Min dejlige lillesøster Denise og jeg

Endelig er Tina sammen med sin længe savnede moster

Tina sammen med sin skønne moster Denise, Ole og Kran

Kris og han moster Denise

Pia med moster Denise

Kris er meget glad for moster

Denise og Kran ved morgenkaffen

Min bror Dag og hans kone Sonia

Noris og Sebastian hos Maire

Jeg kunne ikke vente længere, da jeg havde fundet Dag Åkes hjemmeside, vovede jeg at skrive en neutral hilsen til ham, og så måtte det briste eller bære, jeg var godt nok nervøs for der skulle komme besked om at der ikke var interesse for videre komunikation.

Men min nervøsitet var helt ubegrundet, efter en lille uge kom der en mail fra både Dag og Denise, min bror og søster.

Det var to dejlige mail med positive og glade hilsner, jeg var atter helt rundt på gulvet, det var ikke til at fatte, jeg måtte snakke med mine børn, de var alle rigtig glade, de havde fået en moster og endnu en morbror og de har fået 2 fætre og 1 kusine.

Vi er nu alle meget spændte på at lære: Dag,Sonia, Denise, Lennart, Bjørn, Lars, Anette,
at kende.

Jeg skriver sammen med Dag og Denise på mail og vi fortæller om hinanden og lærer hinanden at kende og vi så se om vi kan mødes en dag inden så længe.

Denise har endda fortalt, at hendes mor har fået at vide, at jeg har kontaktet dem, og at vi skriver sammen, og de har fortalt Maire at jeg har denne hjemmeside, den vil hun læse og hun er glad på alles vegne.

Jeg må sige Maire er en stærk og prægtig kvinde.
Jeg håber jeg kan hilse på hende en dag, hvis hun vil.

Det er helt uvirkeligt, jeg kniber mig i armen gang på gang, kan det virkelig passe at jeg er taget så godt imod, af min fars kernefamilie, en familie som også er min.

Den 18.07.2008:

Jeg har for nogle dage siden fået en dejlig mail fra min bror Dag.

Det er helt utroligt at have fået 2 søskende mere.

Jeg glæder mig meget til at møde dem og har planer om at tage til Sverige i august og besøge min fars mindeplads og møde Dag og Denise, hvis det kan passe sammen med deres dagligdag.

Bare nu ikke de bliver skuffede, over den gamle handicappede søster de har.

Den 29.10.08

Endelig oprandt dagen hvorDenise kom herover og besøgte mig. Vi hentede Denise i Frederikshavn.
Da hun kom ud af færgen var hverken Kristian eller jeg i tvivl om hvem der var min søster, der var samhørighed med det samme.

Vi gav hinanden et kæmpe knus, og så snakkede vi hele vejen hjem til os.
Nej hvor er jeg stolt af at have en søster som Denise, hun er utroligt sød og nem at snakke med.
Denise havde billeder med af min far som jeg så for første gang, jamen hvor var jeg dog rørt, jeg elsker ham og jeg elsker min familie i Halmstad.

Denise fortalte masser om min far, vores bror Dag og sin familie, sin mand og børn, sin mor som er en prægtig kvinde. Jeg syntes næsten jeg har kendt dem alle altid.
Denise og jeg havde et par dejlige dage, hun lærte min mand og børn at kende.
Tiden gik alt for hurtigt og pludselig stod vi atter i Frederikshavn, denne gang for at tage afsked, det var hårdt og jeg kæmpede med klumpen i halsen, kunne intet sige kun give min dejlige søster et kys og knus til afsked.

Heldigvis er vi begge enige om at holde kontakten og enige om at vi skal have indhentet de 50 år vi er gået glib af sammen.

Denise har lovet at hun og Lennart kommer på ferie herovre, og så har vi snakket om, at hele familien herovre, tager på camping i Halmstad næste sommer.
Så holder vi familie træf derovre.

Jeg er i kontakt med Denise næsten hver aften, på msn, mail, sms eller facebook, vi har altid noget at snakke om, vi har rigtig mange fællestræk og ligheder, er ens på mange områder, det er helt utroligt, jeg har virkelig fundet mine rødder, alt det jeg ikke kunne finde hos min danske familie, har jeg fundet hos min svenske, det er så utroligt, jeg nyder hvert sekund jeg har kontakt, jeg føler virkelig Denise og jeg har kendt hinanden altid.
Nu glæder jeg mig til at møde Dag en dag, jeg ved fra mine samtaler med Denise, at Dag og jeg også har mange ting til fælles.

22.05.2009:

Denne dag var dagen hvor jeg skulle på besøg hos min søster Denise i en lille by i nærheden af Halmstad
Jeg var så spændt og kunne knap vente.
Denise mødte os på parkeringspladsenn ved Eurostop, et indkøbscenter, her stod hun og frøs og ventede på os, hvor var det dejligt at se hende igen, selv om vi snakker sammen næsten hver dag, på msn
er det noget andet at mødes, vi kørte straks hjem til Denise, her mødte vi for første gang min svoger Lennart, som er en meget, meget venlig og hyggelig mand, han og Kran faldt hurtigt i snak.
Vi hilste også på Deises søn Lars en meget sød og omsorgsfuld ung mand, jeg fik et knus af ham, hvor er det skønt at være moster.
Denise havde et problem, at jeg ikke kunne komme ind hos dem da de har trapper, men det var der råd for, der blev lagt et par tykke brædder og så rullede jeg ind hos min søster og hendes familie, hvor dejligt.
Vi fik frokost og kaffe og snakkede i et væk.
Ved 12 tiden kom Denises mor og datter, jeg var så spændt på at møde Maire, min fars kone.
Maire var akurat lige så sød og kærlig som jeg havde forestillet mig, Maire havde et minde med til mig, som havde været min fars og farmors, det var svært for Maire at give det videre tror jeg og jeg er så glad for den lille porcelænsdreng jeg fik, Maire fortalte at den betød uendelig meget for min far, så jeg vi værne om den til mine dages ende, den betyder meget for mig.

Anette min niece ,var der også en rigtig sød og smuk pige, som jeg også fik en krammer af, jeg følte mig rigtig godt tilpas og nød at være moster, endelig.

Sjovt nok har familien katte, 4 stk som må alt, som mine katte altid har måttet, skønt at se.
Maire og Anette kom med en stor bananlagkage overtrukket med marcipan, det har altid været min fars livretter, bananer og marcipan, så ved jeg da hvor jeg har det fra, for det er også mine livretter.
Det smagte himmelsk.
Maire tog hjem efter kaffen, ved afskeden fik jeg en gevaldig klump i halsen, Maire er en prægtig kvinde, hjertevarm og omsorgsfuld, hvor vil jeg gerne have kendt dem for mange år siden, jeg tror vi kunne have haft det så godt samme alle sammen, men sådan ville min mor ikke have det.
Vi hyggede os hele eftermiddagen hos Denise og familien, gik tur i byen, snakkede og snakkede. Bagefter fik vi en forfriskning i haven, solen skinnede og der var dejligt.
Til aften hilste vi farvel til alle, og Noris, Sebastian, Pia, Kran og jeg kørte tilbage til Landskrona, hvor vi spiste til aften, og så tv hos Noris og Sebastian.
Derefter kørte Kran og jeg på campingpladsen og overnattede.
Jeg havde svært ved at falde i søvn den aften, alle oplevelserne  vi havde haft den dag, kørte rundt i hovedet.
Det havde været en skøn dag.

Efter jeg mødte fars kone Maire, hos Denise, har vi fået god kotakt til hinanden, vi skriver sammen på internettet, og Maire fortæller mig om min far.
Far var i 1942 gift med en kvinde fra nabolaget til hans forældre, de fik 11.11.1942 en søn, Rolf Johansson. Far var soldat og blev sendt i krig i Nordlandet, var væk et ½ år, og da han kom hjem var hans kone gravid med en anden, Åke forlod hende forståeligt  nok, senere i 1950 mødte han min mor, som blev gravid med mig, Åke rejste til DK senere på året 1950 for at forlove sig med mor, men blev i stedet mødt med papirer på fadderskabssag som han skulle underskrive og blev så bedt om at forlade gården.
Åke tvivlede på jeg var hans barn, gennem alle årene og var meget bitter på min familie. Heldigvis mødte Åke i 1955 Maire og de blev gift og fik Denise og Dag, de var lykkelige sammen og havde et godt ægteskab.
Det er dejligt at vide, at far efter alle de negative oplevelser endelig fik et godt liv med Maire, han skulle gennem mange prøvelser, og det er forståeligt han var bitter på de to første kvinder som havde snydt ham så voldsomt.
Jeg er glad for Maire ved jeg er datter af Åke og hører til familien.
Maire siger der er så mange lighedspunkter at der ingen tvivl er.
Tak for det Maire.
Nu har jeg endelig fået en fast base, og ved hvor jeg hører til, min rodløshed er slut. 

Den 21 august 2009 var vi på weekend i Sverige og besøgte Maire, min fars kone, det var en dejlig dag hvor vi bare hyggede snakkede og så billeder af min far, Maire er så sød og venlig, jeg føler jeg har fået en bonus Mamma, og det var også den dag jeg mødte Dag, min bror og hans kone Sonia, for første gang, de er så søde og venlige begge to, så det var en rigtig dejlig oplevlse, vi sakkede sammen og var på bølgelængde, der var lidt sprogproblemer ind imellem, men det løser sig hen ad vejen, Kran og Bo er gode til Svensk så de redede trådene ud, når det gik i hårdknude for os.
Efter besøget hos Maire, var vi hos Denise og drikke kaffe, her mødte vi Lennart, Lars og for første gang Bjørn som er en vældig sød ung mand.
Vi havde en skøn eftermiddag hos Denise og pludselig var dagen gået og vi skulle videre til Landskrona hvor  Bo og Noris bor.

Sikken dejlig dag, og sikke mange tanker der myldrede rundt i hovedet efter besøget, rigtig mange nye indtryk.

Hvor heldig kan man være? At have fået en dejlig familie ma ikke anede man havde.

 

  


Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE