Lægebesøg...

Glad bedstefar med sine 2 børnebørn

Kran har været hos lægen.....

Kran har i lang tid haft det dårligt, haft smerter i maven, haft forstoppelse, taget medicin derfor, men det har ikke hjulpet, har været hos lægen nogle gange, her der spurt om der kunne være noget galt men lægen mente det måske var hans mange tabletter som han må tage hver dag på grund af hjertet.

I lørdags var det helt galt, Kran havde gået oppe det meste af natten, kunne ikke ligge i sengen på grund af smerter, Tina kom en tur den dag og da hun hørte hvad der var galt ringede hun til lægevagten, her var der en tumpet læge som kun gik op i sit udseende, hun kunne ikke snakke ordentligt dansk så Kran forstod ikke så meget af hvad hun sagde, men det endte da med hun gav han en smertestillende morfin sprøjte.

Kran sov næsten et døgn derefter, det trængte han også til.

Mandag besluttede Kran at bestille tid hos lægen, der var en tid i dag onsdag d 12.06.13 kl 11.30.

Tina kom og tog med ham, de kom hjem 3 kvarter senere, lægen har en stærk formodning om det er mavekræft og sender Kran til undersøgelse på Hobro sygehus så hurtigt som muligt, lægen håbede på  undersøgelse  allerede på fredag.

Vi er lidt rystede og frygter jo det værste da Krans far havde akurat samme sygdomsforløb.

Men vi håber da det kun er gallesten, eller nyregrus eller noget andet harmløst.

 

Den 14.03.14

Kran har haft en grim start på året med mange smerter og sidst i februar blev det helt galt med  vildsomme smerter, kulderystelser og gulfarvning af huden, han blev defus.

Det startede en torsdag aften, men gik så over igen og fredagen var nogenlunde, når Kran har det nogenlunde skal han ikke til lægen.

Fredag aften blev han igen dårlig efter vi havde spist og gik tidligt i seng. Havde en meget urolig nat.

Lørdag morgen var han lidt difus, kunne ikke finde ud af om det var aften eller morgen, men det drev over igen. Jeg havde snakket med børnene og de kom på skift i løbet af dagen, snakkede med Kran om lægebesøg, men det vil han ikke.

Søndag aften fik han voldsomme kulderystelser og lidt fjern, difus, 

jeg snakkede med Bo på skype, han kunne se Kran på skærmen og pludselig råbte Kran skift til kanal 22 mens han kikkede på brændeovnen, han ville rejse sig men kunne slet ikke komme op af stolen, han skældte og råbte, Bo sagde nu ringer du 112, jeg gjorde det øjeblikkeligt, Bo kontaktede sine søskende. 5 min efter stod Kris her, han blev bange for Kran og løb ud og tog imod Tina, som også var på trapperne og satte hende ind i situationen, ambulancen var her 10 min efter og de tog hånd om situationen, de kunne fint høre Kran var helt fra den og vi alle troede der måske var en hjerneblødning eller blodprop, Anja kom mens de var i gang med at gøre Kran klar til at komme på hospitalet, kort efter kom Pia også, så var vi samlet, jeg tændte atter skype så Bo kunne se hvad der skete her. Det var en meget sindsoprivende oplevelse for os alle den aften.

Da falck var gået ud i bilen med Kran varede det næsten en halv time inden de kørte herfra, de skulle tage en masse prøver og sende til hospitalet, de skulle koble ham til en masse og lægge drop, Tina var med i ambulancen, og holdt os orienteret om hvad der skete via sms. 

Endelig var de klar til at køre, de kørte med udrykning. I Støvring mødtes de med lægeambulancen hvor lægen kom over i Krans ambulance og kørte med resten af vejen.

Herhjemme gjorde vi klar til at køre efter ambulancen, Kris tog Bamse med hjem, Anja, Pia og jeg kørte mod Aalborg sygehus Syd. 

Kran blev undersøgt af 4 forskellige læger, hjertelægen som hurtigt konstaterede der ikke var blodprop eller hjerneblødning, han blev undersøgt af en som var specialist i urinvejene, og en som var specialist i galdevejene senere kom en læge som var tilknyttet modtagelsen og snakkede med os. Kran blev indstillet til MR-scanning af hele kroppen. 

Derefter blev han kørt til sengeafsnit 1 stue 9. klokken var ca 1 om natten og vi tog afsked og kørte hjem, pigerne skulle jo på arbejde og skulle gerne have lidt søvn inden. 

Dagen efter kørte Kris og jeg til sygehuset med en taske ren tøj og toiletartikler til Kran, han ahvde det meget bedre, der var konstateret betændelse i klroppen da infektionstallene var over 75, så han fik antibiotika via drop. Lægen havde sagt til Kran de ikke tør operere han da de ikke kan give han fuld narkose på grund af hans dårlige hjerte,  de er bange for han ikke vågner op igen. De havde opdaget hjerteklappen er for stor og utæt.

Pia besøgte Kran da hun fik fri fra job. Kran var fastende da han skulle i scanning når der blev plads, han var i kø.

Tina og jeg besøgte ham om aftenen, det gik rigtig godt nu. Kran var til mange undersøgelser, der var fundet ud af at hjerteklappen var for stor og utæt, de mente også der var betændelse i galdeblæren, deraf feberen. ventede stadig på scanning

Tirsdag ventede stadig på scanning og var fastende. Anders besøgte Kran om eftermiddagen og Pia tog atter på sygehuset og besøgte Kran efter arbejde. om aftenen besøgte Anja, Emilie, Benjamin Hartvig og jeg Kran, vi sad i opholdsstuen for ikke at genere de øvrige på stuen. Kran var stadig fastende, ventede på scanningen, nu havde han ikke fået mad siden fredag aften.

Da vi var ved at gøre klar til at tage hjem kom sygeplejersken og sagde der var en portør på vej efter Kran han skulle scannes nu, det var dejligt, så kunne han da få det overstået og derefter få noget mad. Vi så han blev kørt af sted og vi var glade da vi tog hjem.

Kran ringede sener da det var overstået, tydeligt lettet, nu kunne han da endelig få noget mad, men nej sygeplejersken som havde vagt var ikke til sinds at finde mad til Kran på den tid af dagen, så det var da godt Hartvig havde bananer med til Kran, så kunne han da spise dem.

Dagen efter ringede Kran at han måtte komme hjem, om Kris vil hente ham, det vil Kris, og han kørte med det samme.

Kran skulle have antibiotika i pilleform, og ellers afvente indkaldelse til flere undersøgelser og en CT-scanning af hjerte og nyrer, de havde fundet en bule på den ene nyre som skal undersøges nærmere.

Kran blev kaldt ind til CT-scanning den 5 marts, han kom hjem med beskeden om der ville komme brev eller tlf besked om hvad der skulle ske derefter, men om eftermiddagen ringede de allerede at han skulle indlægges med det samme for der er en byld ved blindtarmen, men enden på det blev at når han får store docer antibiotika kunne han blive hjemme weekenden over og så gå til egen læge mandag og få taget infektionstal.

Vi havde en nogenliunde rolig weekend, Kran er dog træt af han intet kan udrette, men det er sådan og det må han finde sig i, Kris er fantastisk til at lave alting her i huset og har haft utroligt mange timer som vi må drosle ned på senere og pigerne er fantastiske til at komme og hjælpe os med alt muligt, Tina sov her en nat mens Kran var indlagt, for at aflaste Kris.

Nu har Kran fået brev om at møde på sygehus nord den 18 marts 2014, til samtale og undersøgelse,  det er for tumor på nyren, byld på blindtarmen, betændelse i galdeblæren og for stor hjerteklap,  Kran er meget urolig for hvad de finder frem til, forståeligt nok, det er også 4 grimme diagnoser der er stillet, vi er meget spændte på hvad scanningen har vist om det hele.

 

18.03.14 var vi til samtale med en læge på Urologisk afd. Lægen spurgte om vi vidste hvorfor vi var kaldt til samtale, vi mente da det havde med scanningen at gøre.

Lægen sagde rent ud at de har mistanke om kræft i nyren, der skal tages biopsi af knuden, så det kan konstateres om den er ondartet eller godartet. Hvis den er ondartet skal nyren fjjernes da knuden ikke har spredt sig endnu, Enten hele nyren eller noget af den, jeg spurgte så hvad de vil gøre når Kran ikke kan tåle at få fuld narkose på grund af hjertet, ja så er det begrænset hvad de kan gøre sagde lægen. Der vil komme indkaldelse inden for 14 dage sagde lægen. Det gav os mange spekulationer og vi er selvfølgelig bange for hvad resultatet kan være.

Allerede få dage efter kom brevet om biopsien, det var den 26.03.14 på Sygehus Nord 9 sal Urologisk dagsafsnit. Kran skulle møde kl 12 og indlægges, måtte have en pårørende med. Skulle opereres kl 13, det foregik i lokalbedøvelse ind gennem siden og ind i nyren hvor der blev taget 3 prøver. Kran kom tilbage efter 3 kvarter og skulle nu ligge på stue 2, i 6 timer på grund af fare for blødning, Pia og jeg var med ham og sad hos ham. Kran var fastende fra midnat og måtte først få mad efter kl 17, der blev taget blodtryk hvert kvarter de første to timer, derefter hver halve time. Kl 19 måtte Kran stå op og gå lidt rundt, derefter måtte han trække i tøjet og vi måtte køre hjem kl 20.

Kran har fået tid den 10 april til samtale og besked om prøverne, så nu kan vi kun vente og håbe på at den er godartet, vi krydser alt hvad krydses kan.

Den 10 april drog vi med bævende hjerter til samtale med kræftlægen på urologisk afsd i på Sygehus Nord.

Vi fik med det samme at vide at Kran har kræft i højre nyre, det har ikke bredt sig og  de helst vil operere hurtigst muligt, for at fjerne noget af nyren, måske hele nyren, men de havde så også set at Kran ikke kan komme i narkose da narkoselægen er bange for han ikke vågner op igen. Så allerførst sender kræftlægen en henvisning til hjertelægen at Kran skal undersøges for at finde ud af risikoen.

Hvis ikke de kan operere, vil de søge Skejby om muligheden for medicinsk behandling, men den er heller ikke risikofri når Krans hjerte er så dårlig, så vi står i en meget dårlig situation.

Lægen sagde vi skal regne med at skulle gå til undersøgelser og behandlinger helt hen i september md måske endda længere. Men hvad gør det bare de finder en løsning så Kran kan kureres.

Vi venter atter på brev fra Sygehuset, denne gang fra hjerteafdelingen.... 

 

 

 

 

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE