Far blev som meget ung gift med Nanny, de boede i nærheden af deres forældre i udkanten af Halmstad.
Nanny var 18 år og far var vist 20 år, da de fik Rolf.
Kort efter skulle far ind som soldat og blev sendt langt væk, om det var i krig eller andet ved jeg ikke, men han var ikke hjemme et ½ år.
Da far kom hjem var Nanny gravid med en anden, far blev vred og forlod Nanny, Rolf og deres hjem uden bogen sinde at vende tilbage, så han så aldrig siden Rolf.
Flere år senere opsøgte Nanny far og bad ham om at lade sin nye mand adoptere Rolf, det gav far sit tilsagn til, Rolf kom til at hedde Hammar til efternavn.
I 1949-51 kom far sammen med min mor, mor blev gravid og de havde planer om at forlove sig, mor rejste til Danmark og fødte mig.
Om julen kom far over til os for at blive forlovet med mor og for at møde sin kommende familie.
Her blev far mødt med en attest på fadderskabssag som han skulle underskrive og blev så jaget på porten.
Dybt skuffet som han var, rejste far tilbage til Halmstad, hvor han heldigvis og endelig, senere mødte sin sande kærlighed Maire, de blev gift stiftede hjem, fik børnene Denise og Dag og levede et godt og harmonisk familieliv.
Far var stepdanser og optrådte med det, han elskede at feste og danse, men tog sit ansvar alvorligt med kone og børn.
Maire har fortalt mig at de har haft et fantastisk dejligt liv sammen.
Far var en opfindsom mand, der kunne lave sjov med børn og voksne.
Selv da far blev gammel og syg til sidst i hans liv lå han på sengen med lukkede øjn, når så Maire kom listende hen for at se hvordan han havde det, lå han musestille til hun stod helt henne hos ham, så åbnede han det ene øje og sagde " Jeg er inte død endnu" og så morede han sig længe over at Maire hoppede en halv meter i vejret i forskrækkelse.