Fortællinger af Maximillian....

Fortællinger af Maximillian Gundersen

Historien er bygget på Maximillians Erindringer og mundtlige oplysninger,  nogen usikkerhed kan derfor forekomme hist og her.

Maximillians oldefar der stammede fra Vesthimmerland og var døbt Per eller Peder Christennsen var efter sigede en kendt mand under navnet Per Gundersen; bedstefaderen der efter den tids navneskik var døbt Christian Pedersen,førte navnet Gundersen videre. dette vides ikke at være tilfældet med nogle af hens  brødre.Familien fik ved den kongelige bevilling den 12 april 1905  navnet Gundersen .

Max's oldefader var i sine unge år tjener hos Stiftsamtsmanden i Ålborg, han fratrådte stillingen efter eget ønske og måtte derefter springe soldat, man kan jo tænke sit om grunden for det varede 10 år 10 måneder og 10 dage dfør han igen blev hjempermiteret.
I den tid var han bl.a. med de Danske tropper i Frankrig 1815 - 1818  og lå det meste af tiden i Fæstningen Bouchain i Nordfrankrig, han avancerede til Korporal og skal have gjort tjeneste som Ordonansunderofficer for Prins Wilhelm der v ed afgangen lod udstede et smukt vidnesbyrd for ham; Hans Soldaterpapirer er imidlertid forlængst bortkommet (slavekrigen)

Efter hjemkomsten giftede han sig og blev skovfoged i Damborg under Godset Nørlund; senere blev han formentlig forflyttet til den tilgrænsende Rold Skov, hvor han døde i en høj Alder i skovfogedstedet, der formentlig efter ham blev kaldt "Gundershus".
Den nævnte forflyttelse kan forklares ved at begge skove - Nørlund og Rold - på det tidspunkt vistnok ejedes af en kammerherre Myhlius hvis virke satte  sig blivende spor på egnen.
Navnet findes på en af mindestenen der er rejst på Trekanten ved Rold Præstegård og Avlsgården Myhlenbergs navn er utvivlsomt afledt af hint.
Endelig var bøgerne i lånebiblioteket der i min barndom fandtes i Rold præstegård, mærkede " Det Holstein-Rathlau-Myhliuske Legats Bøger"

Grænsen mellem de skovstrækninger der i min barndom hørte uder Godset Nørlund ( Kommandør Bluhme) og dem, der hørte under Godset Lindenborg ( Greve Schimmermann), dannedes af Rold Å eller Lindenborg Å som den nævnes i sit længste løb.

Per Gundersens hustru, med hvem han fik en flok børn, hed Kirsten Thomasdatter og var nok af slægten Roed, der så vidt vides også hørte til Vesthimmerland.
Det var rimeligvis nok det forhold der var grundlaget for en af min faders historier, som gik ud på at når de fra hans hjem i hans tidligste ungdom kom til marked et sted der Vesterude var næsten alle de traf i familie med dem, hvilket dog nok var en overdrivelse.
Max's oldeforældre  havde fødselsdag samme dag, den 2.april som er dagen for Slaget på Reden, tilsyneladende var oldemoderen født den dato 1801 og oldefaderen var 15 år ældre end oldemoderen, så han må være født i 1786, han skulle være død 80 år gammel og det må jo så være i 1866.

Max's  bedstefars søskende hed den ældste  han kendte til, Sigfred han var 10 år ældre end bedstefaderen. Sigfred var Skovfoged i Store Arden Skov som så vidt vides hørte til Lindenborg, Sigfred gik vist ikke under andet navn end sit døbenavn Pedersen, men hans efterkommere forandrede familienavnet til Sigfredsen.
Formodentlig en sønnesøn af Sigfred var i mellemkrigsårene en kendt L-S politiker og Rigsdagsmand.

Så er der Thomas Pedersen i Østergaarde. Thomas var gift med en yngre søster til Max's bedstemor

Af børnene var Mine der nogen tid havde været i huset  hos Max's bedsteforældre.
Mine blev gift med Thomas Jensen, Max mente at kunne huske Thomas var skomager en periode, senere var han købmand i Thisted nogle km fra Astrup i Østhimmerland, senere drev han forretning i Arden,

Så var der også Christiane som blev gift med en skovarbejder i Rold Skov, de flyttede senere til Hvam og fik et husmandssted, statshus formodes der.

Endnu en datter var gift og boede i omegnen af Vive, der var en datter der hed Thora og en søn som ikke huskes navn på, øvrige detaljer fra den familie huskes ikke.

Der var en tredie datter, som hed Anna, hun var gift med en jernbanemand og boede i Ålborg.
Max husker tydeligt en dag, bedstefar havde været fraværende en tid, vistnok på en tur til Rold, han kom tilbage og udbrød med skælvede stemme"A kunne nok mærke på mine drømme der var sket noget..., Ann og hendes mand er druknet"!
Det var en rystende besked, der var kommen som telefon besked
Ægteparret havde været på en sejltur på Limfjorden, båden var kæntret af en eller anden grund og begge druknede, de efterlod 2 små piger.
Ulykken vakte stor opsigt og megen medfølelse med de forldreløse børn.
Børnene blev snart adopteret af et barnløst ægtepar, og flere år efter fik Max at vide pigerne var blevet gift og sad i gode kår på Hjørringegnen hvor de hørte til Hjørringfamiliens bekendskabskreds.

Min bedstefar var som nævnt født i Damborg, gik i skole i Ravnkilde, hos lærer Adamsen ( fader eller Stamfader til en kendt violinbygger)
Med kundskaberne var det vel ikke meget bevendt, men tampen blev til gengæld flittigt brugt, gerne med en indledende bemærkning "A ska' mossen baller din Ask"
Ved Konradsminde i Nørlund Skov blev der anlagt et glasværk hvortil der blev indforskrevet glaspustere fra Bøhmen og fra Norge.
Vistnok allerede fra 7 års alderen gik bedstefar på arbejde på glasværket, idet hver glaspuster havde 2-3 sådanne småfyre til assistance.
I sin ungdom arbejdede bedstefar dels i skoven og dels ved landbruget, han lærte også at "gøre træsko".
Da han var på session ville man helst have taget ham til garden, trods manglende højde (½tomme)
Han bad imidlertid om at komme til en bereden våbenart og da han var for høj til Dragon, var han altså henvist til Trainkonstabel ved Feltartilleriet, her gennemgik han så rekrutskolen og den 1 del af sin uddannelse i københavn, hvorefter han havde Garnision i Altona - vist i et års tid.
Mens bedstefar forettede tjeneste i Altona, blev han udtaget til oppasser for General Plat. I denne egenskab ledsagede han Generalen på en længere rejse - vistnok til Tysklad og Frankrig hvorved han fik lejlighed til at se sig om i udlandet. 
Bedstefaders  heromtalte soldatertid må anslåes til ca et par år, men detaljer vedr. tidspunkt m.v. er mig ikke bekendt.
Soldatertiden og de senere oplevelser under krige var forståeligt nok de emner hvorom bedstefaders erindringer og hans historier i hovedsagen drejede sig så længe han levede. 
Bedstefar havde jo imellemtiden lært bedstemoder at kende. Hun var født den 15.08.1830 i Store Brøndum Hedegaard i Østhimmerland som datter til Chresten Jacobsen og Ane Nielsdatter.
Hun blev døbt Karen Marie Christensdatter i St. Brøndum kirke den 14. 09 1830. Hendes forældre må imidlertid snart være flyttet til Gravlev hvor hun - som hendes koppeattest udviser hørte hjemme i 2 års alderen.

Den 19 januar 1859 blev bedsteforældrene viede i Gravlev kirke, han var da 25 år og hun godt 28 år gammel, datoen 19.01 står i vielsesattesten men pudsigt nok erindrede de altid deres bryllupsdag som den 20.01 så langt jeg husker tilbage.

Efter giftermålet overtog bedstefader en landejendom i Østergårde ved Hadsund, Her blev deres ældste søn Christian og min fader  født, og herfra blev bedstefader indkaldt  til Krigen i 1864, som han gjorde med fra begyndelsen til enden.

Krigstiden blev en streng tid for minne bedsteforældre, især for bedstemoder, som var henvist til alene at bjærge udkommet til sig selv og de to små børn, desuden blev der pålagt befolkningen tyngende krigsskatter som mange ikke var i stand til at betale.
Sognet godhjertede præst havde efterhånden betalt for en del af beboerne og til sidst så bedstemoder ikke anden udvej end at gå den tunge gang til præstegården for at bede præsten om hjælp. Men værre end de økonomiske  bekymringer var endda ængstelsen for bedstefaders skæbne og bedstemoder lagde da heller ikke skjul på at hun græd sig i søvn hver aften så længe krige varede.
Bedstefader kom dog velbeholden hjem igen fra krigen, men straks derefter havde de den sorg at miste deres ældste søn af "Strubehoste" (Difteritis)

Efter bedstefaders udsagn boede de 7 år i Østergaarde, men hans Hu stod mere til skoven end til landbruget og da der nogen tid efte krigen bød sig en lejlighed  overtog han en Stilling som skovfoged i Rold Skov med bolig i det før omtalte "Gundershus" hvor hans fader boede og hvor denne senere endte sine dage.

Maximillian og Onkel Christian.....

Her blev Onkel Christian født den 28 februar 1870.
Der må være faldet sporsne om natten forinden, thi om morgenen tidligt skal bedstefar have været ude og  skudt flere ræve.
Ved hjemkomsten gjorde bedstemoder ham imidlertid opmærksom på at der var andet i vente og så måtte bedstefader af sted efter jordemoderen, den nærmeste boede vist nok i Gravlev.
Når Onkel senere blev døbt Peder Christian Pedersen må det formodes at "Peder" var efter farfaderen og Christian efter sin afdøde broder.

I de tider indgik "Naturalier" som bekendt i stor udstrækning såvel som aflønning som afsætning. Til Skovfogederne og vist nok tillige til andre "Tjenesteboliger" hørte der jord til dyrkning. For bedstefaders vedkommende kunne der holdes et par heste, nogle køer og får, samt svin og høns. Bolig, brændsel og vissenaturalier hørte ligeledes med til lønnen og endvidere blev der i hvert fald i min tid ydet lægehjælp og medicin.

Køerne gik i skoven under opsyn om sommeren. Noget hø kunde vel bjærges i sigene i skoven og andre steder hvis køerne ikke afgræssede disse ogsånaturligvis på kløvermarke. Det var naturligvis børnenes sag at vogte  kreaturene og i øvrigt deltage i forefaldende arbejde i forhold til deres kræfter.
Såvel min fader som min 8 år yngre onkel var flinke i skolen, hvilket for min faders vedkommende gav anledning til at han i et vist tidsrum kom til at gå i den private realskole i Hobro, uvist af hvilken grund blev hans undervisning her dog ikke ført frem til nogen eksamen.

Et par år efter min faders konfirmation tilbød grev Schimmermann at han kunne blive uddannet som kusk m.v. på grevens gods Arensburg i Holsten. Dette tilbud blev modtaget og dermed gjorde min fader de første skridt på sin snørklede livsbane, der sidenhen uden længere opholde lod ham flakke om fra sted til sted.
Men han spandt jo ikke guld på sin færd og det var nok grunden til at jeg  ved efterårstid i 1890 efterladt i Gundershus, jeg var da 3½ år gammel og var nok  i en temmelig misserabel forfatning, jeg led af "engelsk syge" og andre mangelsygdomme, ligesom jeg hyppigt pintes af en smertefuld mellemørebetændelse.
Det var formodentlig sidstnævnte lidelse min fader hentydede til når han senere med nogen skadefryd fortalte at jeg som lille purk jamrede over ondt i tænderne, men fortsatte han " Så fik Millemand nogen af pisken og så havde Millemand ikke længere ondt i tænderne." Denne behandlingsmåde behøver vist ingen komentarer.

Men hos bedsteforældrene fik jeg både mad og tillige nogen lægehjælp, selvom lægen - den gamle distriktslæge Magnus - skulle hentes helt fra Hobro.
Ørelidelsen er jeg dog aldrig sluppet helt af med.

Da jeg kom til Gundershus var Onkel Christian jo endnu hjemme hos sine forældre og jeg tror nok at vi snart blev fine venner. Han har i hvert fald fortalt at da jeg engang , mens onkel var soldat lå og græd af øresmerter, kaldte ustandseligt på ham..

Onkel blev indkaldt som soldat ved 8.Batl. i Aalborg i foråret 1891, hvor længe han lå inde ved jeg ikke, men mulighederne var vistnok dengang 8. resp. 14 måneder. Den eneste erindring jeg har om onkel fra den tid er, da han engang trak en vældig lang sabelbajonet ud af skeden og truede med at hugge hovedet af mig. Jeg slutter deraf at soldaterne antagelig endnu var forsynede med de gamle geværer M.1867, hvortil der hørte lang bajonet.

Men der var ingen tvivl om at bedstefader var stolt over at onkel var blevet soldat. Soldatertiden med de nye forhold og overgangen med folk i forskellige samfundsklasser o.s.v. satte sit præg på onkel og fik betydning for ham langt ud i fremtiden.

Lidt soldaterhumør bragte han også med sig hjem, hn forøgede min fantasi med nogle mærkelige opfindelser som f.eks en Pippirøvhest og en Himstergims til en Vejrmølle, ligesom han lærte mig at tromme med knoerne på bordkanten indtil de var så ømme at jeg måtte holde op.

Men det varede heller ikke længe inden han tog fat på at lære mig alvorligere ting, nemlig at læse, skrive og regne og jeg nåede en ganske pæn færdighed i disse sisipliner indtil onkel ved sit giftermål i 1893, da jeg var 6 år, flyttede fra hjemmet i Rold. 

 Medens jeg var sammen med onkel i Gundershus arbejdede han i Skoven og nåede vistnok som ungkarl at lægge sig en pæn lille skilling op.

Han og hans gode ven Skrædder Jens Andersen var begge inkarnerede afholdsmænd. Jens Andersen var en del ældre end onkel, vist nok på alder med min fader. Han var ugift og boede sammen med sin moder og stedfader, der på grund af familieskabet blev kaldt Skrædderfaar', han var så gammel at jeg mener at have hørt ham fortælle om sine ikke særligt behagelige oplevelser som soldat i 1829.

Skrædderen betroede mig forøvrigt engang at han i sin tid havde gjort haneben til min moder, men at min fader altså gik af med sejren.
Jens Andersen forsøgte sig bla.a som købmand i nogle år, han var nok en urolig natur jeg tror at onkel havde en vis forbindelse med ham langt op i årene










 

Skovfoged Gundersen og hans hustru

Min farmor og farfar blev gift i 1925 og boede i Århus....

Gudershus anno 1870 ca

Min farmor og farfar blev gift i 1925 og boede i Århus....

Bevis på erindringsmedallie

Min farmor og farfar blev gift i 1925 og boede i Århus....

Min farmor og farfar blev gift i 1925 og boede i Århus....

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

30.10 | 10:55

Hej, ja det er tålmodigheds arbejde, men et godt tidsfordriv. Lige nu sker der ikke så meget p.g.a min sygdom, jeg håber at komme i gang igen snart...

...
30.10 | 10:45

Det er en fantastisk læsning og et arbejde der siger "Spar 2"
Det må kræve en tålmodighed og masse af tid.
Jeg forsker selv, Østhimmerland,
men der er lang vej

...
15.05 | 22:48

Pias 33 års fødselsdag

...
15.12 | 13:12

Det er meget lidt jeg får skrevet og lavet på hjemmesiden ... Jeg har sklerose og er ikke så frisk mere.Jeg arbejder kun herpå når jeg har det godt ...

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE