 |
 |
Da Julie blev født ventede Lars og Peter spændt på besked om den lille ny, fra deres far og mor.
Lars og Peter blev passet her hos os mens forældrene var på Ålborg sygehus for at føde.
Da der blev ringet og Ole fortalte drengene at de havde fået en lillesøster, strålede de begge og vi skyndte os til Ålborg for at se babyen, som de begge skiftes til at holde og beundre, hun var en rigtig dejlig baby.
En rigtig lille nuser som alle elskede, ikke mindst Lars og Peter som forguder deres lille søster.
Julie er en rigtig lille dame der gerne vil være fin i tøjet og hun har selv ide om hvad hun vil have på.
En dag havde hun fundet en flaske rengøringsmiddel og troede det var saftevand, hun havde drukket af det, hvor meget vidste Tina ikke så hun ringede til vagtlægen som bad dem komme med det samme, der blev Julle undersøgt, lægen konfererede med giftcentralen i Århus og de fandt ud af at det ikke var farliget det middel Julle havde drukket. Lægen henvendte sig glad til Tina at det var ufarligt og nu kom der nok ikke grimme ord ud af den lille mund når den var vasket så grundigt i sæbe, de hilste pænt farvel og vendte sig mod døren da Julle vendte sig mod lægen og sagde "Tudefjæs". Så sæben virkede bestemt ikke særlig længe.
Julle har i år været med Kristian og mig på camping nogle dage, det var rigtig hyggeligt, hun er en lille nem dame at passe og meget sød, vil hele tiden hjælpe os, så en dag hun havde været med Kristian inde at handle kom hun slæbende med en masse varer, stillede sig op ved teltdøren, og sagde "Åben lige døren Kran Brøgger", så knækkede vi sammen af grin, for jeg kalder jo tit Krisitan for Kran Brøgger, men tænker slet ikke over det, det har hun lagt mærke til, og bruger det også tit nu.
Julie er meget dygtig til at tale, var tidlig til at lave sætninger og tale rent og hun har selv kunnet tage tøj på siden hun var 1½ 2 år, så man glemmer helt hun kun er 3 år, hun virker meget ældre, med alt det hun kan.
Julie synger meget og kan snart alle børnesangene.
Er en rigtig lille mor for sine dukker som hun har megen omsorg for især Kaja og Mathilde.
Vi lånte Julle og hendes brødre et par dage i marts, hvor vi overnattede i campingvognen, det var rigtig hyggeligt. Julle er den sødeste lille unge at passe, hun er så nem. Leger og hygger sig og rydder op uden videre. Er så glad når vi læser historier for hende. Maj 2009:
Forleden ringede børnehaven til Ole at Julie var faldet og havde fået en flænge i knæet, som nok skulle syes eller limes, så Ole måtte hjem fra jobbet og hente Julie i børnehaven og til lægen med hende, Ole er ikke specielt glad for nåle, så man kan lige forestille sig ham stå grøn i hovedet hos lægen mens en frisk Julle fik repareret benet, det blev renset og flængen blev trukket sammen med plaster, og så skulle hun lige have en stivkrampevacination, PYHA Ole hvad nu? Men det tog Julie da i stiv arm, " Det gik ik ondt" sagde en glad pige, nålen er jo kun uder huden forklarede hun senere, det er en sej Julle vi har.
Julle er i år 2010 startet i 0'te klasse efter sommerferien, så er hun jo pludselig en stor pige.
Klik på bogen og siderne for at bladre i billedbogen:
|
|
 |