Antal besøg:

Click here to try it FREE
Hartvig og min mor blev gift sent, de var omkring 40 år.                     
Mor ringede til mig på arbejdet og fortalte at nu var de blevet gift på rådhuset, det var min bror og jeg glade for, vi har nemlig altid været meget glad for Hartvig.                  

Jeg var 18 år og Dan 13, så vi var jo begge teenagere, men det tog Hartvig i stiv arm.                           
Da jeg året efter blev gift og hurtigt fik børn, var Hartvig den ideelle bedstefar, altid kom børnene i første række. 

Hartvig har altid og er stadig den sødeste og dejligste far man kan tænke sig, vi har aldrig mærket at vi skulle være i vejen, altid har Hartvig taget hensyn til os, og aldrig har noget været for godt til os og børnene.

Børnene elsker Hartvig og oldebørnene ligeså, ingen kan forestille sig et liv uden oldefar og hans helbred og ve og vel ligger os meget på sinde.

Vi var alle chokerede da Hartvig fik en blodprop, og var straks klar over han skal passes på, for han skåner bestemt ikke sig selv.

Da mor og Hartvig kort efter blev skilt på grund af mors Altzheimers  var Hartvig bange for vi skulle se skævt til ham, men både Dan og jeg har fuld forståelse for  det, og har endda snakket om at det var utroligt Hartvig orkede blive hos mor, for hun var mildest talt urimelig og umulig at leve sammen med, så skulle Hartvig have nogle gode år, måtte de skilles, mor vil jo aldrig få det bedre, tværtimod, hendes sygdom vil tage til og blive værre og værre.

Hartvig fik en lille lejlighed på Solgården, her trives han så godt og vi nyder at han kommer dumpende og får en snak, vi nyder at besøge ham, selv om det er alt for sjældent det sker, men Hartvig har så mange gøremål at han er svær at træffe hjemme, der skal næsten bestilles tid.

Det er så dejligt at se hvor han er blomstret op efter skilsmissen.

Vi nyder at have Hartvig med til vores fødselsdage og jul og andre mærkedage.

Den sidste tid er mor og Hartvig begyndt at kunne snakke sammen, når de mødes på gaden, det er et stort fremskridt fra mors side, Hartvig er glad, for han har lidt ondt af mor, det har vi jo alle men hun er svær at have med at gøre, der er stor forskel på hvem der er inde i varmen og hvem hun vil snakke med.  


                              
                

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

01.01 | 16:46

hej Preben! Jeg har ikke så meget om Damborg endnu, kun det der står beskreve under Gundershus om skovføgeden som boede i Damborg i sin tid. Det kommer senere.

...
01.01 | 16:38

Ja Ann, det har også været sjovt at finde de gamle notater frem, man føler næsten man er meget tæt på dem som har levet dengang.

...
13.11 | 16:02

På visse områder kan jeg nikke genkendende til som jeg har det med sklerosen, en rigtig god beskrivelse.

Jeg har heldigvis en forstående mand, som hjælper

...
13.11 | 10:03

Præcis sådan husker jeg også julen på Ryttersminde,hvor var det hyggeligt,hvor kan man savne noget af al den julehygge.
vh Ann Rytter Sørensen.

...
Jeg kan lide siden
Du kan lide denne side
Skriv kommentar
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE