os, en dag sagde han til en af pigerne at hun skulle huske at få sin bil til mekanikeren, inden vinter og skiftet luften fra sommer til vinterluft, hun vidste ikke bedre og tog troskyldigt af sted og blev til grin.

Fru Eefsen var til fest med den Hollandske konsul i Ålborg, de manglede en stuepige, og spurgte om ikke hun kendte en.
Da fru Eefsen vidste jeg var meget for at prøve noget nyt, spurgte hun om det var noget for mig, jeg tog ud og snakkede med parret og det var lige en plads for mig mente jeg, så det blev min næste plads.

Jeg kom på Kg Christiansalle, og arbejdede som alt mulig pige, det grove kom der en dame og ordnede en gang om ugen, fru Larsen, vi havde det rigtig godt sammen fru Larsen og jeg.
Familien jeg var hos bestod af  et forældrepar og 3 børn, de var rigtig søde, jævne mennesker.

Men at bo i Ålborg var godt nok for ensomt for mig, selv om jeg da fik venner derude, jeg tog kørekort ved kørelærer Bruno Jacobsen.

Mens jeg boede derude blev den nye Limfjords tunnel åbnet.
Og kunst centret blev bygget mens jeg var der.

Jeg mødte Kristian i en fri weekend, og så havde det ikke den store interesse at have arbejde i Ålborg mere.

Jeg søgte arbejde på Spastikerhjemmet i Hobro og fik det, så sagde jeg op i Ålborg og flyttede til Hobro.

På Spastikerhjemmet var vi en Økonoma Vera Andersen og 3 piger Lene, Gitte og jeg i køkkenet, hvor jeg arbejdede.
Jeg havde et dejligt stort værelse, som næsten var en lille lejlighed.
Det var en dejlig arbejdsplads, søde beboere og søde personaler og et rigtig flinkt bestyrer par Hr og Fru Kold, som var på vores bølgelængde.

Jeg havde nu fast kæreste, Kristian, han var langturschuffør og kom kun hjem i weekenderne, så der var jeg altid i Vebbestrup.

Havde jeg ferie var jeg med Kristian ude at køre, vi var mange steder i Europa, så det var en hel ny oplevelse for mig, jeg havde jo knap været uden for Rold hele mit liv, nu susede vi rundt på europas motorveje og var i snart Tyskland, Frankrig, så Holland, så Belgien, Østrig, Sweitz, vi kom meget rundt på alle mulige fabrikker, en stor oplevelse for lille mig. Men vigtigst for mig var at vi var sammen de lange perioder, vi kom også meget til Norge, Sverige og Finland.
Jeg var fast inventar i  lastbilen så snart jeg havde et par fridage.

Vi hyggede os meget, levede meget primitivt, havde gasblus med i bilen og køletaske, så vi lavede al maden selv, det var der en vis charme ved.
Vi fandt en god parkeringsplads med bord og bænke, og så fandt vi vores grej frem, dækkede bord med dug, mens maden blev lavet, der duftede dejligt, når vi nød vores måltid i det fri, efter vi havde spist varmede vi vand på gasblusset og så fandt vi vaskefad og opvaskebørste og viskestykke frem og fik vasket op og ryddet til side, derefter blev der vasket af i førehuset, så der var rent og pænt, gulvet blev fejet og måtterne blev rystet, så var vi klar til at køre igen.

Dengang var der ikke noget der hed kørehviletid, så vi kørte når Kristian var udhvilet, der var altid en masse chuffører som fulgtes ad ned "Ad gaden" som de kaldte det, så skiltes man som man kom frem til de steder hvor de skulle dreje fra.
Var der en som punkterede, stoppede alle og hjalp hinanden, så mens den forurettede var inde og ringe hjem om det passerede, så vognmanden kunne købe et nyt dæk eller arrangere en lapninng, ja så når chufføren kom tilbage til sin bil, så var dækket skiftet, det havde vennerne ordnet, der var altid et godt kammeratskab. Hvis vi mødtes oppe ved den Danske grænse snakkede alle om hvor de forskellige skulle hen og så rullede karavanen af sted, der var aftalt hvor næste stop skulle være og sådan fortsatte det til, hvor man skulle læsse af og læsse igen.
Om natten sov man i bilen, der var 2 køjer bag sæderne.
De første dage var jeg dødhamrende træt når vi nåede til aften og havde ondt i bagen af at sidde på sædet hele dagen, men efter en uges tid havde man vænnet sig til rumlen. Det var sjovt at være med i kammeratskabet, der var altid en fantastisk stemning blandt chuffører og deres beifarere, der var nogle skønne aftner på stadion ved Basel, der kom bvi meget de første år jeg kørte med. Vil du have en stor eller lille øl, spurgte Kristian første gang jeg var med dernede, jeg valgte en stor, uha, som jeg var til grin, for det var en liter øl med patentprop, meget meget mere end jeg kunne drikke. Men heldigvis kunne der da deles med andre. Der var også fluer dernede med lys i "røven", den skulle jeg passe lidt på sagde de andre, for de kunne sætte ild i håret, så jeg var lidt pasnisk og slog og viftede rundt om mig med både arme og ben, indtil en forbarmede sig over mig og fortalte det var en joke, ildfluerne gjorde ikke noget.

Det var lidt vemodig at vende næsen hjemad og skulle på job igen efter en hyggelig uge, men jeg skulle jo tjene penge, så jeg måtte jo i gang med den daglige tummerum igen, og det var jo også dejligt når først man var hjemme og i gang. Så kunne jeg glæde mig til den næste ferie.

Kristian og jeg mente det så alvorligt at vi besluttede os at blive forlovet, mens Kristian gik hjemme en periode, vi gik til guldsmeden i Hobro og valgte ringe, få dage efter var der sat navn i og så hentede vi dem og stod på rutebilstationen og forlovede os, ha ha, vi kunne ikke vente til vi kom hjem., det var den 19 juli 1969.
Om aftenen blev det fejret hos Kristians storebror Anders og hans kone Else, som boede i Ravnkulde, senere på aftenen var vi til bal i Hørby forsamlingshus.
Kristian var fuld som en allike og lå ude i bilen det meste af aftenen.
Men forlovet blev vi med maner.


 






 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE