Endelig er vi på vej, drengene skiftes til at hvile

Lars venter på aftensmaden

Søndag aften spiste vi dåsebøf på en rasteplads i Tyskland

Peter, Kristian og Lars spiser bøf

Peter søndag aften

kl 01 var begge drenge gået til ro i vores seng i bilen

Vi så et uheld lidt nede i Tyskland

Vi var i Østrig mandag morgen ved 07.30 tiden, fik en plads lige over for poolen, plads nr 13

Drengenes telt er stillet op og taget i brug

Med det samme vi havde fået teltet stillet op og pakket ud sprang drengene i poolen

Drengene var i poolen 5 gange den første dag

Vi nød udsigten oppe over bjergene, Skyerne kom krybende og lagde sig omkring bjergene

Udsigt over bjergene

Udsigt oppe fra tarassen ved restauranten, ned over poolen og vores plads

Så gik drengene i seng

Lars sover som en sten

Peter læser

Mandag aften i restauranten, Lars var godt nok sulten, pølser i svøb og pommes frit x2

Peter spiste padekagesuppe og pizza

Vi to gamle fik Winer snitzel med bratkartofler og salat

Tirsdag kørte vi til Insbruk hvor der er flotte bjerge og udsigt

Vi spiste frokost på rastepladsen med kikkerten

Peter er lidt dårlig

Udsigtspunkt med kikkert ved Insbruck

Bjergene omkring Insbruck var sneklædte på toppen

Vi fortsatte til Italien ad Brenner autobanen

Vi tog til Vepiteno

Vi travede en tur gennem hele strøget og besøgte de små butikker

Vi var inde og købe tegnbøger i ægte læder til drengene

Isbilen stod stadig på torvet midt i byen

Vi måtte have en vaffel med italiesk is som smager helt fortræffeligt

Senere satte vi os på en fortorvscafe og fik en spizie

Peter havde det rigtig skidt, men trængte til noget koldt at drikke, der var 30-35 grader varmt

senere kørte vi op til byen på grænsen, hvor vi købte frugt og tomater

Brenner

Vi kørte ad den gamle vej hjem fra Italien

Flot tur ned ad hårnålesvingene

Peter ligger i sengen det meste af turen, har det stadig dårligt.

Tirsdag aften i Restauranten

Peter og Bedste

Lars på tarassen

Lars, bedstefar og Peter på tarassen

Bedstefar på tarassen

Onsdag kørte vi til Achensee hvor drengene var ude på vandcykler

Peter og Lars cyklede rundt og brugte en masse energi

Vi havde cyklerne en time

Da Peter ikke orkede længere tog bedstefar over og cyklede ud med Lars

Bedstefar drønede af sted

Peter og jeg var helt bekymrede for om vandcyklen skulle kæntre, med den ulige vægt der var

De hyggede sig vældigt

Sjovt nok havde alle huse og udhuse store sten lagt på tagene

Kristusfiguren var ved næsten alle huse og gader

Lars åd kirsebær og spyttede stenene ud undervejs

Lars har set en ko med bjæller - komme ud af skoven

Der kom en

Der kom to

En blev træt

Og gik til ro

Sultne var de sidste to

Den gamle camping fatter Josef og hans barnebarn Jacob

Josef Brugger og Jacob slog græs, mens Jacob tømte sutteflasken

Om aftenen så drengene en videofilm inde hos os, vi så E.T. bagefter så vi Soldaterkammerater på bjørnetjeneste

Torsdag aften spiste vi i restauranten

Brat kotteletter med svampe og bløde løg

Jeg fik fitnessalat med kylling - UHM

Lars fik Micky Mause Snitzel

Peter fik skinke pizza

Lars og jeg fik Bananasplit til dessert

Peter og Kran fik en anden isdessert

Toldstedet i byen Martine på grænsen mellem Østrig og Sweits

Torsdag morgen kørte vi atter mod Insbruck og drejede fra mod Sweits

Lars og Peter på en rasteplads i Sweits

Kran rigger frokosten til i Sweits

Peter og Lars i Sweits

Sultne drenge

Skt Mourise i Sweits

En tunnel i modsatte bjerg i Sweits

Flotteste nye rasteplads i cowboustil

Tunnel i bjergene i Sweits som var 6 km lang

Tunnel forude i Sweits

Markering af at vi er i sweits

Træt Peter hviler mens vi kører mod campingpladsen efter at have været i Sweits

Lars i sin nye bluse fra Sweits

Bluse fra Sweits, tegnbog fra Italien, kort fra Østrig

Kran og Peter ved morgenbordet

Morgenmad fredag morgen kort før vi pakkede sammen for at starte hjemturen

På hjemturen fredag, spiste vi til aften i Fulda, derefter overnattede vi på en campingplads i nærheden

Vores sommerferie i uge 27 2008.

Da Kristian og jeg planlagde vores ferie til Østrig i år snakkede vi om at vi godt kunne tænke os at få Lars og Peter, to af vores børnebørn med på turen.

Vi snakkede med Tina og Ole om det og spurgte om de vil lade drengene tage med.

Så blev det straks lavet pas og klargjort telt og soveposer.

Vi gamle fik rigget bilen til med alt hvad vi skulle have med, vores seng, gasblus, service og gryder, køletaske, luftmadras, ladeaparat til bilen hvis den skulle blive tappet for strøm, et lille tv med video, og en stak gode videobånd, bord, stole, vores tøj blev pakket med omhu, kun et taske til hver, alt blev pakket i god tid så vi kunne se hvor meget det fyldte, for jeg skulle have god plads bagi til kørestolen.
Jeg pakkede en plastic kasse, med alt det jeg skulle bruge, solbriller toiletgrej, strømper, vådservietter, køkkenrulle, håndklæder og et lille tæppe, en kaffekop.
Den stod ved siden af mig på bagsædet, så jeg kunne nå det hele.

Kristian kørte på campingcentret og købte en markise til bilen, som de satte på med det samme, så kunne vi sidde i tørvejr, hvis der skulle regne undervejs.

Dagen før vi skulle af sted kom drengene med teltet, soveposer og tasker, så det blev pakket og der var en pose fra Tina, til hygge på turen.

Så var der bare en god nats søvn før afgang.

Vi kørte hjemmefra søndag kl 12.30, vinkede farvel til Kris som passede vores 2 katte.
Så hentede vi Peter og Lars.
De var helt klar til afgang, og meget spændte.

Bo og Noris havde været hjemme på weekend, så dem tog vi med til Århus da vi kørte, der kunne de komme med en bus til København, den kørte ved 15 tiden.

Vi blev alle plaseret, vinkede farvel til Tina, Ole og Julie og rullede af sted.

I Århus tog vi afsked med Bo og Noris og så gik det mod Tyskland.
I Padborg tankede vi helt op og kørte over grænsen, hvor vi handlede ved Poetz, det var den forretning der var mindst kø ved, vi fik købt et par kasser sodavand, lidt nutella, karryketchup, lidt snoller at køre på og så var det ellers af sted nedad.

Vi gjorde holdt på Rastplads Allertal, hvor vi fik tisset af, og derefter gik vi i gang med gasblusset og dåsebøfferne, de smagte fortræffeligt.
Da vi havde ryddet op og vasket op gjorde vi klar til at drengene kunne sove i vores seng om natten, hvis de havde lyst, de måtte også gerne være oppe og følge med i kørslen.

Kl 23.30 lagde Lars sig og sov, da var han helt udmattet.
Kl 01 måtte Peter give op og lægge sig også.

Ved 02 tiden stoppede Kristian og lagde sig hen over forsæderne og sov lidt.

Lars den skiderik havde sat sin alarm til at ringe 02.10, jeg fik den da slået fra, troede jeg, for kort efter larmede skidtet igen, men jeg fandt da ud af at slå den fra denne gang og Kristian kunne sove.

Jeg sad og betragtede den trafik og det liv der er på rastepladsen om natten, på et tidspunkt kom en mand hen og stod og kikkede ind af vinduet på bilen hvor Kran lå og sov, han kikkede også ind hvor drengene lå, pludselig opdagede han mig og skyndte sig væk, der stod en yngre mand, henne ved et skilt, han hastede med den anden og de kørte væk i en rap sort sportsvogn, jeg funderede over hvad deres mening havde været, men nu var de da kørt.

Efter en time vågnede "Kran" og han kørte videre, der var ved at blive lyst, det var dejligt at køre om natten, ingen kø, og mindre trafik, og rigtig flot nu hvor det lysnede.

Kl 06 vågnede Peter og satte sig over til Kran, de snakkede og hyggede derovre.

Kort efter vågnede Lars også og sluttede sig til hyggesnakken.
Drengene var meget spændte på at komme til Østrig.

Efter kort tid kørte vi over den Østrigske grænse og efter 38 km kom vi til Wissing og campingpladsen Inntal.

Dejligt, kl var kun halv 8, så vi parkerede på ventepladserne udenfor, lavede morgenkaffe og spiste morgenmad.

Da vi havde snakket med Nadine som sad i Informationen,  gik vi en tur på pladsen, vi havde fået en plads nr 53, men nr 13 lige ved siden af poolen blev klar kl 10, så den valgte vi at vente på, så kunne vi se drengene hele tiden når de var i poolen.
Og der vidste vi de ville være det meste af tiden hvis vejret var til det.

Vi fik bilen sat på plads, teltet stillet op, og markisen på bilen slået ud, så kunne drengene sove lidt hvis de vil, og Kran også, men nej ingen sov den dag, vi nød at være på pladsen, nød bjergene, nød campingpladsen, og ikke mindst nød drengene poolen som de var i 5 gange den første dag.

Om aftenen besluttede vi at spise i restauranten, drengene måtte vælge lige hvad de vil have, men de skulle spise op.
Pandekagesuppe, var det der skulle prøves først og fremmest.
Så vil Lars gerne have pølser i svøb med pommesfritter, Peter vil gerne have skinke pizza og vi gamle fik winersnitzel. Vi fik gros spizie og Kran fik en gros stiegel beer.
Uhm hvor lækkert, Lars spiste endda to portioner.

Bagefter gik vi ned og sov, godt trætte.

Vi vågnede næste morgen kl 7, også Peter, lavede kaffe og morgenmad som vi indtog under markisen.
Peter og Kran nød at sidde og snakke, mens de dækkede bordet til morgenmaden.

Peter gik i poolen straks vi var færdig og overdækningen var taget af poolen.

Lars vågnede ved 9 tiden, spiste straks sine madder vi havde smurt til ham og smuttede så også i poolen.

Da de havde badet lang tid, besluttede vi at køre en tur op i bjergene, vi kørte til Insbruck, her er en rigtig flot udsigt og en kikkert, på en rasteplads, som vi kan se hele byen og bjergene med, der var sne i bjergene.
Vi besluttede at fortsætte til Italien ad motorvejen, så drengene oplevede at køre på Brenner, da vi kom til Italien fortsatte vi til Vepiteno, en dejlig by, med en laaang gågade, masser af butikker og fortovs cafeer.
Vi parkerede på torvet, gik hen til isbilen som har stået parkeret der  de sidste 20-25 år vi fik en gammeldaws is.
Isene i Italien smager dejligt friske, og drengene var helt enige med os. vi gik op ad gågaden og kikkede på alle de foretninger der var og sammenlignede priser.

Fandt 2 læder tegnbøger som vi absolut måtte have.
Kran købte et læderbælte.

Derefter satte vi os på en fortovs cafe og fik en spizie.

Da vi var færdig med at trave gik Kran og drengene ind i en butik og kikkede på spil, Lars fandt et der var med dansk tale, med Indiana Jones.

Derefter kørte vi op til grænsebyen og købte frugt og tomater.

Hjemturen gik ad den gamle veje med alle hårnålesvingene og med udsigt til Brenner autobanen.

Da vi kom hjem ved aftens tid gik vi atter op i restauranten og spiste.

Peter havde været lidt skidt tilpas hele dagen og han valgte pandekagesuppe til aften, Lars valgte Mickey Mouse snitzel, Kran og jeg fik svinekød med masser af løg og champignoner.
Drengene sluttede af med en dukkert i poolen.

Vi var atter trætte og gik tidligt til ro.

Onsdag da vi stod op, smuttede drengene i poolen efter morgenmaden, Kran og jeg ryddede op  og blev klar til dagens projekter, jeg var inde i bilen, og Kran var ved ar tage gardierene ned, og rydde op, kørte ned med liften, og gik om foran, så kørte jeg ud, og hvilken tur, ja for liften var jo nede, så jeg røg ned, hamrede hovedet mod kanten af liften, og armen kom under kørestolen og var i klemme på kanten af liften og kørestolen, og så blev jeg ellers smidt ud, alt sammen i løbet af to sekuder, men jeg kunne tydeligt følge med i hvad der skete, lige til jeg slog hovedet, så var jeg væk, og kom til mig selv, hvor to damer fra nabocampingvognen ydede førstehjælp,  Kran samlede kørestolen op og tjekkede den om den var skadet, det var den heldigvis ikke.
Så kom vi til "rejsegildet" for jeg skulle jo op i kørestolen igen, og det var sandelig ikke sådan lige.
Achmed blev tilkaldt, og så blev der forsøgt bugsering på alle mulige måder, uden held, til sidst fik jeg råbt Kran op at han skulle komme hen med kørestolen så jeg kunne nå den, og så kom jeg da med folkenes hjælp og egen kraft anstrengelse op at sidde i kørestolen, godt forslået.
Efter at have sundet mig lidt  besluttede vi at køre  til Achensee og køre på vandcykler, drengene fik en time, de hjulede af sted, Peter orkede ikke mere efter en ½ time, så besluttede Kran at tage med Lars, så de cyklede  og hyggede de sidste 30 min, derefter gik vi en tur i området, der var rigtig flot.

Bagefter kørte vi en tur op i bjergene til et skisportssted, højt højt oppe som hed Stenberg, der var meget smalle veje, og de var meget stejle, der var 10-17% fald og stigninger.

Pludselig opdagede Lars en ko der kom ud af skoven, klokkerne bimlede så lifligt, der kom flere køer, så vi holdt stille og  nød synet.

Da vi kom ned til campingpladsen igen gik drengene straks i vandet, de hyggede sig der, lige til vi skulle op i restauranten og spise.

Peter fik sin pizza, Lars sin Mickey Mouse snitzel, jeg min Fitness salat med kylling, og Kran sit svinekød med svampe og løg, bagefter flottede vi os og fik is, Lars og jeg fik bananasplit, Peter og Kran en anden flot og lækker isdessert.

Så snuppede drengene en dukkert igen.
Bagefter satte vi os ind i bilen og så en film, E.T., den var rigtig populær hos dregene, så det var jo et godt valg.

Torsdag kørte vi en tur til Sweits.
Vi kørte gennem 2 tuneller der var 5 og 6 km lange, ikke lige min kop te.
Vi kørte højt oppe i bjergene og havde en flot, flot udsigt ud over dalene.

Vi kom til grænsen ved Martina og kørte mod Skt Mourits ad små snirklede bjergveje,  der var middagslukket i byen da vi kom derind, så vi kørte lidt rundt og så på byen og kørte så tilbage mod grænsen.
I Martina hadlede vi i grænsekiosken og drengene fik et par flotte bluser.
Der var langt hjem så vi rullede af sted  mod Insbruck igen.
Vi var på campingpladsen til aften, vi spiste en god middag i restauranten.
Gik ned og så et par soldaterkammerater film inde i vores hybel, der regnede meget og lynede og tordnede.
Der kom lidt vand ind i teltet, men det gik, det var kun i kanten.
Ved midatstid smuttede drengene over til sig selv og sov, med besked om at kalde på os hvis der blev problemer.

Fredag morgen besluttede vi ved morgenmaden at vi vil tjekke ud af campingpladsen, så vil vi køre ind til et stort indkøbscenter i Wørgel og handle, hvorefter vi vil køre hjemad.

Vi tog afsked med Nadine (ejeren), Memed (Pladsmanden) og Jacob (Nadines lille søn) 

Så kørte vi af sted mod Wørgel, fandt indkøbscentret, og kom ind og osede i alle de forretninger der er i flere etager, fik købt gaver til Julie og Emilie, drengene fik brugt lidt af deres penge på kort.

Vi vil tage en overnatning udervejs. Så oppe ved Fulda gjorde vi holdt og spiste vores aftensmad på trucker rasten, hvor vi altid har fået de lækreste Zigeuersnitzler.

Derefter skyndte vi os at finde en campingplads, så vi kunne få teltet slået op, det var et rigtig flot sted med lækre nye badeværelser, campingfatter var en lidt skrap fyr, som holdt tingene i en pinlig orden, gud nåde trøste den der ikke havede svabet gulvet efter sig, Kran hørte 2 mænd få en gevaldig skideballe på grund af det, ejeren vil sgu ikke gå og gøre rent efter dem, de skulle være voksne nok til at klare det selv, det var et par slukørede herrer der gik i gang med svabningen og oprydning, velvidende at alle havde hørt skideballen.

Om morgene stod vi tidligt op og pakkede sammen forlod pladsen ved 8 tiden.
Chefen og konen sad og drak kaffe, de vinkede og ønskede god tur.

Vi kørte ud på en rasteplads på motorvejen og drak vores kaffe og spiste morgenmad. Nu gik det rask opad mod grænsen.
Vi var der ved 17.30 tiden, vi kørte ind i Scandinaviangrænsecenter, hvor vi købte lidt sodavand og gaver.

Kort efter var vi i DK, sms til Tina at vi var vi hjemme om 2½ time.

Tina vil lave aftensmad til os alle, det havde hun sagt allerede ved middagstid, hvor dejligt, det vil vi gerne.

Drengene var meget spændte på at komme hjem os se lillesøster Julie og Max deres hund.

Vi kørte gennem et gedigent regnvejr ved Vejle.Måtte næsten holde stille, kunne ikke køre for regnen, så vi sneglede af sted, til det var overstået igen.

Ved Århus sms vi, at nu var vi hjemme om en time, fint skrev Tina tilbage så er maden klar.

Efter en time rullede vi op ved siden af huset hvor drengene bor, og straks kom en glad Max og tog imod, Julle kom også glad og omfavnede drengene, og moderen og faderen kom spændte, for at høre om det havde været en god tur.
Der var glæde i det lille hjem.
Gaverne blev afleveret til stor glæde for alle, både giveren og modtageren.

Drengenes ting blev læsset af, og vi satte os til et lækkert middagsbord, UHM Dansk Bøf med løg og kartofler, det smagte dejligt.

Snart var det tid vi to gamle kørte hjem og fik vores ting læsset af.

Det var en skøøøøøn ferie, med to skønne unger.








Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE