Bo vores førstefødte, blev født 1970, dengang lå man på sygehuset 7 dage når man havde født, og babyen var ikke inde hos moderen, som de er i dag, nej de lå på en baby stue, og kom kun ind til moderen når de skulle ammes. Sygeplejersken  passede de små, skiftede og badede dem, så det var meget begrænset hvor meget man have børnene dengang inden man kom hjem.
Det var godt nok træls.
 
Kristian var ikke hjemme da Bo blev født, han var i Tyskland, men jordmoderen lagde en seddel i postkassen hjemme hos min mor, at jeg havde født i nat kl 23.40  og det blev en dreng på 7,8  pund og 52 cm lang,
Så mor havde glædestrålende ringet til Padborg og forklaret speditøren den gode nyhed.
Speditøren havde så råbt den glædelige nyhed ud over pladsen i mikrofonen, så alle undtagen Kristian vidste han var blevet far.

Da Kristian fik at vide han havde fået en søn, hjulede han hjemad alt hvad bilen kunne trække.
For hurtigt viste det sig ved Hjøllund, hvor han blev stoppet af politiet, Kristian forklarede betjenten hvorfor han havde sådan et hastværk, og betjenten var vældig flink, ønskede tillykke med titlen, og god tur resten af vejen.

Bo havde det dejligste lyse kraftige hår med krøller, det var virkeligt svært at klippe det, for man nænnede næsten ikke at fjerne krøllerne.

Allerede da Bo var 9 mdr og 3 uger tog han sine første skridt,  og inden længe spurtede han rundt, en af vores bekendte syntes det så helt tovli ud at Bo kunne gå under spisebordet uden at bukke sig, men det varede jo ikke længe før han ramlede panden imod og så var den smutvej røget.

Bo var tidligt med ude at køre, vi tog tit med til udlandet og Bo elskede at køre med sin far, var stolt som en pave når han sad i turistsædet.

Da vi en dag skulle have noget lækkert at spise, spurgte vi Bo om ikke hans synte det smagte dejligt, da svarede han "Maj vil hellere ha' frak'deller".

En anden gang hvor vi var nede hos mormor og Hartvig og spise, stod Bo benovet i køkkenet hos mor og så på maden og udbrød glad " Neeej skal vi osse ha' kød", da kom vi da godt nok i forhør hos mor, om aldrig vi fik kød derhjemme.

Alle årene op til skolegangen var Bo endog meget ofte med Kristian, så det var svært at skulle blive hjemme og gå i skole da den dag kom, men ferierne var helliget langture.

Bo var meget hos sin mormor, det var jo deres første barnebarn, og de elskede drengen, så havde han tid, tog han tit derned og var i weekenden.
Der var tid til leg og hygge og Bo var enebarn der.
En dag de legede løb Bo ind i radiatoren og fik en flænge i panden, som skulle syes, mormor var grædefærdig, men af sted måtte de, og Bo tog det jo som en "mand". Men det satte nu ikke en dæmper på leg og hygge hos mormor.

Engang vi havde besøg af mormor, var vi hos bageren efter brød, mormor og børnene blev udenfor, men pludselig mens jeg stod og handlede gik døren op, ind kom Bo og smed en håndfuld sten på disken, hvorefter han tog to kager i vinduet og gik ud igen, vi måbede og opdagede først hvad der var sket da Tina og Bo stod og spiste en lækker kage hver.
Bageren fik sine penge, og vi gik hjem med latter krampe.

En dag Bo og Tina havde lavet ballade havde de fået en røvfuld, så stillede Bo sig op på entremøblet og tog bukserne ned og spejlede sig på rumpen, hvorpå han erklærede " Du er sgu da ikke rigtig klog, det kan man sgu da dø af"

Da vi købte hus og kom i nærheden af olderne og mormor, ja da nød Bo og hans søskende at besøge dem og de gamle var glade, når børnene kom der.

Bo har altid elsket lastbiler og spruttet og spyttet når han agerede motor og forestillede at køre bil.

Han har ogå altid haft en utrolig humor, god hukommelse, let ved at lære, f.eks var Bo med mormor og Hartvig ude at køre, så fortalte han dem hvilken bilmærke de kørte omkring, eller hvilke lande de kom fra, det var Hartvig altid målløs over, at den "Bette mand allerede kunne finde ud af det"

Bo blev konfirmeret på sin 14 års fødselsdag, det syntes han var rigtig uretfærdigt, så gik han glib af en fest og måske endda gaver.

Bo spillede fodbold og gik til spejder og om vinteren til dans.

Var vi i  to gamle i byen i weekenden, var der rigtig fest herhjemme, så kom alle venner og bekendte til fest og ballade her, men der var altid ryddet op og i orden når vi kom hjem.

Da Bo skulle til en fest for første gang var der ingen grænser for hvor mange øller han mente han kunne drikke, men han fik da 6-8 stk med, vi var nede på kroen til et eller andet, og pludselig kom Anja derned helt opløst, vi skulle skynde os at komme hjem for Bo var faldet og havde slået sig, vi styrtede hjem og ned til drengen som lå i sengen helt bevistløs. 
I vasken i badeværelset lå alt hans tøj i vand, og der lugtede enormt af sprut, knægten var hønefuld, et par venner havde fulgt ham hjem, hjulpet ham i seng og lagt tøjet i blød.
Vi satte en spand ned til ungersvenden, jeg skyllede tøjet op og fandt en håndfuld penge som var røget med i vasken , bvadr hvor ulækkert.
Bo var lidt klatøjet og knap så overbevist om hvor meget han kunne tåle at drikke dagen efter.

I år har Bo som er blevet 37 år købt ny campingvogn, han elsker at være i hans lille hybel og har været der hele sommeren.
Hans gamle vogn en Tabbert 5.0 er blevet solgt.
Den nye en Solifer 5.60 årg 2000 er meget lækker.
Men en dagr blev den pakket sammen, Bo skulle på ferie.
Vi kørte ham til Kastrup om  natten hvorefter han om morgenen kl 7 rejste til Colombia, over til hans kæreste Noris.
Om natten ved 3 tiden er han fremme.

Den 09.09.07

Ja så er Bo blevet gift i Colombia med hans elskede Noris.
De blev gift fredag den 06.09.
De havde et romantisk bryllup med kun de to til middag bagefter.

De er begge glade og stolte.

Se mere på Bos hjemmeside: www.bobsle.dk

Den 22.12.2007:

Endelig er Noris papirer gået i orden så hun kan få visum og komme herovere, først den 20. dec var de sikre på at alt var ok, så der var nerver på til det sidste.
Noris skulle hente visum i Bogota, det var bare en tur på 22 timer i bus fra Catagena.
Så hun har boet i Bogota i de to dage.
I dag rejser hun ved 18 tiden med fly til Spanien hvor hun skal skifte og så videre til København hvor hun lander i morgen kl 15.15.
Vi kører Bo til Kastrup efter Noris, og glæder os meget til at møde hende.

09.08.008:

Noris var hjemme nogle mdr i Colombia og kom så tilbage hertil den 18 maj, har turistvisum på 3 mdr troede både Bo, Noris og alle andre, så de søgte lejlighed med lys og lygte i Sverige så de kunne bosætte sig der, de begyndte at blive lidt snært med tiden og de vil søge forlægelse ved udlændingestyrelsen.
Dagen efter blev de ringet op fra udlændingestyrelsen, at Noris er her illegalt, visumet var kun et 2 mdrs, de beholdt Noris pas til billetten var lavet om og hun skulle ud af landet hurtigst muligt, hun kunne ikke få forlængelse, nej, hvor var de kede af det.
De prøvede at få flybilletten lavet om menn det kunne ikke lade sig gøre, så Bo kontaktede udlændingestyrelse at de ikke kunne lave billetten om hvad de så skulle gøre, ja så skulle de komme ind på udlændingekontoret dage efter.
Nej hvor var det en træls besked og nogle trælse dage at komme igennem,.
De gik ind på kontoret og sakkede med en sød dame derinde, når det ikke kunne lade sig gøre at få billetten lavet om, forlængede de Noris visum til den 18 august, men så skulle hun også forlade ladet,  Noris fik sit pas og de ønskede held og lykke.

Dagen efter var det så heldigt der var en boligforenig der havde en lejlighed til indflytning i Sverige, vi hjulede over og kørte de unge så de kunne nå det inden Bo skulle på job, de fik set på 2 lejligheder, og skrev kontrakt på den ene, og overtager den med det samme, så nu er det flyttedag, og svensk statsborgerskab.

Nu kan bette Sebastian komme til verden i Skandinavien og vi kan have lidt kontakt med ham håber vi.

Allerede efter 14 dage fik Noris sit opholdsbevis som gælder i 5 år, så der er sandelig andre forhold i Sverige end i DK

Noris og Bo flyttede ind i deres nye lejlighed den 18 august, vi var ovre med dem og deres flyttelæs, det var et par glade og lettede unge mennesker, og de har fået en dejlig stor  og lys lejlighed på 80 kwm og på 4 sal, der er elevator, så det er helt perfekt.

Bo arbejder i Hvidovre, så der er kun et minus, det er den lange transport frem og tilbage til og fra job.