Børnene flyttede hjemmefra efterhånden som de blev færdig med skolen fik uddannelse og fandt deres livs udkårne, så pludselig sad vi her, alene 2, heldigvis flyttede børnene ikke så
langt hen så vi ses jævnligt.
Da der kom børnebørn var vi så heldige at kunne være sammen med dem rigtig tit, vi kunne passe dem når forældrene skulle i byen og
når børnene var syge, vi har nydt og nyder stadig rigtig meget, at kunne have den kontakt.
Tiden går hurtigt og vores børnebørn er ved at være store, flere er allerede
konfirmeret og videre med deres valg af uddannelser.
Vi gamle sidder her og nyder tilværelsen med hvad vi har lyst og kræfter til, er vejret godt nyder vi det på terrassen og er det skidt bliver
vi inden døre, en gang imellem kører vi en tur til Sverige og besøger vores søn og mine søskende.
Vi har camperet siden 1982, først tog vi på ture til Harzen og senere
til Østrig og har i mange år været fastliggere i Svinkløv, i år 2013 har vi dog droppet campingpladsen og valgt at være mere hjemme og så tage på småture rundt når energien er til det.
Kran har ikke haft det så godt i lang tid og har ikke kræfterne til at campere med forteltet mere.
Han er blevet undersøgt og heldigvis var der ikke noget galt
som vi frygtede, muligvis er det noget blodtryksmedicin, som han ikke kan tåle, det er nu sorteret fra og noget andet ordineret.
Jeg har fået diabetes 2 og skal i den forbindelse til mange prøver
og undersøgelser i starten, så det er en god beslutning vi har taget med at droppe camping .
2016 blev året hvor vi atter tog campinglivet op igen og camperede på Hvalpsund Familiecamping
hele sommeren, ja indtil oktober hvor vi pakkede sammen og satte vognen i hi for i år.
Vi har været på mange ture rundt i landet og flere gange besgt familien i Korsør, plus været
i Sverige på ferie.