Vi er nu begge to pensionister.
Alderen trykker eller er det alt det som kommer med alderen som trykker?
Vi har i hvert fald fået at føle at man skal leve livet
mens man er ung og har kræfterne til det, man skal ikke vente med at opleve verden til man bliver gammel for så kan det nemt være for sent, så vi nyder livet så godt vi kan og tager alle de oplevelser vi kan være med til.
Vi har hund, Bamse, som vi fik efter et indbrud for nogle år siden, det er det bedste vi har gjort, Bamse er en nem og dejlig hund som er meget lydig, han er vores et og alt efter børnene er flyttet hjemmefra. Børnene siger
endda han er mere forkælet end de nogen sinde har været, mon det nu også kan passe.
Vi fik jo Bamse for at han skulle gøre livet trygt for os efter indbruddet, meeeeeen en nat hvor der var en ung mand,
som bankede os op for at høre om Kran vil køre ham til Hobro eller til toget og hvor Kran stod og lænede sig hen over sofaen hvor Bamse sov og Kran lænede sig ud ad vinduet og snakkede med fyren, uden Bamse overhovedet vågnede,
ja der er vi nok blevet klar over vi skal VÆKKE Bamse for han kan genne ubudne gæster på porten.
Vi har også sjove episoder, som den nat Bamse hylede og peb da vi kom op, der var mørkt, så vi
sagde til ham om at lægge sig, han lagde sig slukøret på gulvet, det syntes vi var lidt mærkeligt da han jo elsker sin sofa som står ved fodenden af vores seng, men vi tænkte ikke nærmere over det, senere på
natten da vi igen var oppe hylede han igen, vi så der lå noget på sofaen, mente helt sikkert det var 'bamses gummi gris som lå der, vi sagde han kunne tage den og lægge sig,og gik selv i seng.
Om morgenen opdagede
vi det var en død rotte ( som katten Miv helt sikkert havde dræbt og lagt på terrassen så vi kunne se den) Bamse havde taget den med ind fra haven og lagt forsigtigt på sin sofa, det havde han forsøgt at fortælle
os flere gange i løbet af natten, han kunne jo ikke selv være der når rotten lå til "lit de parade".
Kran fjernede rotten, føj den var ulækker, Bamse undrede sig og ledte efter den, efter den tid ser vi godt efter
når Bamse vil "fortælle" os noget.