Så er vi kørt, og har al oppakningen stablet op i den ene side af bilen.

Lige syd for Hamburg kokkererer Kran, winwefryde på gasblusset, hyggeligt

Kran sover godt i bilen

Køkkengrej

Soveværelset

Kogeøen

Min kurv med læsestof, og alt hvad jeg har brug for undervejs

toieletgrej

Morgenkaffe

Vel ankommet til camping Inntal, nej hvor det regner

Skyerne hænger i bjergene

Camping Inntal i regnvejr og masser af skyer

en fastligger plads med fliser, pyntegrus og planter.

Endelig, Kran nyder en Stigel Beer, den bedste øl han kan få

Lækkert, en tallerken med salat og en kæmpe Snithzel, det er bare sagen

Morgenmad ved vores udendørs rampebord

Kran nyder vejret og kaffen

Vi lå på plads nr 14, her er udsigten for vores plads

Vores underskabe til opbevaring

Campingpladsen fra vores plads

Wissing by

Middagslur

Krans middagslur

Aftensmad

Så er bordet dækket

Oktoberfesten i Achensee, en af de pyntede køer med grangren på hovedet med blinkende lys og masser af pynt, plus en kæmpe klokke om halsen.

Turistbåd på Achensee

Udsigt over Insbruk og omegn

Insbruk

På vej til Italien, i en af de små landsbyer undervejs

Brennerautobanen i baggrunden dernede i dalen

Vipetino i Italien, torvet hvor Isbilen står

Rigtig mange huse i det syd Tyske og Østrig, har flotte udsmykninger og malerier

Udsigt til Brennerautobanen fra Souvenirs boden, godt det ikke er mig der hænger under broen og reparerer.

Souvenirs boden på vejen i hårnålesvingene på Brenner

Udsigts tårn med udsigt over Insbruk og bjergene deromkring

Herhjemme kører bilerne med campingvogn bagefter, her kører campingvognen med bilen bagefter

Morgentoilette

Så er der ryddet op

Kaninburet

Den nye information og den nye overbyggede tarasse, som så flot og indbydende ud med flotte blomsterbed og kummer

Mehmed som var altmulig mand tager Daniel med rundt på sin tur

Pladserne her til højre lå bo og Tommy, Tina og Ole i deres telte og ved siden af lå vi i vores gamle Detlef Beduin når vi var der på ferie, i 1982 -1991, lige over for svømmepølen

Svømmebassinget var flot og indbydende, men der var ikke mange badegæster, de dage vi var der

Bygning med handicap bad ovenpå er der fereielejligheder

Udsigt

Vinmarker ved Mønchen er høstet og skåret tilbage

2 Bayeren Løver

Brummi trucker træf i Fulda hvor vi spiste Zigøjner snithzel

Her er familien Brøgger, Sandra har siden fået en lille søn

Vores vovestykke anno 2007:

Kristian har i flere år snakket om at han gerne vil på ferie i Østrig igen som i "gamle" dage da jeg var mobil.

Jeg har holdt igen efter jeg fik sclerose og kørestolsbruger, har jeg ikke haft lyst at komme langt væk på ferie, kun til Svinkløv som er overkommeligt, og som kan køres til på under en time.

Jeg havde problemer med at sidde i bilen så længe, og tanken om at sove i fremmede senge, som ikke var indrettet til mig var utænkelig.

Men så fik vi den lyse ide at lave en seng i bilen som jeg kunne holde ud at ligge i, den har været under opbygning i lang tid, i tankerne og samtaler med snedkere.
Til sidst fik Kran, Morten til at lave den, tanken var så at den skulle skilles ad hver dag og stå i den ene side så der var masser af plads i bilen til mig.

Vi fik lavet bukkene til pladerne at hvile på, købte en dobbelt luftmadras, og lagde derover en god topmadras, og voila der var sengen som man sov umådeligt godt i, vi afprøvede ideen til familiefesten, vi købte 4 mørkeblå lagner til at hænge for vinduerne, det fungerede godt, det kunne jeg holde ud, så nu var der bare at få bilen pakket og komme af sted , lige når der var en god periode for os begge.

Vi satte gasblus derud, køkkengrej blev sat på hylden, en dug med  som kunne lægges over rampen der kunne fungere som bord, den passede i højden.

Under sengen kunne tv, tasker med tøj, køleskab og mit uundværlige toilet stå.

Onsdag den 26 september, var dagen hvor Kran gjorde de sidste indkøb, køleskaet blev fyldt, vanddunken indkøbt og fyldt op, jeg pakkede en kurv med mine mest nødvendige ting og den satte vi på bagsædet, jeg kørte om bord, og så startede turen ved 11 tiden, ikke uden lidt kriblen i maven, for gik det nu, eller måtte vi vende om igen og erkende det gik ikke.

Vi havde besluttet hjemmefra at vi ville tage det roligt og holde mange pauser.

Første stop var ved Vejle, derefter kørte vi helt til Rastplas Brunetal i nærheden af Hamburg. Her blev sengen sat sammen og redt, det varede lidt mere end 10 min som tømreren havde sagt, så da den var sat sammen bestemte vi os for at lade den være sat sammen resten af turen, det var for omstændigt.

Vi satte os ude på rastepladsen og varmede en dåse winergryde på gassen, det var hyggeligt, og vi sad og så på alt det liv der var på pladsen, Kran gik ind og kravlede op i sengen og hægtede gardinerne på, knas og bump, der sad han mellem dyner og madrasser, bunden var knækket, nej hvor så det sjovt ud, men der skulle ikke grines, for Kran rasede og  bandede, så der var lyst om ham, men op kom han da igen, og vi fik sat pladerne sammen og køletasken ind under, den passede heldigvis i højden. vi sov begge rigtig godt, så det var bare fortsætte dagen efter, da vi havde fået vores morgenkaffe.

Vi kørte ned ad 27, ad den gamle vej med de smukke byer med bindingsværks huse og Tyroler stemning, fandt en form for bauhaus hvor Kran var inde og købe et par skamler i den rigtige højde, til at sætte under sengen, så køleskabet kunne befries igen, nu var alt ok, og vi fortsatte, mod Fulda hvor vi altid har gjort holdt, både da vi kørte export og når vi var på ferie, der har vi altid fået de lækreste zigøjner schnitzler, så der skulle vi ind og spise til aften. De gamle værtsfolk var der ikke mere, havde overladt stedet til en dattet og svigersøn.

Vores aftens mad smagte upåklageligt, men stedet var ikke særligt indbydende mere,  de nye ejere havde ikke samme hygge og lavede ikke samme lækre mad som førhen, det så nusset ud både ude og inde, så Fulda er nok ved at være en saga blot.

Der blev tanket og så kørte vi videre til syd for Mønchen, der regnede og regnede på hele turen, så det var ikke særligt opløftende, men vi var da i tørvejr og nød det trods alt. Der var jo masser af natur at se på undervejs.
Vi gik ind på cafeen og fik en kop kaffe og en kop chokolade, hyggelig stemning og altid en masse at se på, jeg har altid kunnet bruge timer på at sidde og se på mennesker der  myldrer rundt.

Fredag var der kun ca 100 km til Inntal,  så vi kørte hurtigt det sidste stykke efter morgenkaffen var drukket.

Nej hvor det regnede,  det stod ned i stænger, men alligevel nød vi synet af den Østrigste natur og de meget høje bjerge med sne på toppen.

Vi genkendte ruinen, floden, byen, bjergene, 38 km inde i Østrig, der lå Wissing, Zillertal og Inntal, 3 små flækker i rap, vi svang mod Inntal, der var lavet rundkørsel, og huset de havde bygget på de 10 somre vi var der på ferie, var sørme blevet færdigt, og lige efter lå Camping Inntall, i de skønneste omgivelser, der var bygget lidt om, men alligevel nem at genkende, Familien Brøgger, som ejer campingpladsen har haft generationsskifte, Josef er trådt tilbage og har ladt pigerne overtage, de er begge gift, og har børn, den ældste pige Sandra er direktør for stedet, de er begge meget aktive, klarer selv rengøring, servering i restaurationen. 
Den yngste af pigerne, Nadine stod i reseptionen, hun havde sønnen Daniel på et par år med sig hver dag, så gik han meget sammen med pladsmanden Memed, som kom fra Jugoslavien, de var rigtig hyggelige og dem snakkede vi med flere gange om dagen, hunden Rocky og katten Felix var et par enevældige skabninger, de høstede mange klap og kæl dagen igennem og kendte deres rute, hvor der var bedst at komme.

Der var stadig kaniner, det var der også for mange år siden da vi kom der hvert år, dem kunne børnene lege med og kæle for, der var også en mus som boede hos kaninerne, så vi flere gange.

På pladsen er der rigtig mange fastlæggere, de har helt enorme udbygninger på campingvognene, fliser i indkørslerne, kummer med flotte blomster, ja det lignede helt sommerhuse, hvad det jo egentlig også var, der var næsten fyldt helt op, der er helårscamping, så folk kommer der på skiferie,der går gratis bus til løjperne. Så stedet er ideelt til vintercamping.

Der er lavet helt nye ferielejligheder i beboelsen ovenpå, der er lavet nyt handicapbadeværelse, børnebadeværelse.

Natklubben er nedlagt, og der er lavet børneparkering dernede i stedet, det ser rigtig hyggeligt ud.

I løbet af eftermiddagen blev der godr vejr, skyerne i bjergene forsvandt, der var lunt og solen kikkede frem.

Fredag aften gik vi op på restauranten og spiste et lækkert måltid, pandekagesuppe til forret, og derefter en kæmpe snithzel med salat til. Alt i restautanten er fra 1700 tallet, der er brugt remedier fra gammel tid til lamper og udsmykning, møblerne er fra dengang, alt er rent, hyggeligt og pænt.

Lørdag slappede vi af, der var 25 graders varme så vi kunne sidde i solen og nyde  synet af bjergene, om eftermiddagen kørte vi til Archensee som ligger ovre bag bjerget, der var fest, og det viste sig at det var fordi køerne blev hentet ned fra bjergene og skulle ned i engen, så det var en fest dag, køerne blev pynter med gran grene og glimmer og blinkende lys og en kæmpe klokke om halsen, så der var en larm og bimlen af klokker, det var tydeligt at det var en stor dag for folkene, for både unge og gamle, en ældre dame var så venlig at fortælle os hvordan det hang sammen.
Søen var den hvor vores børn og deres venner boltrede sig på vandcykler for mange år siden.

Søndag kørte vi hjemmefra efter morgenkaffen var indtaget udenfor, der var meget varmt allerede, vi vil en smut til Italien, og kørte mod Insbruk, hvor vi gjorde holdt for at  se byen med bjergene som baggrund, den ligger utroligt flot. Der var sne i bjergene meget endda nogle steder.

Vi kørte af den gamle vej op til Brenner og kunne hele tiden se Brenner autobanen, det var en rigtig flot tur, og vi kom op til grænsen, hvor alt var ragt ned og bygget om, det var synd, alle gadeboderne var flyttet, der var ikke plads til dem mere, kun nogle få stykker var der endnu.

Vi kørte videre til Vipetino, ned på torvet, tænk isbilen var der endnu, dog var den gamle dame med en tand i munden udskiftet med en af nyere udgave, der var lukket i butikkerne, men vi gik en tur i gaderne og nød vejret og indtrykkene.

Hjemturen gik af den gamle bjergvej hvor vi gjorde holdt ved kiosken med den danske udveklingsstudent, som havde "ene billig pis" og det var der stadig, så vi nød udsigten af Brennerautobahnen hvorefter vi kørte videre ned til Insbruk og til Wøgel, hvorefter vi tog hjem på campingpladsen.

Vi spiste til aften oppe i restauranten, Rumpsteak med salat. Utroligt lækkert og veltillavet.

Mandag var så dagen hvor vi atter måtte bryde op, vi gik en tur rundt og sugede til os af indtryk hvorefter vi gik ned og sagde farvel, Nadine som stod i informationen, ville have at vide om vi have været tilfreds med opholdet, om handicapforholdene var i orden, hun fortalte også at de havde været tilbage i deres kartotek for at se om ikke godt nok det var os der havde været der for år tilbage med børn og unge, ville vide hvad der var sket med mig.

Fortalte at Josef, hendes far, var på ferie i Grækenland, men ellers løb han stadig rundt og lavede sjov i gaden.

Mehmed og Daniel vinkede farvel da vi drog af.

Vi kørte nu ind til Wøgel og handlede i et stort super marked.
Noget ville vi have med hjem til vore børnebørn, så det blev sidst på dagen inden vi kom ud af Østrig.

Vi kørte op på den anden side af Mønchen før vi holdt for natten, Vi lavede bøfstroganof på gasblusset, der var godt vejr, så vi sad ved borde og bænke ude, senere på aftenen var vi inde på cafeen og få os en kop suppe, og her så vi de sødeste Bayeren Løver, så dem gik Kran ind og købte 5 af, dagen efter om morgen.

Vi fik dyrene placeret og kørte videre, med mange stop, for nu gjorde min ryg nas, der er frygteligt ujævnt på de tyske motorveje,  
Dog nåede vi op til den anden sidste  rasteplads, hvor vi var inde og spise, masser af rosenkål, gulerødder, campignoner, hvidkål, brasede kartofler og en grillet snitzhel, derefter kørte vi til den sidste rasteplads  hvor vi overattede.

Om morgenen pakkede vi det hele sammen, sengen blev pakket til side og ryddet op, så kørte vi i Flegaard og handlede, derefter over og tanke, og så var det hejmad, kl 15 rullede vi ind på vores matrikkel, godt trætte med en god oplevelse rigere.

Det kan lade sig gøre, at holde ferie, på en meget primitiv måde trods handicap, så det skal prøves igen, og vi ruller derned ad igen næste år, om alt går vel med vores helbred.

Vi er en rigtig god oplevelse rigere.





Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE