Dagbog
Hvad skal der ske?

d. 03.06.09

 Kran og jeg har fået snakket om den knude jeg har i brystet, har sammen besluttet at jeg tager til mammografi og får den tjekket.
Jeg fik forleden brev fra Ålborg sygehus om undersøgelse af kvinder, det var i den forbindelse jeg fortalte Kran om knuden, det skulle jeg nok ikke have gjort, han spekulerer alt for meget på det, er ked af det.
Jeg er afklareet, har jo haft et par år til at forlige mig med det, har besluttet, jeg orker ikke tage til alle de undersøgelser og behandlinger med hvad det nu måtte være, så jeg takker nej til behandling hvis det er kræft.
Men nu først mammografien. 
Så må vi se derfra hvad der sker, om det er noget at pyldre over eller det bare er betændelse.

22.07.2009

Har fået brev fra sygehuset om ny tid, man skal jo ringe hvis man er kørestolsbruger, så skal de bruge mere tid på undersøgelsen o.s.v.
Så min nye tid til mammografi er den 11.08.2009

11.08.09:
Har i dag været til mammografi på Sygehus Nord afdeling Ø i Ålborg
Vi skulle være der kl 11.10 og var der lidt før, vi kom ind med det samme.
 Kran hjalp mig af blusen, og så fik jeg lavet 3 screeninger af hvert bryst, efter 15-20 minutter var det overstået og vi kunne køre hjem igen, så må vi vente 2-3 uger på svar.

05.09.09:

Jeg fik brev fra sygehuset om mammografien. De skrev der ikke var tegn på knude eller kræft, så nu kan alle slappe af.
Det var jo dejligt.

Søndag d. 19.07.2009

 Vi havde været i Svinkløv, og skulle lige hjem efter Emilie som skulle på ferie.
Kom hjem til Rold ved 16 tiden, og var ved at stå ud af bilen, Kran var gået hen og åbne porten til haven, som er min indkørsel med kørestolen.
Jeg kørte rampen ud, og så gik et eller andet rive galt, for jeg kørte den også ned, og så kørte jeg ud.... på ingenting.
Hold da op en nedfart, jeg ramte fliserne med baghovedet og slog derefter en koldbøtte.
Jeg kæmpede og kæmpede, men kunne ikke røre mig, prøvede at kalde på Kran, men kunne slet ikke forme ordene, men han var der jo, dybt ulykkelig stod han der og prøvede at hjælpe.
En mand som kom kørende så mig blive kastet ud af kørestolen han bremsede og ringede 112.
En anden mand kom gående og så jeg faldt ned og han sprang til for at hjælpe.
Hartvig min "far" kom forbi, han blev temmelig rystet, men han tog Bamse vores hund og kørte op til Kris med ham, Bamse var nemlig frygteligt vred på dem der ville hjælpe os.
Jeg hagede mig fast til Krans ben, det mærkede som om hovedet faldt af, så jeg måtte støtte mig til ham, for ikke at "tabe hovedet", nej hvor gjorde det ondt i nakken og baghovedet.
Jeg var sikker på jeg havde kraniebrud og brækket nakken.
Efter 10 min kom Akutbilen og næsten samtidig ambulancen, de arbejdede fantastisk profesionelt, jeg måtte ikke røre hovedet, så jeg blev lagt ned og spændt fast til en hård plade.
Derefter blev jeg lagt ind i ambulancen, lægen tog med, jeg tror aldrig jeg har sagt mit prs nr så mange gange, og svaret på så mange spørgsmål som på turen til Hobro sygehus.
De arbejdede hele vejen til Hobro, jeg fik ilt, fik lagt nål i hånden til drop, fik målt blodtryk flere gange på turen, de kørte så forsigtigt, ingen bump.

Endelig i Hobro, her blev jeg taget imod af en Sygeplejerske, jeg blev skrevet ind og tjekket, jeg havde en voldsom kvalme og vildt ondt i nakken.

Lægen fra modtagelsen kom hurtigt, han var utroligt flink og dygtig, var hurtigt sikker på jeg skulle scannes.
Akutlægen fulgte med, han var der hele tiden, det var betryggende. Kran, Kris og Anja var også kommet, så jeg var ikke alene.

Nej hvor jeg døjede med at ligge på båren og ikke måtte røre mig, men scanningen var dog værre, for de havde svært ved at tage billederne når jeg ikke kunne ligge rigtigt (jeg lå på siden)
Men de gjorde det så godt de kunne, jeg fik det atter dårligt og ville ud af scanneren og skældte dem ud (de stakler kunne jo ikke gøre for jeg havde det skidt), men nogen måtte det gå ud over.

Efter scanningen kom jeg ned i modtagelsen igen og så ventede vi og ventede, så kom billederne ned til lægen, som så skulle have en læge fra neurologisk afd i Ålborg til at se på dem, men de havde travlt, så vi ventede og ventede, jeg var ved at gå ud af mit gode skind, Anja masserede min ryg og mine ben igen og igen, jeg truede med at jeg vil smutte, for det her gad jeg ikke, jeg kunne køre i min kørestol hjem hvis ikke de ville køre mig, vred og arrig var jeg, Sygeplejersken Lene Iversen var hos os det meste af tiden, hun var utroligt sød, de kunne jo ikke gøre for lægerne i Ålborg syltede os. De var såmænd så kede af det både lægen og sygeplejersken. Det var helt synd at jeg var så urimelig, men de tog det meget pænt.

Efter 5 timer bristede lægens tålmodighed, og han tog beslutningen om at jeg måtte få halskrave på og komme i min kørestol, hold da op en lettelse, jeg nød at sidde der. Skulle så evnt have taget ny scanning dagen efter, jeg var ligeglad bare jeg slap for at ligge på det brædt mere.

Jeg kom op på  A1 stue 3, fik enestue med tv, dvd og flot udsigt.
Kran og Anja fulgte med op og så hvor jeg blev installeret, Sygeplejersken kom med mad til mig.
Kran og Anja tog hjem kl var 21.30, Kran vil komme næste formiddag med rent tøj til mig og følge med til undersøgelser.

Jeg kom i rent tøj, fik smertestillende medicin og kom i seng, hvor var det dejligt, hovedet bankede og nakken smertede, men alligevel var det dejligt at komme ned og ligge.

Alle var utroligt søde, kikkede tit ind og jeg fik alt det medicin jeg havde brug for, så jeg var næsten smertefri.
Om natten kom natsygeplejersken ind flere gange, også en gammel dame som var gået forkert kom skrumlende ind med rollatoren.
Natsygeplejersken kom ved halv 6 tiden og spurgte om jeg vil have en kop frisklavet kaffe, hun havde lige lavet kaffe til dem selv, det var dejligt.

Jeg fik øllebrød til morgenmad, det er flere år siden jeg har fået det, uhm.
Lægen kom på stuegang ved 9.30 tiden han fortalte de var i gang med at se på scanningsbillederne, måske de ikke behøvede lave dem om.

Jeg var i baderummet og blive vasket.

Kran kom med mit tøj og jeg fik endelig rent tøj på, vi sad og snakkede til middag, hvor Kran kørte ned i byen og spiste og tankede bilen.

Jeg fik en lækker middag, hønsekød suppe med peberfrugt, og medisterpølse med stuvet porrersovs, det smagte rigtig godt.

Jeg blundede lidt og kl 13,30 kom de og sagde at de havde en god besked, der er ingen brud på nakken, så jeg måtte gerne komme hjem.
Fik smertestillende til 5 dage og så nålen ud af hånden, derefter smuttede Kran og jeg af sted hjem.
Det var dejligt at komme hjem igen.
Uden alvorlige skader.

Kun med buler, skrammer og blå mærker, som heler inden længe.

Nu ved jeg jeg ikke kan flyve, men jeg hørte englene synge.

Efterveer.....

Jeg har virkelig svært ved at komme over det fald fra bilen, hold da op hvor har jeg ondt i nakke og baghovedet stadigvæk og der er da ved at være gået 3-4 uger nu.

Jeg kan næsten ikke holde ud at sidde i bilen og tage de rystelser og slingreture det giver.
Kørestolen er ikke meget bedre, der er også for mange rystelser og bump.

At ligge i sengen er et helvede, jeg kan næsten ikke holde ud at have hovedet på puden, så jeg sidder meget i kørestolen og sover
Så jeg er for det meste dopet med smertestillende medicin, for at klare hverdagen, det huer mig bestemt ikke, har prøvet at trappe ud af det flere gange, men så bliver det for uudholdeligt.

Sikke noget bras....


Det er smadder hårdt at sidde i bilen ret langt, min nakke og hoved bliver helt vildt smertende, så jeg er helst hjemme.
I næste weekend skal vi afslutte i Svinkløv på campingpladsen (13.09.09) Vi har næsten ikke været deroppe de sidste 1½ md, så det er vist godt ok at få det hele hjem og samle kræfter til ny sæson næste år i stedet.

Det irriterer mig:
02.10.09
Underligt jeg stadig har så ondt i nakke, baghoved og det ene øre, kan til tider slet ikke have hovedet på puden om natten.
Tager meget smertestillende medicin som jeg bliver smadder afhængig af, det huer mig bestemt ikke, men jeg er nød til det ellers får jeg da aldrig ro til at sove.

 

Mandag d. 5/4-2004

Mandag d. 5/4-2004

Mine ønsker....

Jeg har i forbindelse med min sygdom i perioder lidt af dødsangst.
Derfor har jeg tænkt meget på hvad jeg gerne vil den dag det sker.
Jeg ved det er jer meget imod at jeg skriver det allerede nu, men for at i ikke skal stå den dag og ikke kende mine ønsker skriver jeg dem her hvor i nemt kan finde dem.

Ved tanken om den "etværelses" og så dybt ned i jorden, er jeg panisk og får klaustrofobi, så jeg ønsker at blive brændt.
Jeg vil gerne have mit eget tøj på, da jeg jo nok ikke kan passe min brudekjole ha ha (så skal der i hvert fald ryge mange kilo af), må i bare finde det pæneste jeg har.

Når der skal synges ud har jeg nogle ønsker:
1) nr.636 Med sørgen og klagen hold måde....
2) nr.717 Jeg er træt og går til ro...
3) nr.44  Ingen er så tryg i fare...

I  kirken:
1) nr 631 Herrens venner ingensinde....
2) nr 367 Den signede dag...
3) nr.726 Kirkeklokke, mellem ædle malme...
4) nr.45 under dine vinger skygge.... 

Jeg håber dette kan gøre alt nemmere for jer.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE